Kr. Himmelfartsdag i tre lange glimt

Det har været en alsidig dag. Først stod jeg op, og det skulle jeg faktisk have gjort lidt før. Men jeg havde bare fået ind i hovedet, at den distance, jeg skulle løbe til Kalkmineløbet i Mønsted, først havde start kl. 10.15. Så lå jeg i min seng i morges og skimmede en Facebooktråd, hvoraf det fremgik, at der var start kl. 9.15. Så stod jeg op. Tak til Gerda for den information.

Egentlig ville jeg slet ikke have løbet i år. Det er et hårdt løb, og i de fire tidligere år har jeg bare løbet langsommere og langsommere, og jeg troede jeg kunne slippe i år. Men for nogle dage siden blev jeg tilbudt et startnummer, og da jeg er til fals for alt, der er gratis, kom jeg til at sige ja. Det er nemlig også på mange måder et fedt løb.

Den eneste rekord, jeg slog, var den, jeg regnede med: Det tog endnu længere tid at tilbagelægge distancen end sidst. Til gengæld gik det langt bedre på den allermest kritiske stigning end i fjor. Se bare billederne herunder. Præcist samme sted på ruten. Voldsomt stejlt. Det til venstre – fra i dag – takker jeg Jan Poulsen for, det til højre – fra 2015 – har jeg ingen anelse om, hvem fotografen er. Jeg havde tydeligvis for travlt med at lide. Teksterne på Vestjysk Banks henholdsvis hvide og lyserøde løbe-T siger jo egentlig det meste.

kalkmine2016

Senere var jeg i haven. Slog græs, plantede georgineknolde og lugede ukrudt, mens jeg fik årets første sol på bare skuldre. Jeg kan altså så godt lide at være i den have. Reglerne er enkle dér: Det er godt, hvis jeg laver noget, og lige så godt, hvis jeg ikke gør. Bedet her med skvalderkål og tulipaner regner jeg med, at vi får ryddet og nyplantet i år. Det er cirka fjerde sæson i træk, jeg siger det. Uden at det er sket. Det går alligevel.

kolonihaven

Så var det også Lasses maddag, og jeg skal lige love for, maden var en helligdag værdig. Han tilberedte ryggen fra det rådyr, han selv var med til at pille fra hinanden i efteråret. Begge dele under pædagogisk vejledning fra jægersmanden. Krydret rub, godt med bacon, og så på grillen med den. Kæft det smagte godt.

maddag

Længere, billigere, bedre

kalkminelob15

I dag har jeg løbet Kalkmineløbet. Det er fjerde gang, jeg løber det løb. Samme distance hver gang, en kvartmaraton, 10,54 km.

Det, jeg er blevet rigtig god til, er at være længere og længere ude på ruten for hvert år. Det lykkedes også i år, hvor jeg lagde 2 minutter og 6 sekunder til min tid fra sidste år. Hvis man regner startgebyret ind i det, bliver minutterne ude på ruten billigere og billigere for hvert år. Det glæder jeg mig over. Billigt er en stor kvalitet for mig.

Det, andre gør, er at melde sig til et løb og så træne sig op til det. Det gør jeg ikke. Jeg skaffer et startnummer med kort varsel, løber løbet og træner bagefter. I aften kan jeg godt mærke i mine ben, at jeg skal se at komme i gang med at træne.

Kalkmineløbet løbes i et meget kuperet terræn omkring kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg. Ruten er lavet ud fra devisen, at hvis der er et bjerg, skal man over det, og hvis der er nogle kalkminer, skal man ind i dem. Det er en krævende rute, men egentlig synes jeg ikke, det var fuldstændigt vanvittig hårdt i år. Det skyldes nok, at jeg var mentalt forberedt og ikke kom derud og troede, jeg var en farlig ka’l. På det område er jeg altså OGSÅ blevet bedre end sidste år.

Jeg er snart klar til at stille op i VM i Dygtig.

Og forresten: Tak for i dag, Kalkmineløbet og Vestjysk Bank. I er også gode.