18. juli 2016 | den store bunke |
Når jeg er så træt efter den første arbejdsdag efter færdig ferie, kan jeg næsten godt se det positive i, at jeg først igen har en første arbejdsdag efter færdig ferie lige i starten af 2017.
Jeg er alene hjemme. Helt. Det sker sjældent, og jeg nyder at tilbringe aftenen i sofaen med computer og iPad, en kande te, et fjernsyn der summer med madprogrammer, slumretæppe og blødt tøj, måske et glas vin senere, og helt sikkert skal jeg tidligt i seng. Tænker jeg i hvert fald nu.
I morges stod jeg op klokken 05.55. Som er det, jeg gør til hverdag, men som jeg kun har gjort én gang i de forløbne tre uger, nemlig den morgen vi stod endnu tidligere op og kørte til Strasbourg. Jeg er slet ikke lavet til den slags. Mit system vil sove sent og vågne sent. Sådan er det bare. Jeg kender det system, for jeg har levet i det i 57 år. Næsten.
Det er min fødselsdag i morgen. Når jeg står op klokken 05.55, siger jeg tillykke til mig og glæder mig til, at vi senere på dagen – altså efter arbejde – samles for at fejre både mig og min datter, som fylder 24 i morgen.
Skulle jeg i morgensløvheden glemme det, skal jeg bare tage og åbne øjnene helt. Nogen har kompenseret for ikke at være til stede selv.
Så har jeg ikke fundet flere.
8. februar 2016 | den store bunke |
Google Street View. Jeg synes, det er vildt fascinerende og en kende for spacy til, at min hjerne helt kan forstå, at det skal være så let. At jeg kan sidde hjemme i mit køkken og se, hvilken farve et bestemt hus i en anden by er, og stille mig midt på gaden og spejde til højre og venstre for at se, om der er nogle forretninger i nærheden. Og kigge op og gætte på, hvilken altan jeg om nogle uger kan stå på og kigge ned på nogle andre biler end dem, der var parkeret der i juni 2014, da googlebilen kørte forbi. Men det kan jeg så.
Den her gadedør vil jeg gå ind og ud af en del gange i slutningen i marts. Den befinder sig i Stockholm, og i det her hus skal vi have base nogle dage, når vi tømmer vores egen husstand og besøger Laura, der bor og studerer i Stockholm dette semester. Vi har endnu engang cyberbladret i Airbnb-kataloget og fundet logi. Vores vært hedder Jonas, og han bekræftede i aftes: “Det går jättebra! Jag accepterar er direkt!”. Deraf udleder jeg to ting: 1. At han har forstået hvad jeg skrev. Når man anmoder om at måtte booke, sender man lige et par linjer til værten om, hvem man er og hvad man skal og den slags, og der kunne jeg jo ikke skrive, at min datter er i byen dette semester, for så ville han bare tro, at hun fiser den af. Semester betyder ferie på svensk. Så jeg vred den lidt og skrev denne vår. Det har han fattet meningen med. Eller 2. At han har været inde og læse den anmeldelse af mig som gæst, der allerede er registreret hos Airbnb. I oktober skrev Péter fra Budapest nemlig “They were friendly and nice people. Birgitte is easy to communicate with and is pleasant to have around. Recommended!” Sådan en gider man jo godt have boende.
Jeg elsker denne her fase inden en ferie. Når både transport og logi er bestilt og på plads, og pengene endnu ikke er trukket fra bankkontoen, og man har ro til at glæde sig til at fylde på oplevelseskontoen.
16. januar 2016 | den store bunke |
Så køn en dag det har været til at lade ting falde ind på deres rette hylder. Sol fra morgen, koldt og klart. Langsomme gøremål.
I den forløbne uge har der været fokus på Lauras afrejse til Stockholm. Det har været dejligt at have hende i Viborg de seneste dage, og samtidig har det været både mærkeligt og spændende at sende hende ud på nye eventyr i udlandet. I Sverige, som jeg holder så meget af, – landet og sproget. Hun skal studere, bo på kollegium, cykle i Stockholm, tale svensk, indtage en ukendt hovedstad. I dag har hun bevæget sig op gennem et svensk landskab, der var koldt og klart og fuldt af sol. Som her. Nu er hun fremme og sikkert i fuld gang med at suge de første indtryk af sin nye by.
Herhjemme har dagen været oprydningsdag på den langsomme måde. Vi har bidraget alle tre. Sovet længe, vågnet langsomt, vasket sengetøj, gjort rent, vasket gulve, nørdet med arbejdsopgaver og overspring, bagt boller. Fået hjemmet tilbage til hverdag. Ladet ting og tanker falde på plads. Reflekteret. En forsigtig tur ud i det kolde og klare med løbesko og lydbog. Langsomt.
Sidst på eftermiddagen, i sofaen i mørkningen med nybagte boller og tændte stearinlys, har mit største problem været, hvordan jeg kunne lytte til lydbog, øjenlæse papirbog og skrive samtidig. Det kunne jeg ikke.
Men jeg kan glæde mig over alt det, der er blevet lagt på plads i dag, i skabene og i mit hoved.
10. januar 2016 | den store bunke, Køkkenskriverier |
Alle tiders kokketeam er samlet i nogle få dyrebare dage. Laura er i Viborg i en lille uge, indtil hun rykker til Sverige til kjöttbullar, knäckebröt og Kalles Kaviar, og hun og Lasse laver mad sammen. De må få alle de maddage, de overhovedet gider.
Det er så godt. Jeg stornyder det. I dag lavede de chili con carne.
3. januar 2016 | den store bunke |
Engang imellem sammenligner min datter og jeg lister over de blogs, vi hver især læser, og anbefaler nye, vi har fundet siden sidst, snakker om, hvorvidt den og den blogger nu har født, og hvordan det går med det og det projekt, vi har læst om, og sporer os ind på, hvad der egentlig interesserer os, og hvad vi har lyst til at læse om.
Der er forbavsende stort sammenfald af dem, vi læser med hos. Men Laura er 23 år, jeg er 56, og i sagens natur er vores interesser ikke ens på alle planer. Og helt objektivt set er der flere blogs der henvender sig til hendes segment, end der er til mit.
Eller er der?
Lige her nederst i højre side har jeg en liste, som jeg kalder Favoritskrivere. Her linker jeg til de skribenter, jeg følger mere eller mindre fast, og som jeg gerne anbefaler. Udvalg og indhold spænder ret bredt, og det er af mange forskellige årsager, jeg er blevet fanget ind og er blevet hængende.
Hvem skal jeg tilføje på min liste? Er der nogle indlysende, jeg ikke har fundet endnu. Hvad læser I? Smid mig gerne jeres anbefalinger i en kommentar og berig mig.
