30. marts 2013 | den store bunke, Hørt og set i forbifarten |
Jeg blev stoppet på gaden af Karina fra Runners Corner. Hun stod i løbetøj, fik øje på mig, lyste op, sagde “Hov! Løber!!?” og gav mig et påskeæg på en rabatkupon.
“Hvordan kunne hun vide, at du er løber?”, spurgte Højskolebarnet, som jeg fulgtes med.
“Det er da fordi jeg er en løbertype! Det lyser ud af mig”.
(Og så fordi jeg har handlet en del i hendes butik, jo)
“Nå… men fedt at blive genkendt. Må jeg få påskeægget?”
Niks. Det får jeg. Så jeg ikke går sukkerkold, når jeg løber op i butikken for at indløse rabatkortet.
26. marts 2013 | den store bunke |
Jeg har lige været til 50 års fødselsdag. Blandt gaverne var denne personlige hyldest fra et yngre familiemedlem til den gamle rockdreng. Imponerende stykke perlepladearbejde, siger jeg bare.
Og for lidt siden fandt jeg disse gamle billeder af mig og min jerseykalv. Den hed Perle.
Og således hænger alting sammen.
24. marts 2013 | den store bunke |
Jeg faldt over en lille notits i Politiken i dag om The Diagram Prize, som engelske The Booksellers Magazine hvert år uddeler til den underligste bogtitel. I år gik prisen til ‘Goblinproofing One’s Chicken Coop’. Andre stærke kandidater var ‘Hvordan tehætter ændrede verden’, ‘Var Hitler syg?’ og ‘Hvordan man spidser en blyant’.
Jeg elsker det!
Læs her om prisen, som er blevet uddelt siden 1978 og blandt andet er gået til ‘Den store bog om lesbiske hestefortællinger’.
Med de læsebriller har jeg kun kedelige titler i min bogreol.
23. marts 2013 | den store bunke |
Store søn arbejder på Crazy Daisy. Når han gør det, tager han på arbejde lige før midnat og tilbringer natten med at rydde flasker og glas af efter festende unge og tørre bræk op efter dem, der alligevel fik festet for meget.
I de sidste uger har diskoteket bygget en af etagerne om til Afterski Bar, og i anledning af reopening i går inviterede man de ansattes familie til reception.
Jeg vurderede, at det nok var min eneste chance for at komme derind – selv om folk over 30 kommer gratis ind. Ikke at jeg gerne ville ind, men jeg ville jo da godt se knægtens arbejdsplads.
Så stod vi derinde sammen med andre ældre og knapt så ældre mennesker og kiggede på afterskiinteriør, hvad vi nu kunne nå at se i det blåtblinkende lys, og hørte på høj musik, som dj’en i den særlige anledning modificerede til Queen og titelmelodien fra Friends – sådan noget vil vi gamle jo gerne høre – og drak isafkølede Kronenbourg 1664-øl udleveret af langbenede babes i kropsnære sorte kjoler. Efter en times tid syntes vi, at nu var det fint med dét, og der havde vi også fået snakket med de mennesker, vi kendte, og tænkt flere gange, at godt det ikke er os, der skal være der en hel nat.
Tak til store søn for at gide at have os med.
21. marts 2013 | Hørt og set i forbifarten |
Forleden kom sætningen i overskriften drønende ind i mit hoved fra en fjern fortid via en uforklarlig tidsmaskine og har siden svirret rundt derinde. Det var sådan, mit yngste barn som 4-årig gjorde rede for sine familieforhold.
Jeg har det skrevet op i en lille bog sammen med alt det andet, børnene har sagt som små. Den er fuld af guld:
Efter en ferie i Frankrig, hvor der er majsmarker, får vi majskolber til aften. Senere betror Laura (3) sig til farfar: “Jeg kan ikke li’ majs, når det er til aftensmad, jeg kan kun li’ det, når det er på marken”.
Niels (3) er ved at pakke til svømmehallen: “Far, hvor er mine vandunderbukser?”
Niels (3) sidder i bilen med vejatlas over Europa, på vej hjem fra Bruxelles. Han kigger på forskellige bykort og spørger: “Hvor er Føtex så?”
Laura (5):“Bestemmer Gud mere end borgmesteren?”
Der skal være folketingsvalg, og der hænger valgplakater overalt. Laura (5) spørger hvorfor, og jeg forklarer at vi skal vælge, hvem der skal bestemme i Danmark. Laura – med et lille gys: “Jeg håber ikke, det bli’r far!”
Niels (4) har været med morfar rundt og se til muldvarpesakse. Han forklarer systemet: “Når muldvarpen kommer hjem, kommer den i klemme”.
Laura (6) i bilen: “Må vi godt høre noget musik? Men ikke TV-avisen! Børnemusik!”
Jeg bager klatkager, og der er blevet lidt røget i køkkenet. Niels (4): “Jeg henter lige mine dykkerbriller!”
Farfar er kommet på sygehuset, Laura spørger hvad han fejler, men jeg svarer, at det skal de først til at finde ud af. Niels (5) spørger: “Tror du, han…” – og jeg forventer, at han nu spørger, om jeg tror, farfar dør, men han fortsætter: “…tror du, han har øjenbetændelse?”
Lasse (3) spørger, hvornår vi skal i biografen. “En anden dag”, lyder svaret. Da han bliver afleveret i børnehaven og får at vide, at det er far, der henter ham, spørger han: “Hvornår henter du mig, mor?”. Svaret er “Det må blive en anden dag”. – “Nej, nej, dér skal vi i biografen!!”
Lasse (4) har et par af Niels’ aflagte bukser på og kommenterer: “De her bukser var engang Niels’! Dengang de var store!”
Lasse (4) får hældt mælk i glasset, men synes, der er for lidt. Argumentet: “Men jeg er TO tørstiger…!”
Lasse (7): “En Galapagosskildpadde kan veje et halvt ton. Det er …(tænkepause)… hvor mange poser havregryn er dét?”
Og den der er blevet refereret igen og igen:
Vi har talt om at få en kat. Niels og far er ude at gå og møder en dame med en cockerspaniel. Niels: “Far, det er sådan én, vi skal ha’, ikke også, – bare i kat”.
