Velgjort. En anbefaling #2
Hvordan går det så med den der liste, jeg skrev i går? Jooeh, tak fordi du spørger, det går faktisk fint. Imidlertid er der et af punkterne, som er formuleret så uheldigt, at det ikke er til helt at bestemme sig for, hvornår det er færdigt og kan streges ud. ’Købe flere julegaver’… Man kan jo hævde, at bare der er købt to, er kravet opfyldt. På den anden side er det i det samlede billede ikke nok at købe to, og så er man vel ikke færdig? Så lige med dét ene punkt vakler jeg mellem gjort og ikkegjort.
Men ellers går det godt. Ikke at det hele er streget, men weekenden er heller ikke gået endnu, jo. Et enkelt punkt er påbegyndt, men kun delvist færdigt. Det er ’støvsuge’, og det var lidt af nød, fordi jeg startede dagen med at baldre et glas, da jeg übereffektivt tømte opvaskemaskinen. Ud over det halve af køkkengulvet baldrede jeg glasset, som gik i tusind glasklare småskår, og så var jeg nødt til at lette mine bare fødder og svæve ind efter støvsugeren og give det halve af køkkengulvet et grundigt sug. Da jeg senere nåede frem til dét punkt igen, var det blevet for mørkt at gøre mere ved det. Morgen, also.
Hvad jeg HAR gjort, er at stryge. En dug og tre skjorter, hvis nogle er nysgerrige, og MENS jeg strøg, hørte jeg podcast, og det er det, den lovede anbefaling handler om. Zenia Johnsen faldt for fire et halvt år siden tre trin ned af en trappe og fik en voldsom hjernerystelse. Første gang jeg læste om – og af – hende var i 78 postkortkorte tekster, hun gennem to år skrev på sin blog på sin vej til det menneske, hun er nu, med en hjerne der har taget varig skade. De korte poetiske og sansefortættede tekster rørte mig, gjorde mig ondt, satte tanker i gang og blev siddende. Hun kaldte dem Postkort fra en hjernerystelse, og de er netop udgivet i romanen Hjerneskælv – postkortroman. Her fortæller hun selv om bogen.
Zenia Johnsen er forhenværende bibliotekar, lektør, anmelder og forlagskonsulent. Hun formulerer sig fantastisk, tegner guddommeligt og ser verden i vidunderlige vinkler, blandt andet på Instagram. Jeg kan forstå, at hun er et andet menneske nu end før faldet. Jeg kender ikke før, men jeg er vild med nu, og jeg er fuld af respekt.
Podcasten, som jeg hørte mens jeg strøg mit tøj og min dug, hedder Rystelsen og er en meget billeddannende radiomontage af sammenklippet tale, musik og lyde. P1 præsenterer den sådan her: ’Zenia Johnson faldt tre trin ned af trappen og hendes verden blev aldrig den samme igen. Den var fuld af lyd. Og stilhed. Rystelsen er en sanselig radiofortælling om en kvindes kamp for at genfinde sig selv og sit liv efter en hjernerystelse, der fik virkeligheden til at slå revner.
Tilrettelæggelse: Rebecca Bach-Lauritsen og tonemester Peter Albrechtsen’.
Jeg synes, du skal høre den. Du behøver ikke at stryge imens. Bare du hører efter.
