Jeg kan lide
• dette syn, mens jeg sidder og hviler efter en løbetur. Onsdag er juniorkokkens maddag, og jeg rånyder, at han efterhånden er så dreven, at han både finder på, køber ind og udfører, uden at jeg behøver at være til stede, hverken mentalt eller fysisk.
• at tage løbetøj på, sætte en lydbog i ørerne og begive mig ud i mørket, hvor ingen kan kende mig. En lille tur uden andre ambitioner end at få mig rørt og alligevel lang nok til, at musklerne bliver ømme. I dag var det fire kilometer.
• når alt vasketøjet er tørt og ligger i stabler klar til at lægge på plads.
• bevidstheden om, at Lille Hviden fik sine nye vinterdæk på i weekenden, så jeg nu bare kan sige “Ja”, når jeg bliver spurgt, om jeg har skiftet til vinterdæk. Jeg efterspændte boltene i går og kunne rokke én ud af seksten. Og så var det jo ikke spildt at finde den krydsnøgle frem, som jeg har kørt rundt med i min gamle bil altid.
• at der er blevet lagt et dameblad til mig, så jeg kan slå hjernen fra og læse om Alt det, redaktørerne synes, jeg skal interessere mig for i denne uge.
• hvad juniorkokken tryllede frem