21. oktober 2015 | den store bunke |
Jeg kom til at tænke på løb. Jeg ved ikke, hvor tanken kom fra, for jeg har ikke været i nærheden af det længe, og jeg har det heller ikke aktuelt stående på min to do-liste. Sådan er det, og fred med det. Fed med det, kom jeg først til at skrive, og det kunne sagtens være en lige så dækkende beskrivelse.
Det er således sjældent, jeg færdes blandt Endomondos statistikker, men jeg ved, at det står fint til derinde på min personlige platform på deres hjemmeside. Sidst jeg kiggede, konstaterede jeg for eksempel, at jeg har løbet mere i år end sidste år. Muligheden for også at passere 2013-distancen er til stede. Men det er ikke vigtigt. Jeg har allerede en fin form ifølge graferne.
Lidt som en hval. En af dem fra Rasmus Klump-universet. Det er nok heller ikke helt skævt.
1. oktober 2015 | At have have, den store bunke |
Phyw, det er allerede torsdag. Der var ellers stof nok til en lang fortælling om weekenden. Men nu bliver det bare kort. Ud skal det. Jeg skal ikke brænde inde med min dokumentation.
Der var fyldt med oplevelser og foretagsomheder sidste lørdag og søndag. Noget af det fandt vi selv på, andet havde universet arrangeret. Den der måne søndag nat, for eksempel. I Viborg var det blevet tåget i løbet af natten, så vi så ingenting af rød og fuld. Vi kunne ikke engang se formørkelsen.
Lørdag flyttede vi for vores gode venner, Ida og Sven Erik. Det har jeg ingen billeder af, for jeg havde travlt med at bære og bære og gøre gengæld for deres flyttehjælp til os sidste sommer. Det var hyggeligt, og der var øl og pizza.
Som om det ikke var nok aktivitet på en lørdag, kom jeg til at løbe en tur i skoven bagefter. Langsomt. Der var pænt. Og sol.
Om aftenen indløste Lasse sin fødselsdagsgave fra april. Vi havde givet ham billet til Jan Gintberg Live – Det store spørgsmål og havde købt til os selv også. Det har jeg heller ikke billeder af, for det måtte man ikke. Men det var godt nok godt. Jeg grinede i to timer. Der er stadig forestillinger tilbage på turen, så man kan godt nå det.
Det var jo forrygende vejr, og søndag var vi i haven. Som sædvanlig var vi bagud med hækklipning i forhold til naboerne, men ved I hvad: Det er vi ikke længere. Jeg ryddede også spinatbedet. Der var tosset meget spinat, og det tager så lang tid at plukke og pille og skylle og blanchere, og det fylder så lidt, når det endelig er klar til at putte i fryseren. Men det føles rart og rigt.
Om aftenen kørte Morten og jeg til Lille Vildmose og kiggede på kronvildt. Der var en stor krabat med en ordentlig flok hunner og to enlige gadedrenge i skovbrynet, der gerne ville have nogen af hunnerne fra alfaens flok. Det blev et nej. Og godt med brunst og brøl. Det var ret vildt.
Morten skød dem. Med kamera.
Var det så ikke en vildt spændende weekend?
30. august 2015 | At have have, den store bunke |
“Det er længe siden, du har løbet?”, sagde en i min husstand forleden. Tonefaldet var eftertænksomhed snarere end bebrejdelse. Som om emnet overhovedet kunne akkumulere bebrejdelse. Eftertænksomhed er i orden.
Det er selvfølgelig rigtigt, hvad der blev sagt. Det er en smule længe siden, jeg har løbet. Det blev til to gange i august, fortæller min Endomondo mig. Synes i øvrigt, at Endomondo laver om på designet mellem hver gang, jeg er der. Jeg har endda et nyt fint løbeur, som jeg fik til min fødselsdag midt i juli. Det har ikke været med ude ret mange gange, men det er heldigvis et dygtigt og godt ur, som også magter gammeldags tålmodighed.
Men jeg kan ikke være flere steder på en gang. Og i denne weekend – for nu bare at nævne ét tidspunkt – vurderede jeg, at jeg var bedre placeret i kolonihaven. Lydbøgerne lader sig lytte akkurat lige så godt der som ude på en løberute, fødderne ville hellere have havesko end løbesko på, hænderne var gladere med håndredskaber, og hjernen sagde plukke squash og salat, plante jordbærstiklinger, grave kartofler op, vande tomater og agurker, slå græs.
Vi kan kalde det grønne glæder. Og orange og røde og blå og kartoffelfarvede.
Mit løbeur er også grønt. Det er en anden slags glæde. Jeg har faktisk lige ladet det op. Til hvis nu ører, ben, hænder og hjerne skulle få lyst til noget andet.
26. maj 2015 | den store bunke |
I mere end hundrede år har man den sidste tirsdag i maj afviklet det traditionsrige Søndersøløb i Viborg. Distancen er 5,8 kilometer rundt om Søndersø, som de hurtigste har tilbagelagt, næsten før de sidste har forladt startområdet. Sytten minutter og tretten sekunder er rekorden. Det er altså hurtigt.
Jeg har aldrig været under en halv time. Til gengæld har jeg tit været en god del længere tid undervejs. I år havde jeg slet ikke nummer på, men nøjedes med at tage varmt tøj på og spadsere ned og kigge på de mange aktive deltagere.
Har fået vind i øjnene og er sympatitræt. Kommer til at sove på rekordtid i nat.
14. maj 2015 | den store bunke |
I dag har jeg løbet Kalkmineløbet. Det er fjerde gang, jeg løber det løb. Samme distance hver gang, en kvartmaraton, 10,54 km.
Det, jeg er blevet rigtig god til, er at være længere og længere ude på ruten for hvert år. Det lykkedes også i år, hvor jeg lagde 2 minutter og 6 sekunder til min tid fra sidste år. Hvis man regner startgebyret ind i det, bliver minutterne ude på ruten billigere og billigere for hvert år. Det glæder jeg mig over. Billigt er en stor kvalitet for mig.
Det, andre gør, er at melde sig til et løb og så træne sig op til det. Det gør jeg ikke. Jeg skaffer et startnummer med kort varsel, løber løbet og træner bagefter. I aften kan jeg godt mærke i mine ben, at jeg skal se at komme i gang med at træne.
Kalkmineløbet løbes i et meget kuperet terræn omkring kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg. Ruten er lavet ud fra devisen, at hvis der er et bjerg, skal man over det, og hvis der er nogle kalkminer, skal man ind i dem. Det er en krævende rute, men egentlig synes jeg ikke, det var fuldstændigt vanvittig hårdt i år. Det skyldes nok, at jeg var mentalt forberedt og ikke kom derud og troede, jeg var en farlig ka’l. På det område er jeg altså OGSÅ blevet bedre end sidste år.
Jeg er snart klar til at stille op i VM i Dygtig.
Og forresten: Tak for i dag, Kalkmineløbet og Vestjysk Bank. I er også gode.
