Lille du

Ringede til værkstedet for at høre, hvornår det er, at ny bil med allerede mange kilometer i motoren skal til første tjek.

“Ved 15.000 kilometer eller efter et år”, sagde John. “Det er det lille tjek; det, vi kalder et Sundhedstjek. Ved 30.000 kilometer kalder vi det Sikkerhedstjek”.

Derefter var det, at han sagde noget virkelig dumt i sin hjælpsomhed og imødekommenhed for at ville finde min bil i sin database: “Kan du huske nummeret på den, Birgitte?”

“Prølihørhær … John … jeg er nok den, du nogensinde har hørt om, som er bedst til at huske telefonnumre og fødselsdage OG registreringsnumre … John!”, sagde jeg ikke. Jeg gav ham registreringsnummeret. Overhovedet ikke på en syrlig måde. Og tænkte, at hvis jeg havde heddet Erik, havde han sagt “Hvad er registreringsnummeret, Erik?”

Sådan en dag

vinterterrasse

Sådan en dag, hvor udsigten fra spisebordet er solrig og snerig. Hvor jeg stadig har pyjamas på klokken to om eftermiddagen. Hvor der er verdens bedste brød i ovnen. Hvor vi har støvsuget og gjort lidt rent. Hvor en af os rumsterer med værktøj og boremaskine i soveværelset. Hvor en af os har været ude og indløse julens flaskepant. Hvor en af os bladrer i dessertbøger for at nå frem til årets nytårsdessert. Hvor en af os lige er stået op og stadig har fjernsynsfodbold og sin rengøringspligt i badeværelset foran sig. Hvor vi stadig er langt nede i gear. Hvor vi måske senere skal have dagtøj på og gå en lille tur.

Sådan en dag er helt i orden med mig.

Jeg var en del af flokken

Et par dage før jul landede denne bog i min postkasse.

livelolland1

Som en ekstra julegave til mig selv. Det var virkelig dejligt midt blandt alle de pakker, der skulle pakkes ind og dirigeres videre til alle de andre. Her var en, jeg bare skulle pakke ud og stikke til side til mig selv. Det blev en julegave til mig fra mig. Og på en måde også af mig. Alligevel var den nærmest en overraskelse, fordi jeg havde glemt alt om den.

Bogen er tegnet og skrevet af Kristina Ricken, der tegner og skriver bloggen Live fra Lolland. Her fortæller hun hverdagsglimt fra sit liv på landet med studier, kæreste og hunde, i sin helt egen streg og med en virkelig skæv humor.

Engang i foråret – marts, april, deromkring – luftede hun ideen om at samle nogle af sine skæve streger i lidt længere historier og med mere tekst. For at få råd til trykningen af et givet antal bøger crowdfundede hun. Det er smart. Ved at donere et beløb kunne  man hjælpe hende med at virkeliggøre projektet. Det var egentlig ikke en stor sum, hun havde brug for, bare ti tusind kroner, men stadig et beløb stort nok til at kunne vælte en studerendes økonomi. Donationens størrelse var valgfri, men ved et vist beløb blev man lovet tak, en virtuel krammer og sit navn i bogen, ved et lidt større beløb tak, en virtuel krammer, sit navn i bogen og et signeret eksemplar af den, når den udkom.

Jeg er sådan en, der gerne vil hjælpe og samtidig er optaget af egen vinding, så jeg overførte det, der skulle til for også at få en bog ud af det.

Og se, der kom den pludselig. Jeg synes, den er både fin og sjov. Den kan Kristina Ricken godt være stolt af. Tag selv et smut til Lolland her og få en fornemmelse af, hvad der foregår i den lyserøde dames runde hoved.

Nej, jeg får ikke noget for at skrive om det. Jeg fik jo bogen. Som jeg har betalt for. Og fået mit navn i. Det er lidt som at være der selv.

livelolland2

livelolland3

Vær velkommen, julefred

jul

Nu er der ikke så meget mere, jeg kan stresse over. Ikke at jeg har været voldsomt stresset. Bestemt ikke. Jeg har måske muligvis bare haft et vildt blik i øjnene af og til, og haft lister liggende både på computeren og i dropbox og på køkkenbordet og i hovedet.
Nu har julefreden har sænket sig. Jeg kan ikke finde på mere. Rundt omkring i lejligheden er mine dejlige børn, som jeg glæder mig over at have samlet, så småt ved at vågne, kan jeg høre, og inden så længe begynder det store familiejulehurlumhej. Jeg glæder mig.
Glædelig jul!