Studenterne flasher huer og kører studenterkørsel i disse dage. Jeg har været i mit gamle fotoalbum. Dengang var studenterkørsel, i hvert fald i min klasse, det samme som at køre i hestevogn. Det betød, at det jo gik lidt langsomt, og derfor var vi kun hos de kammerater, som boede i Odense og forstæder. Forældrene til os, der boede langt ude på landet, fik ikke besøg. Jeg kan nærmest ikke huske, hvem vi var hos, og havde jeg ikke været god til at sætte billeder i albums og skrive kommentarer, havde jeg intet kunnet fortælle om den dag for 34 år siden.
Det ligger således fast, at vi startede hos Mikael med kaffe, te, Gammel Dansk, rundstykker og Mikaels fars hjemmebagte snegle. Vi har også været hos Jan, kan jeg læse, og så fik vi et overdådigt og skønt frokostbord hos Marianne A, og her gør vi klar til at tage videre.
Undervejs fik vi chips og hvidvinsbowle hos Anne Dorte. Hvor vi ellers har været, fremgår ikke af mine notater, men det ser ud, som om vi sluttede af hos Gittes forældre, i hvert fald fik nogen sig en forfriskende dukkert i poolen dér, og studenten her med badering og dykkermaske er Jan.
Dagen efter var der dimission. Nogle (af de andre) nåede aldrig at komme i seng fra dagen før. På den måde er der ikke ændret meget siden dengang.
Her har vi mig foran den store hoveddør på Odense Katedralskole. Jeg har aldrig været en firstmover, og jeg havde ikke opdaget, at det igen var blevet moderne at have studenterhue, så jeg havde ingen. Jeg har da heller ikke fået nyt tøj, kan jeg se. Men jeg har taget mit runde ansigt på, og jeg fik Niels Jensens legat på to tusind kroner, som jeg skyndte mig at solde op på sommerens Interrailtur til Sydeuropa nogle uger senere.
Hvor er det skønt at der stadig findes nogen med lidt orden i sagerne. Jeg husker også enkelte detaljer fra den dag.
Sammen husker vi måske det meste, Charlotte. Du var også i poolen, kan jeg se. Hvis den detalje skulle være faldet ud hos dig.