8. april 2016 | den store bunke |
Købe ind
Koge kerner til bolledej
Sende sms til alleryngsten, at det var fedt, at hun havde lagt en seddel, da hun var forbi her på en ikke-farweekendfredag, så vi ikke behøver at bekymre os om de små tegn på, at nogen har været i lejligheden
Sætte Master Mixeren i gang med en stor portion bolledej
Koge speltkerner til salattilbehør til fredagsfisk
Lægge vasketøj fra i går sammen
Nappe et par baner Candy Crush
Løbe fem små kilometer
Slå dejen ned, forme 48 boller og stille dem til hævning
Lave perlespelt-avocado-æble-feta-karse-salat til fredagsfisk
Spise aftensmad og komme ud i alle verdenshjørner i snakken hen over maden, herunder se en Pingu-film på Youtube, fordi vi kom til at snakke om det der ’Noot noot’, de siger, når de er vrede, og Morten overhovedet ikke kendte Pingu!?
Skrive et par mails
Se TV-Avisen
Ringe til min mor, som fejrer 90 års fødselsdag i morgen – skulle sikre mig, at hendes forkølelse ikke er blevet værre. Det er den ikke
Bage 48 boller
Spille mere Candy Crush og sætte et nyt spil Wordfeud i gang
Drikke vin
…
Nu er klokken 23
Og jeg har ikke engang været i bad endnu
Nu kan det ikke betale sig
26. november 2014 | den store bunke, Heldige mig, Køkkenskriverier |
• dette syn, mens jeg sidder og hviler efter en løbetur. Onsdag er juniorkokkens maddag, og jeg rånyder, at han efterhånden er så dreven, at han både finder på, køber ind og udfører, uden at jeg behøver at være til stede, hverken mentalt eller fysisk.
• at tage løbetøj på, sætte en lydbog i ørerne og begive mig ud i mørket, hvor ingen kan kende mig. En lille tur uden andre ambitioner end at få mig rørt og alligevel lang nok til, at musklerne bliver ømme. I dag var det fire kilometer.
• når alt vasketøjet er tørt og ligger i stabler klar til at lægge på plads.
• bevidstheden om, at Lille Hviden fik sine nye vinterdæk på i weekenden, så jeg nu bare kan sige “Ja”, når jeg bliver spurgt, om jeg har skiftet til vinterdæk. Jeg efterspændte boltene i går og kunne rokke én ud af seksten. Og så var det jo ikke spildt at finde den krydsnøgle frem, som jeg har kørt rundt med i min gamle bil altid.
• at der er blevet lagt et dameblad til mig, så jeg kan slå hjernen fra og læse om Alt det, redaktørerne synes, jeg skal interessere mig for i denne uge.
• hvad juniorkokken tryllede frem
12. august 2014 | den store bunke |
Med sammenflytningen behøver vi ikke længere hver især at kunne alting og udfylde alle de roller, der er nødvendige for at drive en husstand. Ligesom der er en samlet huslejebesparelse, er der også en besparelse i arbejdsfordelingen. Vi har fordelt ansvaret ud fra, hvad vi kan lide, er gode til eller helst vil slippe for.
Jeg er for eksempel Head of laundry. Stillingsbetegnelsen har min veninde fundet på, – hun er den hjemme hos dem, men jeg er så begejstret for den, at jeg har taget den til mig. Vaskekoneloddet er ikke et kors. Jeg kan godt lide at ordne vasketøj, og jeg deler husstand med nogen, som hader det, så jeg fik jobbet uden modkandidater.
Og jeg skal da lige love for, at der har været travlt i vaskeriet, siden vi flyttede ind. Jeg har vasket næsten hver dag, og jeg er slet ikke i bund endnu.
Reglerne er få. Når mine klienter smider tøj til vask, skal de grovsortere efter farve i tre beholdere, så det er nemt for mig at se, hvornår der er nok til en maskine. Jeg hænger op (eller putter i tumbleren, som jeg endnu ikke har vænnet mig til, at vi har) og lægger sammen, men de skal selv lægge deres tøjstabler på plads. Sådan har jeg bestemt, at det skal være, og sådan gør de.
En anden dag kan I høre om, hvem der er blevet King of tools.
25. april 2014 | den store bunke |
Jeg øver mig rigtig meget i at være til stede der, hvor jeg er, og for det meste synes jeg, at det lykkes for mig. Men den af mine egenskaber, jeg er mest forbandet over, er, når jeg har en rum tid til rådighed uden faste planer og projekter og så fylder mit hoved med ideer om, hvad jeg kunne give mig til – uden nogensinde at få noget ført ud i livet. For eksempel denne fredag eftermiddag, hvor solen skinnede og alle mine nære folk skulle noget andet. Al tid i verden til mig selv. Alt det, jeg foreslog mig selv, at jeg kunne gøre. Rydde op i dit og dat. Invitere mig til et glas hvidvin eller en kop kaffe hos nogen. Selv invitere. Læse i solen. Købe ind. Skrive nogen af de mails, som jeg er bagud med. Køre ting på genbrugspladsen.
Det endte med, at jeg gik rundt om mig selv i små cirkler, vaskede tøj, spillede Candy Crush og hele tiden var på vej til noget andet.
Og så alligevel.
Når jeg tænker mig om, kan jeg godt gøre dagen op og sætte flueben ved en masse, jeg faktisk fik gjort.
Jeg var på planteskole og købte jordbær og tomater. Og plantede dem.
Velkommen til Korona-jordbær
Velkommen til Elin (Det hedder sorten)
Efter en uendelig mailtråd med en hel dags ’svar-til-alle’-mails fiksede jeg gave – med DIY-kort – til et sølvbryllup, jeg skal til i morgen.
Godt med sølv. Fint, ikk’?
Jeg ordnede vasketøj og tømte skraldespande.
Jeg gik på Paletten og hørte Shotgun Revolution, drak en øl og så nogle andre mennesker.
I morgen bliver bedre. Der skal jeg bare være mild og god og festlig. Og nærværende.
