At have have – og fri

I den her tid, hvor jeg arbejder hjemme, er det vigtigt at holde arbejde og fritid helt adskilt, så der skabes en tydelig forskel. Jeg har nærmest ikke været inde i det rum, hvor min arbejdscomputer står, siden fredag klokken halv fire.

I går og i dag har vejret oven i købet været urimeligt fint og solrigt, og hvor er det så en gave at have en have at kunne gå ud i. Både for at understrege den omtalte forskel mellem hverdag og weekend og for at få noget frisk luft i kontrollerede omgivelser (læs: med en filtret hæk omkring).

4-5 timer både lørdag og søndag har jeg opholdt mig i haven med trillebør og sakse i forskellige kalibre, og jeg har næsten ikke kunnet komme ind af døren igen for bare glorie. Al efeu er klippet ud af hækken og ud fra en del af hegnet, og jeg har fjernet de visne pinde fra næsten alle stauder. Så må jeg se om de kan tåle det, der er jo stadig nattefrost. Jeg mangler stadig at klippe roserne ned, men det er muligvis stadig for tidligt. Nattefrost, jo. Og før jeg har klippet dem ned, kan jeg ikke komme til at fjerne mere vildtvoksende efeu fra hegnet.

Jeg har også husket at holde kaffepauser med passende mellemrum, som man jo skal.

Og vi har hængt en fuglekasse op. Det er min afdøde bror, der har udtænkt og bygget den til sine havefugle for nogle år siden. Nu er taget nymalet, kassen er hængt op hos os, og jeg håber nogle fugle opdager den og flytter ind.

Kompostbunken er gået i overload af al min flid, og genbrugspladsen er lukket. Men vi har et komposthjørne at samle vores pinde og slyngler i, og mon ikke det falder lidt sammen med tiden.

Det har været en dejlig weekend, trods alt.

Plaster på ballonsåret

Vi kom ikke i luften i fredags. Allerede tidligt på formiddagen kom der en mail fra ballonskipperen, der meldte ’uegnet flyvevejr’. Det kan være svært at forstå, hvordan det kan være SÅ entydigt så mange timer før planmæssig afgang, når vejrudsigten ellers lover fint og tørt vejr, og når det nu var så fredeligt om aftenen, i hvert fald i Viborg. Men som vi alle sammen ved – i hvert fald os der har sunget børnesange – blæsten kan man ikke få at se, og muligvis har skipper stukket en finger i vejret og mærket hvirvelvinde i flyvehøjde.

Vi vil da også langt hellere til vejrs i egnet flyvevejr, så nu skal vi have kastet et nyt lod i kurven. Det kan snildt blive aflyst flere gange, og måske bliver det først næste år. Heldigvis gælder billetten et par år endnu.

Weekenden er i øvrigt fløjet af sted med blæst, fester og gæster – et storslået sølvbryllup i lørdags, og Mortens familie til fælles fødselsdagsfejring (hurra for Morten i går og mig for en måned siden) hos os, og jeg er som sædvanligt startet ugen med at have sovet for lidt. Det er blevet lidt en standard her efter sommerferien, synes jeg. Faktisk har jeg lige fra i formiddags vidst, at jeg bare styrede hen imod sofa og sæsonpremiere på ’Kender du typen?’, og at alle skulle være glade, hvis jeg udrettede bare en smule kreativt og produktivt i løbet af dagen.

Alle kan heldigvis roligt være glade.

Og vi er tæt på Steffensen, Glad og Møldrup, såee … Hej hej.

Lørdag på en torsdag

I går havde jeg en fridag. Det var torsdag, og hele dagen føltes som lørdag.

Aftenen før var Laura, som var hjemme på efterårsferie, og Lasse ude hos farfamilien, og de kom først hjem, efter at vi var gået i seng. Jeg havde lovet at lave brunch, men havde ikke fået aftalt vækning med dem, så jeg lagde en seddel.

brunch

Det var dejligt, at de kunne begge to.

Pandekager og pølser, bacon og røræg var hyggeligt og længe siden sidst. Resten af dagen fedtede jeg rundt og lavede ingenting. Meget lørdagsagtigt. Det regnede og var ikke havevejr, så jeg sprang over. Alle mulige overspring.

Det værste ved at holde en enkelt fridag på en torsdag er, at det virker helt uoverkommeligt at skulle på arbejde om fredagen. Om aftenen var Morten og jeg til Allan Olsen-koncert på Paletten. Fuldt hus, god koncert og høj stemning. Meget lørdagsagtigt. Tre fadøl og sen hjemkomst gjorde sit til at fastholde weekendstemningen.

allanolsen

Men jeg skulle jo altså op klokken 6 og have en helt almindelig arbejdsdag i dag. Jeg gennemførte, men jeg har godt nok været træt hele dagen.

Men hallo – det fede ved at holde fri på en torsdag og føle lørdag er, at efter kun en enkelt arbejdsdag er det allerede weekend IGEN!

Rigtigt doseret

Er man drejet forkert i et kryds et sted, når man sidder i sin sofa en søndag sidst på eftermiddagen og har en TV-dokumentar om Lise Nørgaard kørende som lydspor, med te og gadgets inden for rækkevidde – og i øvrigt ikke har været uden for en dør hele dagen? Har man misset en frakørsel, der førte hen til et rigtigt spændende sted?

Det synes jeg ikke. Sammenholdt med hvad jeg skrev i går har jeg faktisk krydset de fleste punkter af på min weekendliste. Det eneste, jeg ikke har gjort, er at stryge. Men weekenden er ikke omme endnu, så det kan da stadig nås. Og nås det ikke, er det heldigvis et punkt, der er vant til at blive overset.

Jeg faldt ikke for fristelsen til at skrive nye punkter på listen. Da jeg hentede boller i fryseren, formulerede jeg uvilkårligt ’afrime fryser’, men heldigvis besindede jeg mig og skyndte mig at udskyde punktet til en fremtidig liste, hvor det ville blive værdsat mere, måske på én der decideret manglede indhold.

Vejret har ikke været synkroniseret med vejrudsigten. I går skulle det være tørvejr, hvorfor noget af dagen var henlagt til haven, men helt hen til lige over middag regnede det – heldigvis blev eftermiddagen tør. I dag skulle der have været heldagsregn, men den dag startede aldrig – jeg tror egentlig slet ikke, det har regnet her i dag, men igen – jeg har ikke været ude og kan nemt have kigget indad under en eventuel byge.

Vejret har altså ikke holdt, hvad der var blevet lovet, men jeg har været storsindet over for det faktum, og jeg har holdt mig til min oprindelige plan med ude-i-går, inde-i-dag, og været effektiv på den tilbagelænede måde. Det vil sige, at jeg har gjort, hvad jeg havde sat mig for, og husket at holde mange pauser. Så har jeg også justeret på min to do-liste ved løbende at vurdere realismen i den og derfor indsat et strategisk linjebrud, som indikerer, at punkterne under den tomme linje fik en ny status med undertitlen ’Kun hvis det virker rigtigt at gøre det nu’. Der var omkring fire punkter, det klart vil være bedre at krydse af i næste uge.

Hvad blev det så til? Ja, nu remser jeg bare op, og lad så venligst være med at få dårlig samvittighed derude, fordi jeg har været så gloriepudsende dygtig. Jeg har bagt 56 boller, skiftet sengetøj, vasket tre maskiner tøj og linned og hængt det op, der ikke skulle i tumbleren, støvsuget hele lejligheden, flyttet birkebrænde i kolonihaven, luget bag huset omkring den nynedgravede kølejunge, luget mellem jordbærrækkerne og i alt tømt fem fyldte spande ukrudt i containeren, slået græs, drukket kaffe, lavet aftensmad (noget grøntsagsværk i ovn), spillet Candy Crush i adskillige timer og ikke mindst brugt et par timer på at følge et videokursus om salg på Facebook, noget der gerne skal gøre mig dygtigere både privat og professionelt. Det var berigende og øjenåbnende, og nu skal jeg til at øve mig.

Til aftensmad spiser yngsten og jeg græskarsuppe – rester fra i fredags. Jægersmanden er på bukkejagt i Sverige, og vi har benyttet os af lejligheden til at junke hokkaidosuppe (hokkaido fra egen have!), som vi begge to godt kan lide, men som Morten ikke er pjanket med. Sådan har vi jo alle vores darlings. Han og mindsten elsker for eksempel klar suppe med boller, som for både mig og Lasse er indbegrebet af overflødigt, fordi vi har spist det til kvalmepunktet – det var nemt da mine børn var små, og de kunne lide det. Det kan de ikke mere. Og jeg var jo egentlig også blevet suppemættet i min egen barndom.

Og nu junker jeg altså fru Nørgaards liv og synes, at jeg har forvaltet denne lille del af mit eget liv, weekenden, fortrinligt. Og i morgen kommer jægersmanden hjem, med eller uden fyld til den fryser, som jeg mentalt har noteret mig skal afrimes.

 Sådan ser det ud, Grevinden søndagsfølger onlinekursus.


Sådan ser det ud, når Grevinden søndagsfølger onlinekursus.

Køleskab er noget man graver ned

Sikke en umanerligt veldisponeret fordeling af sol og regn i den her weekend. Lørdagssol og søndagsregn. Man kan også sige, at vi har været umanerligt gode til at disponere vores gøremål i forhold til vejret, og så lyder det lidt, som om det er os, der har været kloge og dygtige.

Hvilket vi også har.

I hvert fald dygtige.

Vi havde planer om at sætte alt ind på at få klippet hækken i kolonihaven lørdag. Helhjertet. All in for hæk. Og det gik godt med det. Blandt andet. Om morgenen kom jeg endda til at vågne så tidligt, at jeg fandt på at løbe en tur. 5,5 km tidligt morgenløb, kalder Endomondo det, og det lyder helt vildt overskudsagtigt. Der var også pænt.

augustdag1

Ved middagstid tog vi alle tre i haven. Lasse havde fået til opgave at flytte kolonihavens køleskab, en opgave, der involverede graveske, spade, sand, sten, spand og muskler. Køleskabet er en mælkejunge – hjemme på gården hed sådan én en transportspand, og vi tænkte vi var smarte, da vi gravede den ned inde i huset. Det har bare vist sig, at varmen i rummet (gennemsigtigt tag = meget varmt) trækker ned i metallet, og temperaturen nede i jungen kommer aldrig under 15 grader, og det er bare ikke godt nok til at holde sodavand og vin køligt. Den skulle i stedet omplantes til husets nordside, ungdommen blev sat i sving, og det gjorde han godt. Måske har han også lært nogle gode, brugbare tricks i processen.

Jungen er gravet op, og hullet skal dækkes igen.

augustdag2

Der skal graves et nyt hul et andet sted, og det skal også have en sirlig afdækning med sand og sten. Den efterfølgende opgave ligger på mig: at grundluge skvalderkål og snerler, så det vedbliver muligt at komme til ’brønden’ efter kolde drikke.

augustdag3

Hækken blev klippet, og se, det blev godt.

augustdag4

Årets kartoffelhøst er god og tilfredsstillende, en flamingotønde er fyldt halvt op med gyldne knolde, og der går et pænt stykke tid, inden vi behøver skrive kartofler på indkøbssedlen igen. Det er sådan noget, jeg godt kan lide.

augustdag5

Og så kom Ida og Sven Erik med kage, og vi drak kaffe og grillede bøffer og drak vin og tændte bål i den mexicanske stenovn og havde det prima til langt ud på aftenen.

augustdag6

Og i morges vågnede vi til regn og behøvede overhovedet ikke at være udenfor, for det havde hele tiden været meningen, at søndagen stod på indesysler. Jo, vi var lige ude i kolonihaven for at vaske op og hente en bil, men ellers passede vejret også i dag perfekt til det, vi skulle.

Er det ikke bare heldigt?