31. august 2021 | den store bunke |
Det har været en dag med mange spørgsmål at tage stilling til.
Hvornår skal vi have brugt vores feriefridage efter den nye ferielov, hvor sidder anhængertilkoblingsstikket på min bil, og findes verbet ’at krane’ virkelig?
Dagen har bragt svar på det hele.
Vi skal have brugt indeværende års feriefritimer inden udgangen af 2021. I morgen kommer der 37 nye timer. Det er også en god ide at få afviklet ferietimerne her i efteråret, … chef. Jeg har mange.
Min bil. Jeg har aftageligt træk. Det er kun blevet brugt to gange – til cykeltransport på til lejlighederne lånte saksecykelholdere. Jeg har brugt lang tid på at overveje, hvilken type cykelholder/lygtebom jeg ville anskaffe, til gengæld har jeg haft min 3. nummerplade liggende i et halvt år. Nu er jeg endelig nået frem til en beslutning og ville derfor afklare, om jeg havde 7-pols eller 13-pols-stik. Og så var der slet ikke noget stik på bilen! Virkelig dumt at have trækkrog uden at kunne få trailerlygter til at virke, hva’. Skulle jeg måske specifikt have bedt om en tilkobling, da jeg købte bilen? Ubegribeligt. Så jeg kørte ganske enkelt hen til forhandleren og spurgte. Tabte jeg ansigt, er jeg gammel nok til selv at gribe det.
Stikket sidder bag kofangeren og kan vippes ned – hvis man ved, hvor man skal gribe efter det. På moderne biler må man ikke kunne se grimt tilbehør, der kan spolere det supersmarte design. Nu har jeg købt lygtebom med 13-pols stik og monteret nummerpladen. Heldigvis var jeg smart nok til at afprøve forbindelsen mellem bil og bom, inden jeg satte pladen fast. Ellers havde den siddet på hovedet, alternativt havde lygterne blinket modsat af bilen.
Og ja, udsagnsordet ’at krane’ findes. Det betyder flytte ved hjælp af en kran; udføre arbejde med en kran. Jeg havde aldrig hørt det før. Nu vil jeg til at bruge det hele tiden.
21. august 2021 | den store bunke |
Se, det var nok en overskrift, der kunne generere klik og opmærksomhed.
Men det er faktisk mere en tænksomhed genereret af formiddagens rengøring. Jeg skulle egentlig bare gøre badeværelser rene og støvsuge hele huset; det som min almindelige rengøring plejer at indebære. Men i badeværelset fik jeg øje på et par flasker med rensemiddel og plejemiddel til matte overflader, som jeg ærligt ALDRIG har brugt. Og så fik vaskene i badeværelse og køkken en tur med dét, nu jeg var i gang.
I køkkenet faldt mit blik under støvsugningen på nogle fedtpletter på en låge, og da jeg først havde fokuseret på én låge, konstaterede jeg, at alle låger og skuffer var mærket af substanser, der engang var stænket og løbet og ladt i fred. Det kender I godt, ikke? Man skulle egentlig bare tørre komfuret af, og pludselig tager det overhånd, og til sidst har man rykket komfur og køleskab ud og splittet emhætten ad. Det er i hvert fald engang sket for mig. I dag fik jeg givet alle låger og overflader i køkkenet en lidt grundigere omgang en sædvanligt.
Jeg er ingen måde renpillen, som min mor kaldte mennesker, der var overdrevet optaget af rengøring. Faktisk ser jeg ikke rigtigt, at der trænger, og det er kun, fordi jeg ved, at man skal, at jeg gør rent med jævne mellemrum. Derimod er jeg virkelig god til at holde orden og lægge ting på plads, så på den måde ser der altid okay ud hos mig. Men jeg ER i virkeligheden en gris.
Da min ældste bror og jeg tømte vores afdøde brors hus, konstaterede vi, at det hele fremstod lidt nusset. Lidt præget af, at en enlig mand havde boet i huset i mange år og på flere områder accepteret tingenes tilstand og ikke gået op i at holde rent i hjørnerne og bunden af skabene. Ikke decideret ulækkert, bare … ja, nusset. Vi talte om det, mens vi ryddede op og smed ud og forsøgte at få tristheden over hele situationen til at ligge et acceptabelt sted og forstå mekanismen i, at vores bror så ud til at have ladet stå til i krogene. “Det er jo ikke værre end i går”, var ældstebrors bud på, hvorfor der ikke lige bliver gjort rent ’i dag’.
Det er jo ikke værre end i går …
Den sætning gjorde indtryk på mig, og jeg tager den ind i mellem frem og formaner mig selv om, at jeg ikke skal blive en enlig gammel kone, der langsomt gror til i sit eget skidt. For det ER jo ikke værre end i går, og det ER ikke nødvendigt at gøre rent i dag, det kan godt vente til i morgen. Og så er der lige pludselig gået mange dage, og pludselig er det værre end i fjor.
Jeg kan næppe ændre grundlæggende på min rengøringshabitus, og jeg kommer aldrig til at gøre rent forud, eller hvis der ikke trænger, men jeg er også tilfreds, hvis jeg bare kan huske mig selv på ikke at falde i det-er-jo-ikke-værre-end-i-går-fælden.
I dag? Ja, der spejler jeg mig i glorie og god samvittighed. For se bare ovnlågen! Spejlblank. Jeg vidste ikke engang, at den KUNNE blive så ren og blank. Men det har den jo nok været, da jeg flyttede ind … for fire år siden.
I dag er det langt bedre end i går.
18. august 2021 | den store bunke |
Der er muligvis kun ét menneske i verden, der ved præcist, hvad jeg mener, når jeg siger, at denne kage er spryllet. Det er min bror. Han er nemlig også vokset op med vores mors mange mærkelige, gammeldags fynske udtryk.
Når noget – fortrinsvis madvarer – er spryllet, er det sådan lidt tørt og smuldrende og går let fra hinanden. Det kan være en ost, der er så lagret, at der falder stykker og flager af i kanterne, når man forsøger at skære et stykke, eller en småkage, der er så gennembagt eller gammeltør, at den eksploderer, når man tager en bid.
“Hm, det spryller godt nok!”, tænkte jeg med det samme, jeg satte skeen i denne bountykage, som kantinen kaldte den, og forsøgte at fange mig en mundfuld. Der var kokos ud over hele tallerkenen. Dernæst tænkte jeg, at jeg kun kender min bror, der ville kunne se det for sig uden faktisk at kigge på kagen.
Så følte jeg mig lidt gammel.
Bagefter googlede jeg lidt, for det var alligevel lidt ensomt, hvis vi kun var to, der kendte udtrykket.
Jeg fandt spor på en liste over sønderjyske ord, som nogen har gjort sig ulejlighed med at samle. Her kender de tilsyneladende også begrebet sprylle, som betyder sprede eller sprutte. Det giver jo god mening.
Og jeg fandt frem til Moths Ordbog, en historisk ordbog fra ca. 1700. Den er digitaliseret og udgivet af Dansk Sprog- og Litteraturselskab – der er henvisning til den på ordnet.dk, hvor de andre uundværlige og mere gængse ordbøger også ligger. Her kan man også læse om Mathias Moths omfattende arbejde med at registrere almindelige menneskers daglige talesprog på den tid.
Moth definerer sprylde eller sprylle som at være skør, let til at falde fra hinanden.
Tænk engang, ordet findes faktisk og har gjort det i trehundrede år.
Nu føler jeg mig virkelig gammel.
14. august 2021 | den store bunke |
Jeg hader Marketplace. Faktisk alle former for salgsportaler på nettet. Det gælder også det at have en stand på et bagagerumsmarked eller i en genbrugsbutik.
Ikke for det, jeg vil skam gerne sælge mine brugte ting, forære dem væk eller bare komme af med dem. Jeg er bare ikke fan af det og heller ikke god til agere på brugtvaremarkedet. Jeg kender masser af mennesker, der elsker at finde gode loppefund, gå i genbrugsforretninger og handle på fysiske stande og digitale platforme. Det virker, som om de altid får solgt deres varer fordelagtigt og med det samme. Sådan går det ALDRIG for mig.
I november skilte jeg mig af med min Aygo, som indgik i handelen af min nye bil. Men vinterdækkene, som jeg ikke havde sat på den lille hvide, fordi jeg skulle af med den, har jeg stadig. Jeg satte dem første gang til salg i december. Der skete ingenting. Måske fordi alle allerede havde løst deres vinterkørsel for vinteren 2020. Forleden fik jeg øje på de små gode hjul igen og satte dem til salg. Muligvis heller ikke det optimale tidspunkt på året, men man ved jo aldrig. Eller, faktisk vidste jeg det godt. Ingen reaktioner fra almindelige mennesker.
Men robotprofilerne er tilsyneladende altid interesserede. “Hej Birgitte. Er denne vare stadig tilgængelig?”, spørger Pierre Ouattara, hvis profil har bare ti venner med afrikanske navne, og Chami Diakite fra Elfenbenskysten med hele 259 Facebookvenner. Når jeg svarer ja, vil de gerne købe og gerne allerede dagen efter, men så er der bare det, at de er så ophængt med arbejde, at de er nødt til at sende en kurer fra GLS eller FEDEX med en konvolut med kontanter, og når jeg har bekræftet beløbet, vil kureren tage varen med og sende den til dem, forklarer de. Jeg skal bare lige oplyse mit ’navn, fornavn, adresse, by, globale varens størrelse, e-mail-adresse’. På dette tidspunkt i den første korrespondance trak jeg mig med et “Nej tak, det bliver for mærkeligt, jeg afventer en anden køber.”
Siden er der kommet flere af den slags henvendelser, som jeg nu selvfølgeligbare afviser fra starten.
Men ingen interesse for vinterhjul fra almindelige, virkelige mennesker. Måske er september eller oktober et bedre tidspunkt at tilbyde verden mine fortrinlige dæk?
Medmindre I kender nogen, der lige står og mangler et sæt 14” Continental 165/65 R14T med omkring otte tusind kilometer bag sig? De er på fælge, og der er både bolte og kapsler med.
Eller måske kender I bare nogen, der vil købe af medlidenhed, fordi det er synd for mig, at jeg er så dårlig til at krejle.
9. august 2021 | den store bunke |
I aftes påkørte jeg næsten en rå. “Næsten” betyder, at jeg nåede at undvige så meget, at dyret i stedet påløb mig. Og løb videre ind i skoven, sagde bilisten bagved, da vi begge holdt ind og snakkede lidt om, hvad der egentlig skete. Jeg mærkede kun et lillebitte stød i bilen, og dyret har formodentlig lige snittet min bagskærm. Det var pænt af ham, der kørte bagved, at stoppe op og godt for mig at få episoden vendt med en, der så hvad der skete bag mig. Dyret var væk, og formodentlig slap det også med forskrækkelsen. Der var heller ikke noget at se på bilen, ikke så meget som et hår.
Det var første gang, jeg var så tæt på at påkøre et dyr, og jeg kørte meget årvågent resten af vejen hjem.
Således sluttede min sommerferie, og i dag har jeg gennemført en arbejdsdag. Det gik godt, og jeg tænker da, jeg prøver igen i morgen. Men her, første aften efter første arbejdsdag efter ferien er jeg aldeles udmattet og har kun gidet at sidde på terrassen i de sidste solstråler og strikke på noget vinterbeklædning med Kvinde set fra ryggen i ørerne. Helt som forventet og helt, som det skulle være.
Mere end næsten godt, faktisk.
