Jeg kom til at tænke på løb. Jeg ved ikke, hvor tanken kom fra, for jeg har ikke været i nærheden af det længe, og jeg har det heller ikke aktuelt stående på min to do-liste. Sådan er det, og fred med det. Fed med det, kom jeg først til at skrive, og det kunne sagtens være en lige så dækkende beskrivelse.
Det er således sjældent, jeg færdes blandt Endomondos statistikker, men jeg ved, at det står fint til derinde på min personlige platform på deres hjemmeside. Sidst jeg kiggede, konstaterede jeg for eksempel, at jeg har løbet mere i år end sidste år. Muligheden for også at passere 2013-distancen er til stede. Men det er ikke vigtigt. Jeg har allerede en fin form ifølge graferne.
Lidt som en hval. En af dem fra Rasmus Klump-universet. Det er nok heller ikke helt skævt.