Rigtigt doseret

Er man drejet forkert i et kryds et sted, når man sidder i sin sofa en søndag sidst på eftermiddagen og har en TV-dokumentar om Lise Nørgaard kørende som lydspor, med te og gadgets inden for rækkevidde – og i øvrigt ikke har været uden for en dør hele dagen? Har man misset en frakørsel, der førte hen til et rigtigt spændende sted?

Det synes jeg ikke. Sammenholdt med hvad jeg skrev i går har jeg faktisk krydset de fleste punkter af på min weekendliste. Det eneste, jeg ikke har gjort, er at stryge. Men weekenden er ikke omme endnu, så det kan da stadig nås. Og nås det ikke, er det heldigvis et punkt, der er vant til at blive overset.

Jeg faldt ikke for fristelsen til at skrive nye punkter på listen. Da jeg hentede boller i fryseren, formulerede jeg uvilkårligt ’afrime fryser’, men heldigvis besindede jeg mig og skyndte mig at udskyde punktet til en fremtidig liste, hvor det ville blive værdsat mere, måske på én der decideret manglede indhold.

Vejret har ikke været synkroniseret med vejrudsigten. I går skulle det være tørvejr, hvorfor noget af dagen var henlagt til haven, men helt hen til lige over middag regnede det – heldigvis blev eftermiddagen tør. I dag skulle der have været heldagsregn, men den dag startede aldrig – jeg tror egentlig slet ikke, det har regnet her i dag, men igen – jeg har ikke været ude og kan nemt have kigget indad under en eventuel byge.

Vejret har altså ikke holdt, hvad der var blevet lovet, men jeg har været storsindet over for det faktum, og jeg har holdt mig til min oprindelige plan med ude-i-går, inde-i-dag, og været effektiv på den tilbagelænede måde. Det vil sige, at jeg har gjort, hvad jeg havde sat mig for, og husket at holde mange pauser. Så har jeg også justeret på min to do-liste ved løbende at vurdere realismen i den og derfor indsat et strategisk linjebrud, som indikerer, at punkterne under den tomme linje fik en ny status med undertitlen ’Kun hvis det virker rigtigt at gøre det nu’. Der var omkring fire punkter, det klart vil være bedre at krydse af i næste uge.

Hvad blev det så til? Ja, nu remser jeg bare op, og lad så venligst være med at få dårlig samvittighed derude, fordi jeg har været så gloriepudsende dygtig. Jeg har bagt 56 boller, skiftet sengetøj, vasket tre maskiner tøj og linned og hængt det op, der ikke skulle i tumbleren, støvsuget hele lejligheden, flyttet birkebrænde i kolonihaven, luget bag huset omkring den nynedgravede kølejunge, luget mellem jordbærrækkerne og i alt tømt fem fyldte spande ukrudt i containeren, slået græs, drukket kaffe, lavet aftensmad (noget grøntsagsværk i ovn), spillet Candy Crush i adskillige timer og ikke mindst brugt et par timer på at følge et videokursus om salg på Facebook, noget der gerne skal gøre mig dygtigere både privat og professionelt. Det var berigende og øjenåbnende, og nu skal jeg til at øve mig.

Til aftensmad spiser yngsten og jeg græskarsuppe – rester fra i fredags. Jægersmanden er på bukkejagt i Sverige, og vi har benyttet os af lejligheden til at junke hokkaidosuppe (hokkaido fra egen have!), som vi begge to godt kan lide, men som Morten ikke er pjanket med. Sådan har vi jo alle vores darlings. Han og mindsten elsker for eksempel klar suppe med boller, som for både mig og Lasse er indbegrebet af overflødigt, fordi vi har spist det til kvalmepunktet – det var nemt da mine børn var små, og de kunne lide det. Det kan de ikke mere. Og jeg var jo egentlig også blevet suppemættet i min egen barndom.

Og nu junker jeg altså fru Nørgaards liv og synes, at jeg har forvaltet denne lille del af mit eget liv, weekenden, fortrinligt. Og i morgen kommer jægersmanden hjem, med eller uden fyld til den fryser, som jeg mentalt har noteret mig skal afrimes.

 Sådan ser det ud, Grevinden søndagsfølger onlinekursus.


Sådan ser det ud, når Grevinden søndagsfølger onlinekursus.

Det gulegrønne køkken

En kombination af et par hokkaidoer, vi fik foræret, en datter, der har fået opereret et par visdomstænder ud og derfor mest er til flydende kost, persille og limegrønt skærebræt gav farvemættede billeder.

hokkaidotern

hokkaidosuppeSuppen smagte endda rigtig godt. Selv den meget lidt suppespisende 17-årige og den ellers kræsne 10-årige spiste med velbehag. Opskriften fandt jeg lige her.