15. november 2019 | den store bunke |
Der er lige nu ti punkter på min huskenote på telefonen. Der har jeg en dynamisk liste, som jeg hele tiden opdaterer ved at påføre nye ting, jeg skal huske, og slette dem, jeg har håndteret. Noget står der i kort tid, det kan for eksempel være ’Købe ind’, andet kan være på listen i lang tid, for det måske bare er projekter, jeg gerne ville tage mig af, men godt ved jeg aldrig får gjort noget ved. ’Skure bruseniche’ kunne være et eksempel på den kategori.
Aktuelt har jeg disse kort- og langsigtede planer:
• Tjekke andre shorts
Det bliver snart. Costa Rica venter, og jeg har overvejet at købe et par zipoffbukser, så jeg har mere end ét par vandreshorts med. Den fornuftige stemme siger, at der må findes brugbare shorts i min garderobe, og at jeg skal spare de penge. Og bruge dem på noget andet.
• Ekstra neglelak
Det bliver muligvis i aften. Vi skal til fest i morgen. Nuværende neglelak er ikke slidt nok til at tage helt af og lægge nyt på. Løsningen er et friskt, ekstra lag oven på eksisterende. Jeg glemmer det, hvis jeg ikke skriver det ned.
• Pakker til Marketing
Fordi vi igen i år har decemberpakkespil i afdelingen på arbejde og inden december skal komme med to pakker til spillet. Min hjemkomst fra ferie kommer i karambolage med afleveringsfristen, så jeg skal have gjort noget på forhånd.
• Vinterdæk
Det skal vi jo. Snart. Vi har to biler, vi har dæk, vi har donkraft, og vi har kobberfedt. Hvad vi har mindre af, er tid til at få det gjort. Vi skal til fest, og vi skal købe udstyr til Mellemamerikaferie. Men altså. Vi skal jo. Måske i morgen. Eller søndag.
• Flytte egne ting i sykasse
Fordi jeg arvede min mors sykasse, som har været i hjemmet al den tid, jeg kan huske, og jeg har tilbragt mange timer som lille pige med at kigge på alle de ting, der var i den. Min plan er at rydde op i gamle knappenåle, trådruller, lynlåse, stoppegarn, fingerbøl og alt muligt andet og putte mine egne syting i kassen, så den kan komme til ære og værdighed igen.
• Rydde op i værksted
Jeg var godt i gang for halvandet år siden, men så skulle vi have skiftet rør, og så gik det i stå. Men nu skal der være orden. Hylder er savet til og venter bare på, at jeg går i gang med at indrette og lave indlysende systemer i reolerne. Når der kommer en af de lange vinterweekenddage, hvor vejret er til indesysler, og jeg ikke skal andet. Og har lyst.
• Hente kageskål i Aarhus
Fordi vi har sat noget af min mors porcelæn til salg. Det befinder sig hos min bror på Fyn, bortset fra en småkageskål, som jeg har solgt her i Viborg, og som bror nu har bragt til min niece i Aarhus – hvor jeg skal have den hentet, så jeg kan levere til køber. Det bliver, når det bliver.
• Sortere billeder
Det bliver aldrig. Alle de digitale billeder, som ligger på en harddisk og bare er navngivet med dato. Jeg ville godt have dem katalogiseret lidt bedre. Men der er fotos fra adskillige ÅR. Det bliver aldrig…
• Slå græs i Teglmarken
Fik ikke klippet græsset i slutningen af sæsonen, fordi der var en del med min mor, og fordi det regnede. Nu er det muligvis lidt sent på året at slå græs. Men punktet må blive stående, for jeg har jo ikke gjort det.
• Grave kolonihaven
Endnu en opgave jeg ikke har fået håndteret på grund af de seneste måneders andre gøremål. Og regn. Men det er egentlig ikke anderledes end hvert eneste år. Så punktet bliver stående. Nederst hvor det hører til.
4. september 2016 | den store bunke |
Er man drejet forkert i et kryds et sted, når man sidder i sin sofa en søndag sidst på eftermiddagen og har en TV-dokumentar om Lise Nørgaard kørende som lydspor, med te og gadgets inden for rækkevidde – og i øvrigt ikke har været uden for en dør hele dagen? Har man misset en frakørsel, der førte hen til et rigtigt spændende sted?
Det synes jeg ikke. Sammenholdt med hvad jeg skrev i går har jeg faktisk krydset de fleste punkter af på min weekendliste. Det eneste, jeg ikke har gjort, er at stryge. Men weekenden er ikke omme endnu, så det kan da stadig nås. Og nås det ikke, er det heldigvis et punkt, der er vant til at blive overset.
Jeg faldt ikke for fristelsen til at skrive nye punkter på listen. Da jeg hentede boller i fryseren, formulerede jeg uvilkårligt ’afrime fryser’, men heldigvis besindede jeg mig og skyndte mig at udskyde punktet til en fremtidig liste, hvor det ville blive værdsat mere, måske på én der decideret manglede indhold.
Vejret har ikke været synkroniseret med vejrudsigten. I går skulle det være tørvejr, hvorfor noget af dagen var henlagt til haven, men helt hen til lige over middag regnede det – heldigvis blev eftermiddagen tør. I dag skulle der have været heldagsregn, men den dag startede aldrig – jeg tror egentlig slet ikke, det har regnet her i dag, men igen – jeg har ikke været ude og kan nemt have kigget indad under en eventuel byge.
Vejret har altså ikke holdt, hvad der var blevet lovet, men jeg har været storsindet over for det faktum, og jeg har holdt mig til min oprindelige plan med ude-i-går, inde-i-dag, og været effektiv på den tilbagelænede måde. Det vil sige, at jeg har gjort, hvad jeg havde sat mig for, og husket at holde mange pauser. Så har jeg også justeret på min to do-liste ved løbende at vurdere realismen i den og derfor indsat et strategisk linjebrud, som indikerer, at punkterne under den tomme linje fik en ny status med undertitlen ’Kun hvis det virker rigtigt at gøre det nu’. Der var omkring fire punkter, det klart vil være bedre at krydse af i næste uge.
Hvad blev det så til? Ja, nu remser jeg bare op, og lad så venligst være med at få dårlig samvittighed derude, fordi jeg har været så gloriepudsende dygtig. Jeg har bagt 56 boller, skiftet sengetøj, vasket tre maskiner tøj og linned og hængt det op, der ikke skulle i tumbleren, støvsuget hele lejligheden, flyttet birkebrænde i kolonihaven, luget bag huset omkring den nynedgravede kølejunge, luget mellem jordbærrækkerne og i alt tømt fem fyldte spande ukrudt i containeren, slået græs, drukket kaffe, lavet aftensmad (noget grøntsagsværk i ovn), spillet Candy Crush i adskillige timer og ikke mindst brugt et par timer på at følge et videokursus om salg på Facebook, noget der gerne skal gøre mig dygtigere både privat og professionelt. Det var berigende og øjenåbnende, og nu skal jeg til at øve mig.
Til aftensmad spiser yngsten og jeg græskarsuppe – rester fra i fredags. Jægersmanden er på bukkejagt i Sverige, og vi har benyttet os af lejligheden til at junke hokkaidosuppe (hokkaido fra egen have!), som vi begge to godt kan lide, men som Morten ikke er pjanket med. Sådan har vi jo alle vores darlings. Han og mindsten elsker for eksempel klar suppe med boller, som for både mig og Lasse er indbegrebet af overflødigt, fordi vi har spist det til kvalmepunktet – det var nemt da mine børn var små, og de kunne lide det. Det kan de ikke mere. Og jeg var jo egentlig også blevet suppemættet i min egen barndom.
Og nu junker jeg altså fru Nørgaards liv og synes, at jeg har forvaltet denne lille del af mit eget liv, weekenden, fortrinligt. Og i morgen kommer jægersmanden hjem, med eller uden fyld til den fryser, som jeg mentalt har noteret mig skal afrimes.
Sådan ser det ud, når Grevinden søndagsfølger onlinekursus.
