9. marts 2014 | At have have |
Den nye sæson er skudt i gang. Noget har haft travlt med at skyde i et stykke tid. For eksempel krokus i plænen. Skal vi klandre gartnerdrengene, der sidste år skrabede et lag jord af grunden, inden græsset blev rullet ud, for ikke at have skrabet dybt nok? Eller rullegræsleverandøren for at have rullet krokusløg med i rouladerne? Eller nyde, at nogle vækster bare overlever, hvad end man sætter i værk, så længe de er kønne at se på? Jeg har allerede valgt.
I en have, som vi bare lukkede lågen til i efteråret, er der masser at gøre. Det kan være svært at bestemme, hvad der er vigtigst at gøre først. Men man skal bare starte, så giver det på eller anden måde sig selv, og man bliver ført i retninger, der ikke var til at forudse. Jeg er ofte i tidligere haveliv gået ud for at gøre ét og er kommet ind fire timer senere og har gjort noget helt andet.
I dag bestemte jeg mig for, at havemøblerne skulle ud. Så måtte jeg først feje pladsen, hvor de skulle stå, og fjerne nedfaldne birkegrene og stykker af itublæst tagplade og beskære den visne klematis. Oven på havebænken stod toilettet, det kemiske, som var blevet tømt og vasket som noget af det sidste inden sæsonafslutning. Før det kunne sættes på plads, måtte gulvet fejes. Og SÅ kunne bord, bænk og stole bæres ud og fejes rene for spindelvæv og visne blade.
Kaffetid. Men der er ikke åbnet for vandet i haveforeningen endnu, så vi måtte have bud i Fakta for at købe vand. En efterladt rulle mariekiks og en pose skumfiduser i køkkenskabet fra sidste sæson blev storslået tilbehør.
Der var masser af oprydning, vi kunne gå i gang med. Tomatplanterne fra i fjor hang stadig triste og mugne bundet til deres pinde. Visne stængler fra sidste års blomster. Uddøde hindbærgrene. De sidste kartofler i bøtten, på størrelse med valnødder, røg i affaldssækken. De sidste porrer i jorden røg samme vej. Solsikkestammerne skulle skæres i kortere stykker til kompostbeholderen. Det var der meget rundt omkring, der skulle.
Nogle af os målte taget op. Der er huller i plastikpladerne, nogle kommer af ælde, nogle af storm, og det skal skiftes. Nu er der skrevet tal ned, og der skal beregnes fornødent indkøb.
Vi fik startet på at rydde det hjørne, hvor der er et krat af gamle hindbærbuske, som ikke får lys og plads nok til at bære frugt, og rønneskud, som hen på sommeren vælter ud over havegangen, så vi må gå sidebøjet.
Så skulle vi spise is og måtte have bud på tanken.
I år starter vi havevirket et helt andet sted end i fjor, og det er virkelig, virkelig rart. Sidste år skulle vi først rydde ud både inde og ude og vente på, at sneen forsvandt og frosten gik af jorden. I år kan vi med det samme starte med at gøre det, man gør i en have.
Nu er vi i gang. Jeg har nydt solens varme og kan allerede mærke, at det strammer i kinderne, at håret er filtret, og at det er akkurat lige så dejligt at være i haven som sidste år.
7. februar 2014 | At have have, Køkkenskriverier |
Der er stadig nogle rødder tilbage fra sommerens høst. Der er rødbeder og pastinakker, og de bliver mindre og mindre. Altså på den måde, at jeg tager de største, hver gang jeg henter forsyninger i depotet. Nu er det efterhånden noget skravl, der er tilbage, og der er ikke meget mad i dem, når de er skrællet.
Til sommer har jeg tænkt mig, at pastinakkerne skal blive større. Alle sammen. Jeg forestiller mig, at en af vejene til større rødder er at så med lidt større afstand end i fjor.
Slyngveninderne her har udnyttet pladsen rigtig fint. Det ser hyggeligt ud. Men de var lidt svære at skrælle.
2. november 2013 | At have have |
Dette blad lå på min altan. Jeg ved ikke, hvor i nærheden der er et ahorntræ. Altanen vender ind til en baggård, og jeg kan ikke se nogen træer derfra. Bladet har rejst langt. Og får lov at hvile sig lidt hos os.
Vejret i dag blev langt over forventet, og jeg benyttede dagen til at skridte af i kolonihaven. Jeg havde gravet det meste, men manglede lige at runde sæsonen af.
Så nu har jeg høstet pastinakker og rødbeder, og jeg har fældet de fleste solsikker og lagt hovederne på foderbræt og i bed. Så kan fuglene gøre resten. De var allerede startet, og jeg forudser masser af ukontrollerede solsikkespirer i Haven sæson II.
Det her er porrer, som jeg har taget op og sat i. Min mor fortalte, at hun om efteråret altid har taget porrerne op og sat dem tæt ned i en nygravet rende, dynget godt med visne blade ned på begge sider og dækket godt op med jord. Så skulle det være nemt at trække friske porrer op i løbet af vinteren, også selv om det fryser. Det virker tosset, men nu prøver jeg skisme med nogle af porrerne.
Resten af dagen indehygger vi. Dejlig lørdag!
30. oktober 2013 | At have have, den store bunke |
Siden jeg den ene dag stod med bare tæer i Det libyske Hav og den næste stod i Føtex og stirrede ind i fire hyldemeter julekalendere, er det kun gået én vej med vejret. Mod vinter.
Vi har oven i købet rettet på tiden, så det næsten er mørkt, når jeg har fri fra arbejde. Det stormer og blæser, og det regner, og der er ikke udsigt til andet, så langt meteorologerne tør spå. Hver morgen overvejer jeg cyklen og ender med bilen. Så pivet er jeg.
Jeg kørte omkring haven i dag for lige at se, om noget var blæst omkuld eller væk. Det hele stod som det skulle, bortset fra alle solsikkestammerne, som stritter i alle retninger med tunge sortvisne hoveder. Rødbeder og pastinakker står stadig fast forankret, men skal snart tages op til vinteren, og porrerne skal tages op og sættes i jorden igen i en rende foret med visne blade; et system min mor beskrev for mig i lørdags. Sådan har hun altid gjort, så er det nemt at hente friske porrer, der ikke er frosset fast i jorden. Jaee… jeg ved ikke, jeg synes nu, det lyder sært, men har lyst til at prøve det af.
Jeg ved ikke lige, hvornår det bliver. Det er mørkt, når jeg får fri, og både lørdag og søndag har Søren Jacobsen, som ejer vejret, bebudet rå mængder regn og blæst. Og jeg er en pivfis. Så vil jeg være inde.
Det gode, der er sket i denne uge, er, at Landlord har ladet de slemme skunke i lejligheden isolere. De er alle tre foret med flamingo og fuget i samlingerne. Jeg kan simpelt hen mærke, at det er en anden luft, når jeg åbner. Det er ikke længere det råkolde pust, der slår mig i møde.
Jeg rækker tunge af regnen, flytter ind i skunken og holder øje med varmeregningen.
2. oktober 2013 | At have have, Køkkenskriverier |
I hækken ind til Ejnars have står en røn. Det er et af de smukkeste træer, der findes, når det står med sine klaser af rødorange bær. Vi pyntede bordene med bærklaser til Mortens fødselsdagsfest, og vi har sat grene med bær i vaser sammen med gyldenris.
Nu skal vi indtage dem med andet end øjnene. Jeg har nemlig lavet rønnebærgele. Det spiser man til vildt, ved jeg. Og med en jægersjægersmand er der rig mulighed for noget vildt,
Træet står altså lige i skel. Jeg har plukket bær fra de grene, der hænger ind over vores have. Så har jeg samlet æbler fra æbletræet i haven til den ejendom, hvor Morten bor. Jeg følte mig lidt suspekt, da jeg gik og samlede nedfaldsfrugt i en pose. Uden Morten.
Så gjorde jeg sådan, da jeg kogte gele:
500 gram bær og 500 g æbler og 4-5 dl vand kogte jeg i et kvarters tid. Mosen kom i en stofble i et dørslag i en høj skål natten over, så saften løb fra. Saftpose stod der i opskriften, men det har jeg ikke. Næste morgen kogte jeg den siede saft med 1 kg sukker pr. liter, indtil den sådan blev lidt tung i det. Jeg kom lidt syltepulver i, for jeg var bange for, at det ellers ikke ville stivne. Og så i Atamonskyllede glas med det.
I aften smagte vi på det til medisterpølse. Det smagte vildt godt.
28. september 2013 | At have have |
Det har været en perfekt lørdag. En formiddag med lang morgenmad og snak og gadgets, og en eftermiddag i haven, hvor vi har lavet præcist det, vi hver især synes er sjovt og er gode til. Tænk hvis vi begge to syntes det fedeste i verden var at grave have. Eller tænk hvis vi dystede om at få skruemaskinen først. Nej, vel?
Jeg bevæbnede mig med spaderne og en spand til ukrudt og en grensaks til rødder. Mortens mission var at sætte hjul på generatoren og tage hul på et hyldeprojekt.
Jeg snakkede med Ejnar over hækken. Ejnar plukkede hindbær i dag. Hans have er allerede gjort vinterklar. Jeg troede han havde fræset. Men nej, han havde nu gravet den. Og gravet fem læs kompost ned. Han fylder 90 inden for det næste halve år. Jeg elsker seje gamle.
Solen skinnede. Verden var mild. Dagen var god. Vi spiste sandwich og drak kaffe. Jeg gravede i fem timer. Og fortsætter i morgen.
Røn, solsikke, sommerfugl, septembers himmel
I ørerne: Jo Nesbøs Politi.
I ørerne: Åsa Larssons Som offer til Molok
