2. juni 2019 | den store bunke |
Det har været både en uendelig lang ferie og en ferie der er gået virkelig hurtigt, filosoferede jeg i morges, og i morgen er det allerede mandag, og hvad har vi egentlig lavet?
Men! Når jeg tæller op, har vi alligevel mange flueben at sætte. Dette er sket:
- Tapetseret. Jeg kunne stadig! Og det blev helt, som det skulle være.
- Malet den tapetserede væg. To gange.
- Rettet tapetkanter af på en anden væg og fuget, hvor der trængte.
- Spartlet og klatmalet i entreen.
- Sendt den lånte campingvogn tilbage til ejerne.
- På bukkejagt. To gange.
- Malet en mdf-plade, der skal blive vores nye sengegavl. Fire gange. Fordi vi først malede grimt med pensel og reddede med rulle.
- Konstrueret og sat kasser om nye rør og etableret reolvæg i værkstedet
- Bagt 48 koldthævede boller.
- Gået lang tur med veninde og hund.
- Cyklet til Open by night og spist street food. Hvor Mortens cykel var stjålet, da vi kom ud. Indsæt selv eder og forbandelser.
- Grundet ovenstående: Gået hjem, anmeldt tyveri til politi og forsikring. Skumlet.
- Besøgt min mor.
- Sat sommerdæk på begge biler. Pustet luft i og efterstrammet bolte.
- Gjort rent i to badeværelser, støvsuget i alle rum der har gulv, dampmoppet alle mopbare gulve.
- Højtryksrenset halvdelen af terrassen, skræmt flisepest væk.
- Ryddet redskaber og grej væk, så tømrer har frit spil i morgen til at demontere brændeovn og lægge nyt trægulv.
- Luget i kolonihaven og stukket kanter af på græsplænen derude.
Hvor meget blev det? 3 hele fluer? Om lidt kan jeg også sætte et ben ved ’Været i bad’, og jeg har sikkert glemt noget, så der er sandsynligvis en hel flue mere.
• Har for resten også afleveret pantflasker. Hvor man kan få denne melding. Tænk at have tænkt på at kode den sætning ind i sin flaskeautomat!
Solhat der ikke har taget hat på endnu.
Ribs. Inden duerne véd, der er dessert om lidt.
Så var der ikke mere Kristi Himmelfartsferie.
20. september 2018 | Udpluk |
- Yngsten flytter hjemmefra om kort tid, og jeg har muligvis forkøbt mig i håndklæder til ham. Hvis han ikke sætter foden ned, vil hans første eget hjem være udstyret med en fire gange så høj håndklædestabel, som jeg selv startede med i sin tid. Er muligvis nødt til at købe ham et skab også.
- Jeg har også hentet et par kasser frem med det, der er tilbage af grej som børnene måske vil overtage når de flytter hjemmefra. Jeg har bare kastet et kort blik ned i dem og konstateret, at der blandt andet er mulighed for at overtage en elkedel, otte steakknive, Mortens aflagte pas (?!?) og en hulske. Det er selvfølgelig en start, men ellers tager vi den store tur på søndag og laver en liste over, hvad der mangler i hans startsæt. Mit initiativ, ikke den fraflyttendes.
- Jægersmanden er taget på bukkejagt i Sverige med et kobbel kammerater, og den endnu ikke hjemmefraflyttede har også udenbys aftaler de næste dage. Sikke jeg skal brede og kede mig! Det bliver også fedt. Og lidt tomt. Men fedt.
- Når jægersmanden ikke er hjemme, spiser Lasse og jeg hokkaido. I dag skar jeg græskarret (med skræl, men uden kerner) i skiver, omviklede hver skive med en kvist frisk timian og en halv skive bacon, kværnede salt og peber over, plaskede olivenolie over med rund hånd og bagte hokkaidofritterne i 35 minutter ved 200 grader varmluft. Spis aioli til. Det er kongemad! Super tilbehør til … alt, tror jeg.
- Vi har alle sammen noget, de andre spiser i ens fravær. Når Morten ikke er hjemme, spiser vi for eksempel hokkaido. Vi får oftere tærte, når Lasse ikke spiser med, og når Astrid ikke er her, vælter vi os i grøntsager. Jeg ved ikke, hvad de andre spiser, når jeg ikke er hjemme. De skulle egentlig benytte lejligheden til at spise rosenkål og bananer.
- Jeg er allerede helt spændt på, hvad jeg selv skal have at spise, nu når jeg er alene hjemme til aftensmad.
- Solsikkerne har ikke noget at gøre med noget af ovenstående. De har bare stået og været pæne, siden Morten havde dem med hjem i sidste uge.
16. maj 2018 | den store bunke |
Hvorfor har vi ikke kørt vores biler ind i carporten? Hvorfor er de bare smidt lige ude foran?
Ja, det skyldes jo, at når bukkejagten går ind om onsdagen, og jægeren tager på udlandsrejse om fredagen, er der ikke levnet ham mange muligheder for at stå op midt om natten og sætte sig ud i et tårn inden daggry og vejre jagtlykke, – får han ram på noget, skal der jo også være tid til slagtning.
Der er faktisk kun en enkelt dag at gøre rigtig godt med. Jægeren drog ud i morges med årvågne øjne og sigtekornet indstillet på buk. Og ramte. Bum.
Dyret hænger i carporten.
Derfor.
13. maj 2016 | Udpluk |
Forleden aften var der en baby i lejligheden ved siden af vores!! Åbne vinduer og skærende barnegråd. “Hvad tror du vores venner vil sige, hvis vi siger, vi vil flytte, fordi der er en baby her?”, sagde Morten.
(Nej, venner, vi vil ikke flytte. I skal ikke til at slæbe alle vores ejendele. Igen. Vi har ørepropper!)
Til gengæld er overboen flyttet. Vi befinder os for en periode i et lydtomt limbo uden løbende børn ovenpå, uden stole der bliver skubbet hen over gulvet, uden energisk klakkende skohæle. Måske er det stilhed før storm. Vi ved det ikke, men lige nu er det os selv, der står for det meste lyd.
Jeg har ikke fået is endnu i år. Hverken ispind eller vaffel eller bæger. I går på vejen hjem fra min mor på Fyn var jeg inde på en tankstation, fordi Lille Hviden ikke ville bringe os helt hjem uden optankning. Jeg kunne også gå ind og købe mig en is, tænkte jeg, men så nøjedes jeg med at fodre bilen. Det var da dumt. Nu holder de varme dage op.
Jeg var på Fyn, fordi vi – og mor – havde en aftale med en visitator fra kommunen. Det er flot at være fyldt 90, men svært at acceptere, at man ikke kan, hvad man før har kunnet. Nu har vi ansøgt om en plejebolig til mor. Det ene øjeblik betragter hun det som verdens værste påhit, og det næste kan det ikke går hurtigt nok. Og sådan kan der gå mange måneder. Men hurra for Nordfyns Kommunes samarbejdsvillighed.
I går lærte jeg et nyt ord. Samskabelse. Min læseklub – læsekreds, bogklub, kært barn, I ved – havde besøg af to bibliotekarer, som er ved at gøre sig klogere på netop det. De har valgt læsekredse som deres fokusområde. Det blev en god snak om ideer til gensidig inspiration med både biblioteket og andre læsekredse i området. Det kan godt gå hen og blive sjovt med sådan noget samskabelse.
På mandag går bukkejagten ind. Nogen her i husstanden glæder sig vildt meget. En stor og en lille. Nogen her i husstanden står fælt tidligt op på mandag og sætter sig ud i et tårn og er helt stille. En anden her i husstanden glæder sig mest til at skille krudt fra ukrudt i kolonihaven.
3. september 2015 | den store bunke |
De svenske bukke har udsigt til kugleregn på denne tid af året. Ikke bare de svenske jægere kravler til vejrs i deres tårne og skruer falkeøjne og kikkertsigte på; også danske mænd i grønt er rejst over vandet for at krybe i skjul med årvågne blikke og fingre på aftrækkere. Min egen jægersmand tog af sted tidligt i morges, gennemimprægneret og fuldt udrustet til en række dage med gode naturoplevelser med gode kammerater. I grønt med et strejf af orange. Fordi sådan er jagtens dresscode.
Det betyder, at jeg er græsenke. Det har også et strejf af grønt. Jeg slog ordet op, som jeg så tit slår ord op for måske lige at blive klogere på deres betydning og oprindelse og hvorfor-hedder-det-egentlig. Græsenken overraskede mig.
Det vidste jeg faktisk ikke. At en græsenke oprindeligt er en ’pige der er blevet forført i det fri og derefter forladt’. Nå. Men det er da synd. Det er heldigvis ikke, hvad der er overgået mig, så jeg skal da bare se at nyde at være hende, der en kort tid lever alene fordi hendes jægersmand er bortrejst til Sverige. Det står mig endda frit for at plukke og kombinere med et af de beslægtede ord i den lange liste, som ordnet.dk præsenterer for mig. Græsgrevinde, det er da lige mig.
Noget af det, græsgrevinder beskæftiger sig med, er at bestille lydbøger på biblioteket. Jeg var tæt på at rende tør for lytteratur til de daglige køreture og – endnu værre – kørte også på reservetank med hensyn til inspiration. Så kiggede jeg på må og få i Politikens tillæg Bøger fra i søndags og reserverede, hvad jeg fik lyst til, og hvad der kunne fås. Nu er det bare at vente og høre efter, når den tid kommer.
Og rydde et hjørne i fryseren til svensk dyrekød, måske? Håbet er grønt, og jeg har sagt knæk og bræk.
