11. oktober 2016 | Over aftensmaden |
Det skete igen, og jeg er vild med det. Når snakken ved middagsbordet fører os vidt, vidt omkring. Det starter et sted, og så kører det. I dag var det mest tv-serier og nyhedsrelaterede associationer.
Skam. Den norske ungdomsserie Skam er købt af DR, bliver sendt fra december og skal hedde … Skam. Jeg har konstateret, at de fire ord ’Den norske ungdomsserie Skam’ kommer som en helhed, der ikke må skilles. Man må aldrig bare sige Skam eller ungdomsserien Skam. Det hedder ’Den norske ungdomsserie Skam’, og denne sammensætning af ord er en ubrydelig enhed. Ligesom man engang aldrig måtte sige SARS, men skulle sige ’Den frygtede lungevirus SARS’.
Skum. Den allerførste sit com, vi kendte til i Danmark, med alle de klassiske sæbeopera-karakteristika, om familierne Campbell og Tate med søstrene Mary og Jessica som de centrale personer med ægtemændene Burt og Chester. Den kørte i 87 episoder i årene 1977-1981, og Billy Crystal fik sit gennembrud som bøssen Jodie. Her er introen. Kan I huske?
Venner. “The One With Ross’ Grant”, hvor Ross søger et legat og sammen med to andre palæontologer er til samtale hos professoren, der er Ross’ kæreste Charlies ekskæreste Benjamin, der stiller Ross selvopfundne spørgsmål, der intet har med arkæologi at gøre.
Horton-sagaen. Days of Our Lives. Den serie, som Joey Tribbiani fra Venner angiveligt var med i som Dr. Drake Ramoray – rollen er perlen i Joeys cv. Serien findes rigtigt (uden Joey), er sendt siden 1965, og indtil netop nu er der produceret 9.444 afsnit. Det er virkelig, virkelig, virkelig mange. Josh Taylor har været med siden 1973 i – hold nu fast – 2.485 afsnit. Det er virkelig vildt. Og jeg har ikke set et eneste.
Sæbeopera. Hvorfor det hedder sæbeopera. Det gør det, fordi det oprindeligt mest var producenter af sæbe og rengøringsmidler, der sponsorerede serierne – og dermed reklamerne i pauserne.
Gitte Hænning. Fordi et fragtskib er sejlet ind i et havbrug i Lillebælt, hvorved 80.000 fuldfede regnbueørreder er sluppet ud. Det kan smadre hele det naturlige system, siger biologerne. De vilde ørreder, havørrederne, er netop nu på vej op i vandløbene for at gyde, og dambrugsørredernes livret er lige præcis havørredæg. Der er kun ét at gøre: Træk en gammel sweater på og ta’ med ud og fisk!
10. marts 2016 | den store bunke, Heldige mig |
“I morgen skal du selv sørge for aftensmad”, sagde vi til Lasse. “Vi skal til Herning og høre Brandt og Dickow”.
“Nåååeh, er det de der billetter, I har snakket om i 750 år?”, sagde han.
Og det er det. Vi har godt nok haft dem hængende længe, og jeg glæææder mig. Det er vi flere, der gør. Vi har lavet aftale med vores gode venner Henrik og Anne Dorthe, og da vi i sin tid spurgte, om de ville med, udløste det et “Ja ja jaja ja ja ja jaaaaaaaaaaaaa” efterfulgt af en hel masse emojis med både flag, høje hatte, guitarer, hjerter og flueben.
Med Steffen Brandt og Tina Dickow er det alt dansk musiks allerbedste og min fortids og nutids favoritter samlet på én scene. Jeg hørte dem sammen for syv år siden, også i Herning, og det var så godt. Jeg er forventningsfuld, og de, der allerede har oplevet dem på denne turne, roser og siger, vi godt kan glæde os. Det gør vi. Jeg har et crush på dem begge to.
I firserne blev jeg voksen i Aarhus med Steffen Brandt og TV2 som lydspor. Nytårsnat – ved indgangen til 2016 – var der to timers fjernsynssammendrag af TV2s livekoncerter gennem tiderne. Henrik og jeg havde en fest. Jeg har mødt min ligefan, og vi dystede om at skråle højest til sangene og mundhugges om, hvem der havde været tættest på Steffen og dermed havde størst ejerskab. I fred og fordragelighed, naturligvis. Men højlydt. Til sidst var alle de andre gået i seng.
I morgen skal vi nok lade være med at synge med. Kun lige så stille inde i os selv. Det bliver så godt.
20. juli 2015 | den store bunke, Heldige mig |
Det var min fødselsdag i går. Den var fuld af overraskelser.
Den var tænkt stille og fredelig og måske med en tur i kolonihaven med kaffe. Tre af vores fire børn var på ferie med deres mor/far/ven. Ældste søn var hos os om formiddagen og skulle ved middagstid af sted på ferie med nogle kammerater, og så var resten af dagen fri til stille tullen rundt og måske en gåtur.
Morten havde lavet dej til morgenboller aftenen før og ville lave morgenmad til os. Sådan noget er han god til. Klokken fem stod han op. Jeg vågnede ved det og var måske alligevel en smule spændt. Så spillede jeg lidt Candy Crush og fik heldigt fingre i to timers ubegrænset liv. Der lå jeg og var i bolsjehimlen, indtil jeg faldt i søvn igen og sov, til jeg blev purret til morgenbord og fine gaver, både fra de to, som var til stede, og fra de fraværende. Gode, gode gaver. Og overraskende gaver!
Jeg glæder mig til at indløse gaven fra Laura. Hun inviterer mig på forlænget weekend i moderne bloggeres højborg Budapest. Jeg er glad og rørt og skal prøve at pudse mine gamle og hengemte ungarskkundskaber af fra starten af firserne, da jeg læste sprogvidenskab på Aarhus Universitet. Ellers må jeg nøjes med at sige øl, vin, skål og tak, for dem kan jeg.
Niels spurgte, om jeg ville køre ham ud til hans og kammeraternes mødested, hvorfra de skulle køre sammen til lufthaven. Det ville jeg selvfølgelig, og Morten foreslog, at jeg samtidig kørte i haven efter kartofler til aftensmaden. Jamen, gerne. Jeg tog af sted og fik sagt farvel og god ferie til Niels, og i haven gav jeg mig god tid til også at rense kartoflerne, inden jeg kørte hjem….
… hvor bordet var dækket, hvor gode venner stod i en rand og råbte tillykke, hvor Morten havde stillet an med en lang række lækkerier og en overflod af småretter, som han havde lavet, uden at jeg havde fattet den mindste mistanke.
I de tidlige morgentimer havde han pisket rundt og bagt og blendet, skrællet og kogt. Og gemt mad – og skrald – af vejen på hemmelige steder på værelser og terrasse, så jeg ikke skulle opdage det. Og lavet aftaler bag min ryg og konspireret med Niels, som oprindeligt havde tænkt sig at spadsere til mødestedet med sin kuffert. Men jeg skulle jo af vejen, og da jeg var ude, sprintede Morten rundt igen og kogte og snittede og blandede og pyntede og tog imod gæster.
Jeg fik flere gaver og blev fejret grundigt.
Fantastisk! Hvor var jeg glad. Og heldig!
Om aftenen var jeg ude for at teste mit nye løbeur. Det var også en overraskelse. Både gaven og det faktum, at jeg løb.
Der var én, der skrev en hilsen på indkøbstavlen i køkkenet. Den beskriver dagen præcist.
14. december 2014 | den store bunke |
For enden af en weekend, hvor vi har hygget igennem med gode venner, grinet og snakket, drukket godt, spist godt – også til bunden i småkagedåserne, fældet juletræer, gået tur, sovet for lidt, købt julegaver, lagt puslespil og pyntet juletræ, føler jeg mig så træt som en på 55.
…?
Stod der virkelig pyntet juletræ? Ja. Vi har snydt lidt og pyntet tidligt. Det blev et fint træ. Og heldigvis var vi enige om lamettaen. Lametta, de smalle sølvstrimler, som kan skabe sådan en ufred, hvis der er forskellige meninger om, hvorvidt den skal på træet, eller om det i stedet skal være fehår eller ingen af delene. Fra nu af bliver vi budt velkommen hjem af kugler, lys og flettede hjerter. Og lametta
10. november 2014 | den store bunke |
Og stormen sused og gjorde halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj.
Nej, det var sandelig ingen spøg,
imellem Esbjerg og Fanø.
Jeg har været på Fanø i weekenden. Med Imellem Esbjerg og Fanø som underlægning næsten hele tiden. Vi sang den på færgen på vej til Fanø om fredagen, og bedst som den var kommet ud af hovedet, var der altid en eller anden, som genoplivede den, for eksempel ved ubevidst fløjten under en køkkentjans, og så kørte den igen.
Det var dejlige dage. Fanø er god. Vi boede så fint i en stor lejlighed i Villa Tusculum, en klassisk italienskinspireret villa fra omkring 1900 ved Fanø Bad ud til Vesterhavet. Vi lejede gennem airbnb.com, og jeg kan varmt anbefale både boligen, værten og konceptet.
Og øen.
Fanø var lyden af hav, vilde kaniner i spring i bløde bakker, sol, intense timer i selskab med bedstevenner, udsøgt mad, mængder af vin, Sønderho, blæst, sand, tidevand, stråtækte huse, brosten, smalle gader, fødselsdag, hygge, sæler, Madsens Galleri, fiskefrokost, kilometerlange vandreture, brætspil, rolige morgener, Nordby, snak, portvin og rom, middagssøvn, havskum, glæde…
