31. august 2013 | At have have |
I weekenden blev kolonihave-nabokonen rapporteret opgravende alle sine kartofler. Undring. Er det nu? Hvad gjorde mor? Hed efterårsferien ikke kartoffelferie engang, og derfor tager man dem op i oktober?
Skal det googles? Ja, gu’ ska’ det gugles, og nu ved jeg, at de skal graves op midt i august. Det nåede vi så ikke. Vælg en solrig dag – det nåede vi så heller ikke – og læg dem til tørre på en presenning på græsplænen – tjek, har både græsplæne og presenning. Vi har også flamingobøtter, som de kan komme i, når de ikke længere er behængt med våd jord og derfor ikke længere er i forrådnelsesrisikozonen. Jeg glæder mig til at se plænen dækket af kartofler. Eller hvor stor høsten nu er.
En anden dag. I dag skal jeg til damefrokost.
29. august 2013 | At have have |
Når modebloggere laver et Dagens-indlæg, viser de billeder af det tøj, de har på lige den dag med links til mærker og priser.
Når jeg laver et Dagens-indlæg, er der større sandsynlighed for, at det fortæller om, hvordan haven ser ud lige nu. Jeg kunne have kaldt det Havens.
Haven trængte til kærlighed, og det har jeg givet den i aften. Luget hele køkkenhaven, mens jeg lyttede til Giganternes Fald. Universet kvitterede med en regnbue.
Hvem der bare boede i dét gavlværelse
Haveredskabsstalden rummer dine, mine og dem der var der i forvejen. Jeg fandt en kantspade. Og nu er plænen fin i kanten.
Tossede jordbærplanter, der tror de skal blomstre og bære i august
Astrids monsterstore solsikker. Nummer to fra venstre – den allerhøjeste – er ikke engang nået op til sin blomst endnu.
(Sol)sikke en stamme!
28. august 2013 | den store bunke |
På sådan en helt almindelig onsdag, som måske viser sig at være den sidste sommeraften, inden jeg igen skal have strømper på og lave simremad, ser min liste over dagens små og store gørelser sådan ud:
• slå græs – har gjort. Det var blevet langt.
• vaske lyst – ikke at forveksle med vaskelyst. Er i gang. Centrifugering pågår. Yngsten skal til sit første gymnasiebal og har bedt om, at yndlingsskjorten kan være til rådighed. Den er gul.
• købe ind – har gjort. Det blev Føtex, og jeg sagde nej tak til guldmærker. Har 2-3 meter.
• gave til Xxxx – Xxxx har snart fødselsdag. Det blev ikke i dag, jeg gjorde noget i den anledning.
• pakke aviser – stakken har nået upper limit og skal i papircontainer. Nu skal poserne bare bæres ned. En af dagene.
• stryge – jeg gider ikke. Det her punkt er sådan et, der bliver overført fra liste til liste til liste til liste til liste.
• sælge mere – Noget af det tøj, som ikke blev solgt på bagagerumsmarked eller i facebooksalg, skal have en chance mere og uploades igen. Bare fordi. Ja, bare fordi så er det prøvet. I går solgte jeg for eksempel for 40 kroner.
Sådan et sprælsk liv har jeg.
Og jeg spræller videre og skal også:
• læse ViborgNyt
• spille Candy Crush Saga
• drikke hvidvinssjatter fra i lørdags
• se 80’erne tur retur (DR1) fra 1981. Det var det år, jeg flyttede til Aarhus og startede mit for-alvor-voksenliv.
Jeg ved godt, I sidder derude og bare er helt vildt misundelige på mit højgearede bohemeliv!
27. august 2013 | den store bunke |
Jeg spurgte min ældste søn, hvad han syntes om den sang, jeg havde skrevet til 50-årsmanden. Det var rent fisk efter ros. Sådan lidt jaerh, jeg ved godt den er fantastisk, men fortæl mig det lige igen. Han svarede, at den var da meget god, “altså, det var jo ikke farmorstandard”.
Farmor har skrevet lejlighedssange hele sit liv, til eget brug og til alle andre, der bestiller dem hos hende. De går på muntre børnesange og har letbenede rim med versefødder, der altid passer. For at få dem til at passe er versene fyldt med apostroffer og omvendt ordstilling.
Niels fortsatte: “Jeg læste den. Altså, den var godt skrevet, men jeg kender ikke melodien. Farmors kan man synge.”
Og lige der gik det op for mig, at jeg ligger under farmorstandard. Man kan skrive nok så veldrejet og elegant. Men det der kendetegner en god festsang er, at man kan synge den.
27. august 2013 | Betragtninger |
Når en 16-årig dreng siger: “Mor, vi skal altså til at lave mere mad med dem her”, og ’dem her’ er kogte speltkerner i en salat, så ved man bare, at…. ja, så er jeg faktisk i tvivl om, hvad man ved.
