En gang om ugen de næste seks uger kommer der et kulørt indlæg fra min tredjesal. Jeg er med i en regnbueblogleg, som Liv har inviteret til. Den går ud på at blogge i regnbuens farver, en givet farve for hver uge. Ordet er frit, og legen og kreativiteten er sluppet løs. Derfor er der kommet et regnbuelogo i sidebaren. Klik på det og se, hvad farveladelegen går ud på, og besøg de andre, der leger med.
Det starter i den kommende uge med rød, og jeg er spændt på, hvad jeg finder på.
Fem gode solskinstimer i kolonihaven. Vi skilte os af med fældet ahorntræ og ryddede vintervissent væk og fjernede ukrudt og drak øl og kaffe og rensede fliser og nød eftermiddagen.
Mine blege kontorkinder blusser som efter en dag på havet.
I dag skulle vi kun have ting med, som ender på -ks
Morten nulrer med lugning. “Du kan kalde billedet: Min nullermand.”
Konvoj. Man får slæbt redskaber ud.
”Birgitte er ekspert i rengøringsmidler”, var der en, der sagde i dag. Jeg skyndte mig at præcisere, at det kun er på et teoretisk plan. Jeg har lavet mange emballager til vaske- og rengøringsmidler, og det var dét, der var tale om.
På samme måde har jeg gennem årene lavet mange rejsekataloger og ved voldsomt meget om eksotiske steders geografi og seværdigheder uden nogensinde at have været på de pågældende destinationer.
Og så kom jeg til at tænke på nogle venners bekendte, som for mange år siden havde en kastreret hankat, der hed Konsulenten. Det var dengang, reklamebureauernes sælgere og projektledere havde titel af konsulenter, og katten var navngivet ud fra den filosofi, at en konsulent er sådan én, der ved, hvordan man gør, men ikke kan selv.
Det er lidt i den retning, mit forhold til rengøringsmidler er.
Når jeg fortæller folk, at min kæreste og jeg skyper hver aften inden sengetid, kigger de på mig og griner lidt skævt. Som om vi er lidt mærkelige. Vi bor nemlig kun 350 meter fra hinanden.
Men den er god nok. Skype er ikke kun noget, man bruger til at holde sig i kontakt med fjerne og oversøiske forbindelser. Det er jo bare telefonsamtale med billede på, og for os er det måden, vi deler dagens begivenheder og tanker de dage, vi er hver for sig. Det er koncentreret, samtidig med, at vi kan gøre andre ting, rode med gadgets, google spørgsmål, sende hinanden links. Faktisk kommer vi tit videre omkring i vores samtaler på skype, end når vi sidder fysisk sammen.
Det har været sådan fra starten. Et par uger efter, at vi havde mødt hinanden, skulle Morten tilbringe julen i Bruxelles, og da min veninde – som bor oversøisk – lige havde foreslået en skypesession, noget jeg ikke havde gjort i før, foreslog jeg Morten, at vi også kunne gøre dét, mens han var udenlands. Det gjorde vi, og så fortsatte vi bagefter. Det fungerer supergodt for os. Hvor mange par har dagligt en time til halvanden med så koncentreret nærvær?
Hvis vi glemmer at få snakket rigtigt med hinanden, når vi flytter sammen, bliver vi måske en gang imellem nødt til at sætte os i hver sit rum med hver sin computer for at være ordentligt ansigt til ansigt. Vi ved, det virker.
Mit Skypeansigt
I Super Best var der en hel stand, hvor de pralede med at have fået nye varer fra Del Mastro. Jeg stod længe og forsøgte at få det, jeg så, til at finde en acceptabel plads i min hjerne. Der var ingen steder, synet naturligt kunne ligge. Mener de dét? Er det ikke bare pasta? Kunstpasta, ganske vist. Stribede … hatte? Spidse sombrerolignende hatte. Men 64,95?!?
Jeg er bange for, Super Best, at jeg ikke er i målgruppen. Hvem er?
Vi skal have burger til aften.
