27. februar 2014 | den store bunke |
Jægersmændene med ledsagere samles til jagtmiddag en gang om året. Værtsskabet går på omgang, og næste gang er det hos os. En af jægerne havde en ny kæreste med sidste år. Ulla hed hun. Det kan være en udfordring at være ny i en sammentømret flok, men jeg synes, at jeg året før, hvor jeg var ny, havde gjort hvad jeg kunne for at tage presset fra alle nye i al fremtid ved at trække en træls østers ved forretten, brække mine indvolde ud på badeværelset lige efter desserten og blive fragtet hjem i en taxa af min stolte kæreste. Ulla kom ikke i nærheden af at gøre mig kunsten efter sidste år.
Nu nærmer vi os vildtmiddagen, selskabet er ved at blive kaldt sammen, og i går forlød det, at ’Ulla nu hedder Vibeke’.
Min første forvirrede tanke i forsøget på at forstå oplysningen var: “Har hun været ved numerolog??”
Bagefter fattede jeg, at det var hele mennesket, som var blevet et andet.
2. oktober 2013 | At have have, Køkkenskriverier |
I hækken ind til Ejnars have står en røn. Det er et af de smukkeste træer, der findes, når det står med sine klaser af rødorange bær. Vi pyntede bordene med bærklaser til Mortens fødselsdagsfest, og vi har sat grene med bær i vaser sammen med gyldenris.
Nu skal vi indtage dem med andet end øjnene. Jeg har nemlig lavet rønnebærgele. Det spiser man til vildt, ved jeg. Og med en jægersjægersmand er der rig mulighed for noget vildt,
Træet står altså lige i skel. Jeg har plukket bær fra de grene, der hænger ind over vores have. Så har jeg samlet æbler fra æbletræet i haven til den ejendom, hvor Morten bor. Jeg følte mig lidt suspekt, da jeg gik og samlede nedfaldsfrugt i en pose. Uden Morten.
Så gjorde jeg sådan, da jeg kogte gele:
500 gram bær og 500 g æbler og 4-5 dl vand kogte jeg i et kvarters tid. Mosen kom i en stofble i et dørslag i en høj skål natten over, så saften løb fra. Saftpose stod der i opskriften, men det har jeg ikke. Næste morgen kogte jeg den siede saft med 1 kg sukker pr. liter, indtil den sådan blev lidt tung i det. Jeg kom lidt syltepulver i, for jeg var bange for, at det ellers ikke ville stivne. Og så i Atamonskyllede glas med det.
I aften smagte vi på det til medisterpølse. Det smagte vildt godt.
