8. juli 2015 | den store bunke |
Det er helt perfekt.
Vi var til kæmpestor – og herlig – sølvbryllupsfest i aftes. Vi kom sent i seng, og uden nogen grund vågnede jeg midt på natten og roterede halvvågen i et stykke tid. I dag var arbejdsdag. Jeg er træt og en lille smule mærket.
Lasse havde maddag, og han havde til gengæld været i gang med forberedelserne en stor del af eftermiddagen. Noget med at langtidsmarinere en græskinspireret kylling sammen med grove kartofter, koge fond og lave tzatziki. Jeg er brandstolt af, at flere års ugentlige maddage med vide rammer og plads til både nemme og sværere udfordringer har givet ham mod til at kaste sig ud i eksperimenter og gennemføre dem uden min indblanding. Maden smagte supergodt, og stolthedsbarometeret røg en tak opad. Hos os begge to.
Resten af dagen skal jeg bare sørge for at holde benene oppe i sofaen og øjnene åbne, så jeg kan se anden del af den Arne Dahl-tv-krimi, som startede sidste uge. Og drikke te. Det er en af de aftener, hvor jeg ikke sætter spor i verdenshistorien.
Det er helt perfekt.
6. juli 2015 | den store bunke, Hørt og set i forbifarten |
Christiansfeld er blevet optaget på UNESCOs prestigefyldte verdensarvsliste over steder, som har enestående betydning for menneskeheden og bør bevares. Det er godt gjort, og jeg var selv begejstret og imponeret over byen og dens historie, da jeg var der for et par år siden. Jeg fortalte om det her.
Jeg har lige set en reportage i fjernsynet om byens fejring af optagelsen på UNESCOs liste, med borgmesteren med guldbutterfly og verdens største honningkage og stor glæde og stolthed. Helt obligatorisk spurgte journalisten også et barn i en flok, om han vidste, hvorfor byen festede. Det gjorde han, og efter et stykke tid kom han også i tanker om det: “Det er, fordi vi er kommet på ANEKSOs seddel!”
5. juli 2015 | den store bunke |
Min første ferieuge er gået. Den faldt sammen med de sommerhede dage og gik med vidt forskellige ting.
Morten og jeg hørte Duné, Go Go Berlin og Dizzy Mizz Lizzy i Herning. Samtidig var der Snapsting, byfest, i Viborg, og det var lidt som at gå over åen efter vand at tage til en anden by og høre musik. Men det var en gammel aftale, og det blev en hyggelig lille festivaldag, og så nåede vi Die Herren-koncerten, da vi var tilbage i Viborg.
Så var det i øvrigt lige, da Duné var gået på scenen, jeg fik besked om, at jeg havde vundet en overnatning på B&B Dalsgaard i Skivholme, en af de bloggere jeg læser med hos. Den gevinst indløser vi om et par uger.
Der var for eksempel også den dag, vi spiste ceviche – alle tiders yndlingslivret for et par af børnene – på terrassen, spillede Scotland Yard (et brætspil jeg fik i svendegave i 1987), og Laura og Lasse lavede godt stærke mojitos med den frodige mynte fra urteburet.
Vi var på udflugt. Moesgaard Museum og Sculpture by the Sea. Hyggeligt og varmt. Laura lokkede sine brødre til at springe i havet. Friskt og koldt.
Vi var i kolonihaven det meste af en dag. Vi lugede, klippede hæk, slappede af og grillede. Fredfyldt.
Lasse og jeg tog på road trip på den allervarmeste dag. Heldigvis tog vi til Vesterhavet, hvor det var knapt så varmt. Vi så imponerende sandskulpturer med dinosaurtema i Søndervig, gik langt langs havet, kørte op langs kysten, så på makrelfiskere og spiste fiskefileter i Thorsminde. Fortsatte til Lemvig og forestillede os at vi var Tour de France-følgebilen på de lange ned- og opstigninger omkring byen, kiggede lidt på havnen og snakkede om, hvorfor der er så stor risiko for oversvømmelser lige der. Fortsatte til Struer og slog et smut ind omkring gode venner til en kold øl, inden vi drog hjem. Det var en god dag.
Nu skal jeg arbejde i fire uger, inden næste del af ferien rammer mig. Det går også.
29. juni 2015 | den store bunke |
Så var jeg efter Morten, da han smed en håndfuld krummer i køkkenvasken.
“Arj, ikke i vasken! De skal da i skraldeposen. Hvordan tror du lige, de kommer op af vasken igen?”
Så kiggede han på mig og svarede: “På samme måde som hår og tandpastaklatter kommer væk fra vasken i badeværelset, tror jeg.”
Nå.
27. juni 2015 | den store bunke |
I Viborg er der Hærvejsfestival, og alle jeg kender er beskæftiget med enten løb, cykling, march, øl eller musik eller det hele. Eller noget med studenterfejring. Eller noget med at larme neden for vores vinduer om natten.
Jeg fandt en fredelig lomme i kolonihaven i eftermiddag og nåede at så et par rækker spinat, inden regnen drev hen over byen og drev mig ind under halvtaget. Jeg satte mig i ly med et par krus kaffe og overvejede, om jeg nogensinde ville slippe derfra uden at blive gennemblødt. Det gik.
Om lidt kører vi til Herning og hører Duné, Go Go Berlin og Dizzy Mizz Lizzy og kommer først hjem, når både regn og larm er færdigt i Viborg.
22. juni 2015 | den store bunke |
Note til mig selv: Uanset hvor tom og indbydende vaskehallen virker, og uanset at der holder absolut ingen i kø foran dig , så kør aldrig, aldrig, aldrig direkte ind i bilbadeværelset, når det er måneder siden, bilen sidst har været der, og du kører over hundrede kilometer om dagen i al slags insektvejr og ellers parkerer bilen i en parkeringskælder fuld af svaler, der flyver i skideflugt hen over bilernes tage.
Stop altid, altid, altid op ved spandene med børster og sæbevand og brug insektfjerner og fælgrens og hvad tankpersonalet ellers betænksomt har stillet til rådighed.
En rå standardvask uden forarbejde gør det ikke! Hundrede kroner borte med skyllevandet.
