Molsfest, min ven

Jeg er behageligt træt og skal bare bruge denne søndag aften på ingenting og på at være mor til nogen, der ser fodbold.

Vi har været til Molsfest. Sidste år var det sådan her, og det var det rundt regnet også i år. Grundtonen forandrer sig aldrig, og det er det fine ved Molsfesterne. Vi var ikke så mange, men det betød bare, at jeg blev mere opdateret på både dem, der var der, og dem der ikke var, fordi vi fik snakket med alle. Lammet var skrumpet ind til to køller, men det smagte præcist lige så fantastisk, som det har gjort de sidste tre årtier.

Vi kunne ikke sove i Hvide T ligesom sidste år, for den er bortgået, og vi var desuden tre afsted. Derfor var det både lånt bil og lånt telt. Men gammelkendt hyggeligt. Næste generation unge lømler var blandt festdeltagerne, og i nær sammenhæng med dét faktum havde de fleste af pløkkerne i vores telt sluppet taget i jorden, da vi vågnede i morges.

Der var fadøl og sommernat, en smule regn uden for den overdækkede terrasse, snak om nært og fjernt, stort og småt, komisk og tragisk, dybt og overfladisk. Grin, varme og tåbeligheder. Venner gennem det meste af et voksenliv.

Alt var fuldstændig, som det skulle være. Som det har været i det meste af et voksenliv. Hver gang jeg kører hjem derfra, er jeg dybt taknemmelig over at have det i mit liv.

I aften smiler jeg og laver ingenting.

Blev jeg lige blitzet der?

På vejen hjem fra svensk studenterweekend i starten af juni tog jeg køretjansen hen over Sjælland og Fyn. Trafikken gik frisk. Undtagen på Vestfyn, hvor der er vejarbejde på motorvejen, hvorfor trafikken ledes i omlagte spor. Der kørte slet ingen i ydersporet, så der kunne jeg tage et godt langt træk.

Pludselig blinkede et skarpt lys fra en mørkeblå kassevogn i kanten af en byggeplads mig lige i ansigtet.

“Blev jeg lige blitzet der?”, sagde jeg højt og forbavset ud i kabinen, selv om Morten sad ved siden af med lukkede øjne, løse læber og en svag knurren fra motoren. Jeg forsøgte at regne ud, hvor hurtigt jeg egentlig havde kørt. Lidt for hurtigt, vist? Men hvor hurtigt? Morten blev sat til at tørre sovesavl af mundvigen og google bødesatser. Så kunne jeg bruge resten af turen til at forlige mig med tanken og således have affundet mig med fakta, inden vi nåede hjem. Og i ro og mag afvente, om billedet blev til noget, eller der måske var fejl i filmen.

Det var der ikke. Der kom et brev til Morten fra Fyns Politi. Det var nemlig hans bil, vi kørte i. Man gjorde rede for den registrerede overtrædelse af færdselsloven, vedlagde et usædvanligt ringe foto af føreren og bad ham om at vedkende sig, at det var noget, han kendte til. Og hvis han ikke ville det, ville han selv blive pålagt en bøde.

Jeg fik brevet stukket i hånden, og så måtte jeg til Internettet og sladre om mig selv. Ja ja ja, det er mig, som har gjort det. Udfylde skemaer og opgive fornødne data. Tak, skrev politiet, så ville de lige tjekke føreren ud i deres registre.

I dag har jeg selv fået et brev fra Fyns Politi. De gør rede for den registrerede overtrædelse af færdselsloven, vedlægger et usædvanligt ringe foto af føreren og meddeler, at køretøjets registrerede bruger har oplyst, at køretøjet på det pågældende tidspunkt blev ført af mig.

Så jeg sigtes for overtrædelse af færdselsloven, og hvis jeg inden den 9. juli oplyser, at ja, ja, ja, det er mig, som har gjort det, vil jeg modtage et bødeforlæg. Så jeg må til Internettet igen og sladre om mig selv. Udfylde skemaer og opgive fornødne data.

Hvornår jeg endelig kan få lov til at betale min retmæssige bøde, ved jeg ikke.

Student

Studenterne flasher huer og kører studenterkørsel i disse dage. Jeg har været i mit gamle fotoalbum. Dengang var studenterkørsel, i hvert fald i min klasse, det samme som at køre i hestevogn. Det betød, at det jo gik lidt langsomt, og derfor var vi kun hos de kammerater, som boede i Odense og forstæder. Forældrene til os, der boede langt ude på landet, fik ikke besøg. Jeg kan nærmest ikke huske, hvem vi var hos, og havde jeg ikke været god til at sætte billeder i albums og skrive kommentarer, havde jeg intet kunnet fortælle om den dag for 34 år siden.

Det ligger således fast, at vi startede hos Mikael med kaffe, te, Gammel Dansk, rundstykker og Mikaels fars hjemmebagte snegle. Vi har også været hos Jan, kan jeg læse, og så fik vi et overdådigt og skønt frokostbord hos Marianne A, og her gør vi klar til at tage videre.

student80-2

Undervejs fik vi chips og hvidvinsbowle hos Anne Dorte. Hvor vi ellers har været, fremgår ikke af mine notater, men det ser ud, som om vi sluttede af hos Gittes forældre, i hvert fald fik nogen sig en forfriskende dukkert i poolen dér, og studenten her med badering og dykkermaske er Jan.

student80-3

Dagen efter var der dimission. Nogle (af de andre) nåede aldrig at komme i seng fra dagen før. På den måde er der ikke ændret meget siden dengang.

Her har vi mig foran den store hoveddør på Odense Katedralskole. Jeg har aldrig været en firstmover, og jeg havde ikke opdaget, at det igen var blevet moderne at have studenterhue, så jeg havde ingen. Jeg har da heller ikke fået nyt tøj, kan jeg se. Men jeg har taget mit runde ansigt på, og jeg fik Niels Jensens legat på to tusind kroner, som jeg skyndte mig at solde op på sommerens Interrailtur til Sydeuropa nogle uger senere.

studine80

I denne uge har jeg…

Købt en ny bil

Modtaget en vældig fartbøde

Været akut hos tandlægen og er startet på en rodbehandling

og inden ugen er omme, indbetaler vi indskud mm., svarende til fem måneders husleje, for vores nye lejlighed

Jeg har lidt undladt at tælle sammen. “Utroligt, at du står op endnu”, siger yngsten. Men jeg har tilsyneladende overskredet en tærskel. Det kan nærmest ikke ryste mig længere, når der kommer nye udgifter. Det går nok, tænker jeg. Og lader som om jeg har ekstra ret til at trække på kassekreditten, når jeg nu ikke har gjort det før. Det løser sig. Sagde vi.

Men nu behøver der altså heller ikke at komme flere overraskelser.

Var der nogen, der nåede længere end til første linje? Nogen der stadig ikke er kommet sig over, at jeg er nævnt i samme sætning som ordene “ny bil”? Men det var sådan det gik. Den seneste uge har jeg siddet bag rattet i flere forskellige biler, end jeg har gjort de foregående tyve år.

Toyota Carina aka Hvide T (R.I.P.)
Peugeot 306 (eller noget), som jeg lånte af en velvillig ven
Toyota Aygo, som jeg lånte for at se, om jeg ville have sådan en
Hyundai i10, som jeg prøvekørte og mente i en time, at jeg ville købe
Toyota Aygo Xpress, som jeg prøvekørte og faldt for. Og købte. Så hurtigt, at jeg blev den første køber i regionen og kom på forhandlerens facebookside
Toyota Yaris, som vi lejede i weekenden
Toyota iQ, som jeg har lejet, indtil jeg får min nye bil, og som er så lille, at hvis man kommer gående langs siden af den, slipper den op efter tre skridt.
Derudover har jeg været passager i en Toyota Verso.

Sikke voksen jeg har skullet være.

Lavt batteriniveau

I forgårs luftede jeg tanken om, at noget var dødt under motorhjelmen på min bil, fordi der lugtede så råddent i kabinen. I går viste det sig pludselig, da jeg drejede nøglen i tændingen efter at have tanket op, at der var noget dødt. Det var batteriet, og nu er jeg så meget klogere, at jeg ved, at rådden lugt også kan skyldes et batteri, der er ved at klappe sammen og lækker ubehageligheder på sin deroute.

Her holder Hvide T med punkteret lunge. Og med sin 60 liters benzintank helt fuld. Øv!! Til begge dele.

HvideT

Patienten er diagnosticeret. Det er ikke helt nok med et friskt batteri, og i øjeblikket holder den stille – fordi det er hvad den kan – og ved ikke, hvor tæt jeg er på at opløse sytten års registreret partnerskab. Jeg kigger på lille ny bil. Det er både spændende og sørgeligt. Og udmattende.

I aften er det mig, der er på lavt batteriniveau efter at have tænkt så mange voksentanker om biler og finansiering og afgifter og forsikring og komfort og kilometerpris og udbetaling og service og sikkerhed. Der er ikke tale om, at jeg går i tomgang. Det er lavere end det.

På den gode side er der sket det forunderlige, at jeg har gennemført niveau 266 i Candy Crush. Det har jeg bakset med i mange uger.

Så var der ikke flere opdateringer for i dag.