Med sammenflytningen behøver vi ikke længere hver især at kunne alting og udfylde alle de roller, der er nødvendige for at drive en husstand. Ligesom der er en samlet huslejebesparelse, er der også en besparelse i arbejdsfordelingen. Vi har fordelt ansvaret ud fra, hvad vi kan lide, er gode til eller helst vil slippe for.
Jeg er for eksempel Head of laundry. Stillingsbetegnelsen har min veninde fundet på, – hun er den hjemme hos dem, men jeg er så begejstret for den, at jeg har taget den til mig. Vaskekoneloddet er ikke et kors. Jeg kan godt lide at ordne vasketøj, og jeg deler husstand med nogen, som hader det, så jeg fik jobbet uden modkandidater.
Og jeg skal da lige love for, at der har været travlt i vaskeriet, siden vi flyttede ind. Jeg har vasket næsten hver dag, og jeg er slet ikke i bund endnu.
Reglerne er få. Når mine klienter smider tøj til vask, skal de grovsortere efter farve i tre beholdere, så det er nemt for mig at se, hvornår der er nok til en maskine. Jeg hænger op (eller putter i tumbleren, som jeg endnu ikke har vænnet mig til, at vi har) og lægger sammen, men de skal selv lægge deres tøjstabler på plads. Sådan har jeg bestemt, at det skal være, og sådan gør de.
En anden dag kan I høre om, hvem der er blevet King of tools.
Jeg er også head of laundry – men jeg kan ikke lide det! Der findes ikke noget mere irriterende i min verden end at sortere, gå op og ned af trapper, ind i maskine, ud af maskine, hænge op, tage ned, folde, lægge på plads, tage ud og bruge og vaske igen. Adder.
Men jeg gør det, for så støvsuger gemalen til gengæld – og jeg slipper for, at han ødelægger noget af mit tøj, fordi han mener, alt bare kan vaskes sammen ved 40 grader.
Jeg tror også, fornøjelsen ville være mindre, hvis vi ikke havde vaskemaskine i lejligheden, men skulle i vaskekælder. Se frem til den dag, du kan gå til og fra, mens du laver noget andet.