Nu er det snart. At jeg flytter. Jeg har lige taget hul på to ugers ferie, og når de er gået, har jeg boet et andet sted i en uge. Der er formodentlig lige så meget kaos i mine rum på det tidspunkt, som der lige nu er på vej til at blive i de nuværende gemakker, men i det mindste er der håb om, at det er et kaos på retur.
Jeg gik i gang i morges med at lave plads til de fyldte kasser. Den næste uge går jeg og pakker og bryder ned og smider ud. Undervejs vil der være en masse overvejelser, når jeg støder på ting, som måske, måske ikke skal med. Ting som vi ikke får brug for, ting som jeg er flyttet rundt med, som har betydet noget for mig og som jeg har ment, at jeg ikke kan leve uden. Måske kan jeg nu. Måske rydder jeg ud med hård hånd. Og måske er der noget, jeg alligevel vil fortryde og fiske tilbage og putte i en kasse.
Der vil være minder, som jeg kommer til at dvæle ved, og som jeg ikke kan dele med nogen, fordi det kun er mig, de betyder noget for. Der skal være tid til også at gå rundt om mig selv i små cirkler og blive lidt trist over nedbrydningen.
Jeg er flyttet så mange gange i mit liv – dette er vist min fjortende flytning, at jeg ved, det rammer mig undervejs. Til gengæld ved jeg også, at så snart alt gods og løsøre er båret ind i den nye bopæl, ændrer grundstemningen sig. Så bliver tristessen afløst af forventning og glæde, når opbygningen går i gang.
Det går langsomt i dag. Det er varmt. Men jeg er i gang. På listen over, hvad de nummererede kasser indeholder – et velafprøvet system, som tidligere flyttehjælpere har anprist – er der noteret to enheder. Og det er jo mere end ingen. Stigereolerne er ved at blive tømt og skilt ad, og jeg ved bare – og lover, at det er sidste gang i mit liv, at ABC-reolerne kommer til at stå i privaten. De er velkomne i loft- og kælderrum til opbevaring af den dødvægt, som kommer med, men ikke i den højloftede beboelse.
En plads midt på stuegulvet er reserveret til det, der skal køres på genbrugspladsen i morgen, når Morten kommer hjem. I dag er han taget væk, så jeg kan danne mit overblik, uden at han også går i små cirkler rundt om mig – og uden at jeg er nødt til at gå i større cirkler, fordi han står i vejen. Det er knagende godt tænkt.
Og nu til kasse nummer tre. Den kommer til at indeholde stort set det samme som de to første og de næste mange: et lag bøger og noget let øverst, eventuelt dyner og dunjakker, indtil dyner og dunjakker slipper op.
Følg med i den rasende spændende flytteføljeton…
