Udpluk #22

 

  • Æbletræet blomstrer, og der ligger sne på græsset. Er det maj, eller er det bare mig?
  • Status på rørskift i det lille hjem i forstæderne: Stuen er stadig nøgen, men betonen (betonet?) er gået i gang med at tørre og hærde, og tømreren sætter tid af til gulvlægning i slutningen af maj. Pulterkammeret er snart genfyldt som sit gamle jeg. Måske bliver soveværelsesvæggen påbegyndt restaureret i dag (gennem den blev der lavet rør til badeværelset ovenpå). Campingvognen kommer næppe i brug på vores matrikel, men den har været rar at have som en mulighed. Der er således lys forude, selv om det stadig er det lange lys.
  • Grundet første punkt tror jeg, jeg venter lidt med de sarte sager i kolonihaven; bønner, tomat, agurk, squash og hokkaido. Kunne måske godt sætte kål, men er der reelt set nogen grund til at friste frosten?
  • Kører over til min mor i dag. Gammel, konfus og bekymret er de ord, hun bedst beskrives med i øjeblikket. Sandsynligvis er det ikke engang ’i øjeblikket’, men ’herefter’. Det er faktisk ikke rimeligt af naturen at indrette sig sådan, at et menneske skal opleve så meget forfald i den sidste tid af sit liv. Vi kan på mange måder kun se på og være der. Derfor er jeg der lidt i dag.
  • Mine børn har en fælles liste over dyr, hvis latinske navne er det samme ord to gange, for eksempel hedder en grævling meles meles. Deres regel er, at de ikke må google, men skal komme tilfældigt forbi guldet. Jeg har lige bidraget med to tip fra vores måltidskasser fra Skagenfood, fordi fisk åbenbart ofte har dobbeltnavn på latin. Jeg ved ikke, om det kolliderer med nogen regler, at en mor bidrager med eksempler, – måske deres liste er ødelagt nu? Nå, børn må jo sige til, hvis det er tilfældet.
  • Solen skinner trods kulden, og en af fordelene ved at bo i min husstand er, at der altid er hjemmebagte boller i fryseren, og hvis ellers man husker at tø nogen op, er der altid boller til morgenmad i weekenden. Det har man husket, og nu skal jeg have morgenmad og blå himmel.

Udpluk #21

  • Klokken 20.57 indløb melding fra de østrigske alper, at nu var man krøbet i køjen efter en lang og god skidag. Jeg ønskede godnat og konstaterede, at så træt bliver man alligevel ikke af at cykle på arbejde og hjem ad en for det meste ligeud viborgensisk cykelsti, selv om det var for første gang i månedsvis.
  • Man kunne ellers godt forestille sig, at jeg var træt efter dagens blodtab. Jeg var nemlig i blodbanken for at … ja, give blod og pudse glorien. Det var tapning nummer 50. I hvert fald er det det antal, der er registreret. Jeg startede som donor i Aarhus tilbage i midtfirserne og gav blod et antal gange, som ikke blev registreret digitalt. Så flyttede jeg til Nykøbing Mors og siden til Viborg, og undervejs fik jeg tre børn, hvorfor jeg naturligvis gik i donordvale i en årrække. Da jeg i ’99 startede som donor i Viborg, sjussede vi os frem til, hvor mange tapninger vi skulle registrere, og så ramte jeg altså 50 i dag.
  • Jubilæumstapningen udløste ekstra tak, flag på sidebordet og en fritvalgsgave. Jeg valgte et tæppe af alpakauld, meget fint, meget lunt. Glorien fik jeg også med. Og en brikjuice og et lille kvadrat Ritter Sport som sædvanligt. En med cornflakes, kom jeg til at tage. Jeg blev også tilbudt en guldnål med bloddråbe, som jeg dog sagde tak, men nej tak til. Har allerede en 25 gangs-nål et sted.
  • Det er fordi jeg er så blodfattig, jeg har slået mig ned i sofaen med rødvin og saltmandler. For at genoprette et eller andet.
  • I øvrigt har jeg konstateret, at det var en god ide at stoppe lytningen af Carlos Ruiz Zafóns Åndernes labyrint for nogle måneder siden og genoptage den senere. Jeg startede på den lige efter at have lyttet til Jesper Christensens oplæsning af Harry Potter i omkring 130 timer. Han var smør for ørerne, ren vellyd, og det kan INGEN oplæser komme efter. Ham der indlæser Zafón kunne i hvert fald ikke. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig og opgav efter nogle timer. Siden har jeg lyttet – og gennemført – en række andre romaner, og nu har jeg vovet at tage den op igen. Faktisk lige efter at have forsøgt med en indspilning af Michel Houellebecqs Underkastelse, som var ENDNU værre (undskyld, indlæser!). Denne gang holder Åndernes labyrint. Jeg startede forfra og kunne intet huske af, hvad jeg havde hørt af den tidligere. Men nu formår jeg at høre efter, og bogen er indtil videre god.
  • Nå, nu begynder alpesyndromet alligevel at nappe mig i haserne. Men jeg skal altså lige se Natholdet og drikke op.

Udpluk #20

 

  • Yngsten flytter hjemmefra om kort tid, og jeg har muligvis forkøbt mig i håndklæder til ham. Hvis han ikke sætter foden ned, vil hans første eget hjem være udstyret med en fire gange så høj håndklædestabel, som jeg selv startede med i sin tid. Er muligvis nødt til at købe ham et skab også.
  • Jeg har også hentet et par kasser frem med det, der er tilbage af grej som børnene måske vil overtage når de flytter hjemmefra. Jeg har bare kastet et kort blik ned i dem og konstateret, at der blandt andet er mulighed for at overtage en elkedel, otte steakknive, Mortens aflagte pas (?!?) og en hulske. Det er selvfølgelig en start, men ellers tager vi den store tur på søndag og laver en liste over, hvad der mangler i hans startsæt. Mit initiativ, ikke den fraflyttendes.
  • Jægersmanden er taget på bukkejagt i Sverige med et kobbel kammerater, og den endnu ikke hjemmefraflyttede har også udenbys aftaler de næste dage. Sikke jeg skal brede og kede mig! Det bliver også fedt. Og lidt tomt. Men fedt.
  • Når jægersmanden ikke er hjemme, spiser Lasse og jeg hokkaido. I dag skar jeg græskarret (med skræl, men uden kerner) i skiver, omviklede hver skive med en kvist frisk timian og en halv skive bacon, kværnede salt og peber over, plaskede olivenolie over med rund hånd og bagte hokkaidofritterne i 35 minutter ved 200 grader varmluft. Spis aioli til. Det er kongemad! Super tilbehør til … alt, tror jeg.
  • Vi har alle sammen noget, de andre spiser i ens fravær. Når Morten ikke er hjemme, spiser vi for eksempel hokkaido. Vi får oftere tærte, når Lasse ikke spiser med, og når Astrid ikke er her, vælter vi os i grøntsager. Jeg ved ikke, hvad de andre spiser, når jeg ikke er hjemme. De skulle egentlig benytte lejligheden til at spise rosenkål og bananer.
  • Jeg er allerede helt spændt på, hvad jeg selv skal have at spise, nu når jeg er alene hjemme til aftensmad.
  • Solsikkerne har ikke noget at gøre med noget af ovenstående. De har bare stået og været pæne, siden Morten havde dem med hjem i sidste uge.

Udpluk #19

Tanker tænkt under støvsugning

  • Det er egentlig utroligt, at to bittesmå sneppefjer, der ligger i vindueskarmen som trofæer over jægerens træfsikkerhed, aldrig er forsvundet under rengøring. Eller måske er det ikke så utroligt.
  • De nye affaldsbeholdere med helt nyt sorteringskodeks, som vi fik i den forløbne uge, giver mig samme følelse som et gamle computerspil. ALT vores affald er kastet op i luften, og vi skal løbe rundt og dirigere det i de rigtige retninger, inden det rammer jorden … Men vi får det lært!!
  • Sommerfugle findes stadig! Jeg har set to i dag, en kålsommerfugl og en nældens takvinge.
  • Få mig nu taget sammen til at købe nye – og hele – vasketøjskurve.
  • Husk at vande krydderurterne.
  • Kunne jo også godt lige samle noget strygetøj sammen og få det hele strøget på én gang. Bare en tanke.
  • Husk at tage en skål med låg med i kolonihaven til de taybær, der sikkert er modnet siden i forgårs.

Tænkt under en afstikker ud i haven for at tømme kompost og vande krukker:

  • Kunne jo også godt lige købe nye krydderurter – der ikke er visne grundet mangelfuld vanding.
  • Neiij, er det døde oliventræ genopstået? Er der ikke tremillimeters ansatser til noget, der godt kunne ligne nye bladskud?

Tilbage ved støvsugeren:

  • Skal også have lagt vasketøj sammen.
  • Tror jeg støvsuger ovenpå i morgen.

Udpluk #18

  • For en uge siden på dette tidspunkt havde vi travlt med at være forsinkede i lufthavnen i Bruxelles.
  • Og ugen efter… dén er bare gået hurtigt. Jeg synes ikke, jeg har lavet andet end at arbejde. Og vaske tøj og lave aftensmad og gå aftentur og gå for sent i seng.
  • Jo, jeg har også været på kursus. Men det var også arbejde. Kunsten at skrive fængende salgstekster. Og fængende overskrifter til dem. Det ser ikke sådan ud, men jeg HAR altså lært noget.
  • Weekenden er også gået hurtigt. Jeg har besøgt min mor og været til generalforsamling og fest og lavet en stor grafisk opgave og gået en lang tur.
  • For resten er det nok også al den snak om vores rørskade, der har trukket mig træt i de seneste dage. Vi har haft smed, murer, tømrer og maler i gang med at give tilbud, som vi skal sende til forsikringsselskabet, så de kan gå i gang med at behandle sagen. Der er altså et stykke vej endnu, inden vi kan sige, hvad der konkret kommer til at ske. Jeg tør ikke rigtigt gennemtænke alle konsekvenserne, men jeg har vovet mig så langt som til at tælle op, at ud af de 12 rum, som vores hus indeholder, vil de otte blive berørt og skal have enten gulve, vægge eller lofter brækket op. Pffffhh! Træt …
  • Jeg hørte om en gruppe kvinder, som har lavet en forening, hvor de blandt andet vil arbejde på, at de landmænd, de er gift med, kommer ud for færre arbejdsulykker, og helt generelt vil de gerne gøre opmærksom på alle de ting, der glæder dem ved landbruget, og publicere de gode historier. Jeg tænker bare, at en forening, der gerne vil tages seriøst, måske ikke skulle have kaldt sig De glade stiletter.
  • Nå, men jeg er Den glade hjemmesko, og jeg har opdaget, at jeg har glemt at se afsnittet af Broen fra sidste søndag, hvor jeg jo hang for vildt ud i den belgiske lufthavn. Det må jeg hellere få gjort.

Udpluk #17

  • Leden ved at opdage, at en hårsæk på hagen har taget sig uopdagede friheder og groet et tolv millimeter langt sort skæghår – Hvor længe har dét siddet der?! Blandet med en hemmelig fryd over stadig at kunne gro et hår, der er sort.
  • Synes hele tiden der er grus i mine sko. Kommer det måske ud af mine fødder?
  • Vandrekasket!! Findes det? Jeg skal have en.
  • ’Et usandtroligt uhav af forlemper’. Fik en veninde engang sagt.
  • En kollega annoncerede sit kommende faderskab. Jeg har ét råd til nybagte forældre: Lad være med at skændes om, hvem der sover mindst. Sov i stedet!
  • Et bonusråd: Der. Er. Ingen. Grund. Til. At TO mennesker er vågne om natten!
  • Så har jeg ikke flere aktuelle råd. Min yngste fylder snart 21. Min viden om spædbarnspleje er gået af mode.