30. april 2014 | den store bunke |
I oktober skrev jeg om denne mur her.
I dag ilede rygtet på min arbejdsplads. “Har du set, hvad der er sket?”. Langsomt forplantede det sig gennem kontorlandskabet. “Muren er skredet!”. Nogen havde set, at der blev slået græs i går. Det må have forrykket spændingen i naturens konstruktion lige præcis så meget, at skredet er sat i gang, en stille, langsom bevægelse, som ingen har bemærket, mens det stod på. Nu ser det sådan ud.
Bullen Mur-epoken er slut. Skredet Mur-epoken er begyndt. Måske vil den vare lige så længe.
29. april 2014 | At have have, Køkkenskriverier |
På selvsamme dag, hvor Noma igen blev kåret som verdens bedste restaurant, lå jeg lige i slipstrømmen og følte mig også som en blæret nordisk madlaver. Det var ikke med myrer eller mos, hummer eller havtorn. Det var skvalderkål.
Vi havde gode venner til hverdagssammenskudsgæstebud, og noget af det der kom på bordet var salat med skvalderkål. Høstet i kolonihaven i det bed, der sidste år skulle ryddes i løbet af sommeren. Det blev det ikke, og hurra da for det. Det bliver nok i år, vi får gravet alt væk og står tilbage med jomfruelig sort jord uden alt det rod. Måske. Men indtil videre er det dér, årets første spiselige høst kom fra. Jeg fik også en lille forskrækket snegl med hus med hjem, men den spiste vi ikke.
Jeg fik ikke taget billeder af maden, så den kan jeg ikke flashe. Men jeg brugte denne opskrift. Og her er kilden til det nordiske køkken.
28. april 2014 | Køkkenskriverier |
Forleden lavede jeg ceviche med salat/salsa. Det er et festfyrværkeri af farver og smag, en fryd for både øjne, næse og mund. Vi laver den efter en opskrift fra et tv-program med Camilla Plum, og det er en af de retter, som trækker det brede smil på Lasses ansigt, når han opdager, at den er på vej.
Ceviche er rå fisk marineret i citrussaft og stammer fra Sydamerika. Man kan bruge hvid fisk eller laks. Jeg køber for det meste et stykke frisk laks, men forleden kunne jeg kun få noget, der var så møgdyrt, så jeg blev nærig og købte frosne lakseportioner, og det fungerede fint.
Opskriften rækker til fire personer og kommer her:
Cevichen
800 g meget frisk fisk i filet og helt uden ben
marinade til fisk:
saft af 3 lime
2 spsk salt
friske eller tørrede Aji chili efter smag, hakket fint
saft af 1 citron og 1 appelsin
Rør en marinade af citrussaft, chili og salt. Skær fisken ud i strimler og mariner den i citrusblandingen. Den er sådan set klar efter et par timer, men kan også stå i køleskabet til næste dag.
Salat/Salsa
2 avocadoer
2 mangoer
4 modne tomater
et stort rødløg
evt rød peber i strimler
marinade til salaten:
tyndt strimlet farvet skal af 2 lime og en halv appelsin
2 spsk æbleeddike
1 spsk sherryeddike
1 dl olivenolie
2 spsk brunt sukker
1 tsk. knust sort peber
2 tsk allehånde
et bundt frisk koriander
3 fed finthakket hvidløg
en kvist mynte, hakket
Skær avocado, tomater, mango, rødløg og peberfrugt i tynde både eller skiver. Rør marinaden til salaten. Smag til. Den skal være salt nok til hele salaten, syrlig, en smule sødmefyldt og ret stærk. Hak korianderen groft. Bland det hele, smag til, vend de marinerede fiskestykker i.
Spis brød til.
27. april 2014 | den store bunke, Heldige mig |
Vi har været til den fineste sølvbryllupsfest. Med gode mennesker, masser af kærlighed, varme taler og sange så smukke, at man næsten ikke kunne gøre af sig selv.
Festen blev holdt langt inde i skoven, i Paradislejren syd for Silkeborg, og vi kunne overnatte, hvis vi ville. Det ville vi gerne, for vi vil helst ikke gå glip af noget. I stedet for at bemægtige os nogle køjesenge byggede vi Hvide T om til base camp.
Og det fortrød vi ikke, da vi slog øjnene op i morges og så ud i det her.
26. april 2014 | den store bunke |
Pakker til fest. Med eftermiddagsaktiviteter, festtøj og overnatning. Som sædvanligt var det dét at finde læbestiften, der tog længst tid. Ikke forstået sådan, at jeg skulle prøve en hel masse forskellige for at finde den helt rigtige nuance til festkjolen. Den del var nem. Jeg har én. Og den var forsvundet. Igen.
Jeg syntes ellers, jeg vidste, hvor den var. I inderlommen i min taske. Næh. Så havde jeg toilettasken oppe af bagagen igen. Læbestiften har nemlig før efter laaaaang tids søgen materialiseret sig mellem foret og yderstoffet i kosmetikpungen, hvor den havde sneget sig ind gennem en syning, der var i stykker. Der var den ikke denne gang. I badeværelsesskabet? Næh. I inderlommen i tasken alligevel? Næh. Har jeg haft andre tasker i brug for nylig? Næh.
Til sidst mærkede jeg den i dybet, da jeg stak hele hånden ind gennem foret over inderlommen i tasken. Der har været en lang flænge længe.
Nu kan jeg se lækker ud med blanke læber til festen i aften.
Og overveje to ting: At starte med at lede de mest iturevne steder næste gang. Eller gøre alvor af at få skiftet den taske ud.
