12. august 2014 | den store bunke |
Med sammenflytningen behøver vi ikke længere hver især at kunne alting og udfylde alle de roller, der er nødvendige for at drive en husstand. Ligesom der er en samlet huslejebesparelse, er der også en besparelse i arbejdsfordelingen. Vi har fordelt ansvaret ud fra, hvad vi kan lide, er gode til eller helst vil slippe for.
Jeg er for eksempel Head of laundry. Stillingsbetegnelsen har min veninde fundet på, – hun er den hjemme hos dem, men jeg er så begejstret for den, at jeg har taget den til mig. Vaskekoneloddet er ikke et kors. Jeg kan godt lide at ordne vasketøj, og jeg deler husstand med nogen, som hader det, så jeg fik jobbet uden modkandidater.
Og jeg skal da lige love for, at der har været travlt i vaskeriet, siden vi flyttede ind. Jeg har vasket næsten hver dag, og jeg er slet ikke i bund endnu.
Reglerne er få. Når mine klienter smider tøj til vask, skal de grovsortere efter farve i tre beholdere, så det er nemt for mig at se, hvornår der er nok til en maskine. Jeg hænger op (eller putter i tumbleren, som jeg endnu ikke har vænnet mig til, at vi har) og lægger sammen, men de skal selv lægge deres tøjstabler på plads. Sådan har jeg bestemt, at det skal være, og sådan gør de.
En anden dag kan I høre om, hvem der er blevet King of tools.
10. august 2014 | den store bunke |
Vi har haft 24 timers løb i Viborg her i weekenden. Løbernes byfest. 3500 løbere har mellem klokken 12 lørdag og klokken 12 søndag tilbragt kortere eller længere tid på ruten rundt om Søndersø. Det var som altid et herligt døgn med løbesko på, samvær med en masse gode mennesker, skfitende vejr, alt for lidt søvn og efterfølgende ømme ben.
Vi forlod de flyttekasser, vi endnu ikke har fået tømt, og tilbragte de fleste af de 24 timer i det gul- og gråstribede Guldsmed Norup-telt. På mange måde var døgnet en genudsendelse af sidste år. Jeg havde farvekoordineret neglelak, i år lilla, og må igen sige “Så kan jeg da dét”. For jeg kom jo ikke i bedre form end sidste år. Tværtimod. I alt flytterodet har vi ikke fået trænet. Heller ikke i lang tid før flytterodet. Da jeg tændte for mit gps-ur, spurgte det “Er du flyttet hundredevis af km siden sidste brug?” Og det kunne jeg faktisk ikke helt huske…
Men jeg løb så godt, som jeg kunne, og igen tog jeg afsked med arrangementet med store løfter om næste år, hvor jeg vil være i superform.
At Guldsmed Norup Familie Og Venner-holdet endte på en flot 14. plads ud af 117 hold i 24-mands mixed var nok ikke min fortjeneste. Medmindre farvekoordineret neglelak spiller ind.
Men jeg har nydt weekenden.
Morten kommer i mål på sin tidlige morgentur og skal give stafetten videre til næste lilla løber.
Norup-trøjehistorik fra ni års deltagelse i 24-timersløbet. Jeg har fem af trøjerne.
6. august 2014 | den store bunke, Heldige mig |
Flere har spurgt mig, om jeg godt kan blive ved med at blogge som Grevinden på tredje nu, hvor jeg er flyttet i en førstesalslejlighed.
Selvfølgelig kan jeg det. Det er jo et brand. Man kan også købe Karen Volf småkager, selv om Karen selv ikke har vredet en vaniljekrans siden 1946.
Grevinden på tredje er bloggens navn, og bloggen er den samme, som den hele tiden har været. På et tidspunkt laver jeg en ny top og et andet udseende til den, så vi ikke skal blive ved at trækkes med et billede af min gamle tredjesal. Jeg har bare vurderet, at det tjener alle bedst at få indrettet i den fysiske virkelighed førend i cyberspace.
Vi flyttede i lørdags og havde en fantastisk flyttedag. Det var hårdt, varmt og sejt, ja, men tænk at være så privilegeret, at man kan tale om en fantastisk flyttedag og mene det. Vi var 17-18 mennesker, der løftede i flok efter evne, lyst og kræfter. Først flyttede vi alle Mortens ting fra det kælderrum, hvor de har været opmagasineret i to uger, op i den nye lejlighed, og dernæst flyttede vi alle mine ting fra tredjesalen til henholdsvis den nye lejlighed, det nytømte kælderrum og til genbrugsstationen. Imens gik Poul Erik og grillede på vores nye terrasse. Han havde for lang tid siden sagt: “Min ryg kan ikke holde til at slæbe, men jeg kan lave mad hele dagen”. Så vi sluttede af med lækre hjemmelavede burgere og forskellige slags pølser. Jeg elskede alle og var grundglad og dybt taknemmelig, da jeg sad der og kiggede rundt på alle vores gode mennesker, bænket på umage stole og hynder i en kæmpe, svedig rundkreds på terrassen.
Nu går vi og pakker vores lidt over hundrede flyttekasser ud og sætter på plads og skruer og samler og borer, og det tager langsomt form. Her er rart at være, højt til loftet, lyst og lækkert, og jeg kan mærke, at vi får det godt her. Grevinden har stadig både udsigt og indsigt og vil blive ved med at dele tanker om stort og småt med de læsere, der hænger ved.
Her er det frokostsandwichtid efter første flytteheat for alle dem, der næste dag vil vågne op med lange arme og værkende lår.
1. august 2014 | den store bunke |
I morgen flytter vi ind i vores nye lejlighed. Vi er klar. Næsten alt er pakket ned nu, der mangler bare lige det sidste skillen ad og putten i kasser.
Lejligheden er klar. Maleren har pletmalet det sidste, rengøringen er færdig, og det hele er rent og jomfrueligt og nypudset. I morgen rykker vi ind med kasser og møbler og alt det løse. Køleskabet er fyldt med øl og sodavand til alle vores uvurderlige flyttehjælpere.
I dag var vi lige oppe i lejligheden med et par ting. Og tænk, så blev jeg mødt af dette syn. Min kæreste er en handlingens og overraskelsernes mand, og han havde handlet på et af sine fine indfald. Der var champagne, og bag papiret var der en gave. Noget, der har en særlig historie. Det vil der blive berettet om i et senere indlæg.
Vi skålede i champagne, og morgen rykker vi ind med børn og hinanden.
28. juli 2014 | den store bunke |
Alt for mange plastikbøtter, ja. Cykellygter fra forrige årti. Julebreve fra de sidste 15 år – og i denne sammenhæng er det vel positivt, at samlingerne år for år er blevet mindre og mindre. Et helt livs bøger. Brætspil som ingen længere spiller. Stofrester – til det der patchworksengetæppe, som jeg skulle sy i de lange vinteraftener. Som aldrig kommer, – i stedet kom Candy Crush.
Jeg pakker, og ind i mellem er det svært at beslutte, fra hvilket hjørne jeg skal gribe det an. Men det er også lidt sjovt. Drengene pakker også, sorterer og smider ud. Der dukker ting op, som vi havde glemt, og vi udveksler historier.
Nu er det mandag, og jeg tager igen luft ind og går i gang. Først skuffen med cykellygter, dolke og noget, jeg syede i folkeskolen. Det var hvad jeg lige fik øje på, da jeg kastede et blik ned i den. Lutter ting, jeg nok ikke får brug for resten af ugen og derfor roligt kan pakke ned.
Velkommen til mit hjem, som i denne uge ser sådan ud over det meste. Dette er hjørnet, hvor fyrretræsmøblerne nyder den sidste herskabsluft, inden de sættes i kælderdepot. R.I.P.
Skabet til højre er i øvrigt til salg. Det stammer fra min fasters svigerforældres sovekammermøblement og er monsterrummeligt med fire solide hylder i 120 cm bredde. Det er også gammelt; min faster fylder 99 til efteråret, og skabet tilhørte generationen før hende. Nogen interesserede købere derude?
26. juli 2014 | den store bunke |
Nu er det snart. At jeg flytter. Jeg har lige taget hul på to ugers ferie, og når de er gået, har jeg boet et andet sted i en uge. Der er formodentlig lige så meget kaos i mine rum på det tidspunkt, som der lige nu er på vej til at blive i de nuværende gemakker, men i det mindste er der håb om, at det er et kaos på retur.
Jeg gik i gang i morges med at lave plads til de fyldte kasser. Den næste uge går jeg og pakker og bryder ned og smider ud. Undervejs vil der være en masse overvejelser, når jeg støder på ting, som måske, måske ikke skal med. Ting som vi ikke får brug for, ting som jeg er flyttet rundt med, som har betydet noget for mig og som jeg har ment, at jeg ikke kan leve uden. Måske kan jeg nu. Måske rydder jeg ud med hård hånd. Og måske er der noget, jeg alligevel vil fortryde og fiske tilbage og putte i en kasse.
Der vil være minder, som jeg kommer til at dvæle ved, og som jeg ikke kan dele med nogen, fordi det kun er mig, de betyder noget for. Der skal være tid til også at gå rundt om mig selv i små cirkler og blive lidt trist over nedbrydningen.
Jeg er flyttet så mange gange i mit liv – dette er vist min fjortende flytning, at jeg ved, det rammer mig undervejs. Til gengæld ved jeg også, at så snart alt gods og løsøre er båret ind i den nye bopæl, ændrer grundstemningen sig. Så bliver tristessen afløst af forventning og glæde, når opbygningen går i gang.
Det går langsomt i dag. Det er varmt. Men jeg er i gang. På listen over, hvad de nummererede kasser indeholder – et velafprøvet system, som tidligere flyttehjælpere har anprist – er der noteret to enheder. Og det er jo mere end ingen. Stigereolerne er ved at blive tømt og skilt ad, og jeg ved bare – og lover, at det er sidste gang i mit liv, at ABC-reolerne kommer til at stå i privaten. De er velkomne i loft- og kælderrum til opbevaring af den dødvægt, som kommer med, men ikke i den højloftede beboelse.
En plads midt på stuegulvet er reserveret til det, der skal køres på genbrugspladsen i morgen, når Morten kommer hjem. I dag er han taget væk, så jeg kan danne mit overblik, uden at han også går i små cirkler rundt om mig – og uden at jeg er nødt til at gå i større cirkler, fordi han står i vejen. Det er knagende godt tænkt.
Og nu til kasse nummer tre. Den kommer til at indeholde stort set det samme som de to første og de næste mange: et lag bøger og noget let øverst, eventuelt dyner og dunjakker, indtil dyner og dunjakker slipper op.
Følg med i den rasende spændende flytteføljeton…
