11. marts 2017 | den store bunke |
Der er 86.836 lydfiler med udtale af ord i den digitale Den danske Ordbog. Det er tallet fra december 2016, og der kommer hele tiden flere til. Tænk lige, hvor lang tid det har taget at indtale alle dem. Og hende, der gør det, lyder frisk og imødekommende hele vejen igennem. Tak til hende, i øvrigt, for hun opklarer tit undringer for mig.
Afrodisiakum var jeg nødt til at slå op, fordi ordet optræder i Jussi Adler-Olsens Selfies, og indlæseren af lydbogsudgaven udtaler det helt tosset med tryk på afro, som om det har noget med Afrika at gøre. Men det er jo Afrodite, som spiller med, og dét ved damen fra Ordnet.dk!
3. september 2015 | den store bunke |
De svenske bukke har udsigt til kugleregn på denne tid af året. Ikke bare de svenske jægere kravler til vejrs i deres tårne og skruer falkeøjne og kikkertsigte på; også danske mænd i grønt er rejst over vandet for at krybe i skjul med årvågne blikke og fingre på aftrækkere. Min egen jægersmand tog af sted tidligt i morges, gennemimprægneret og fuldt udrustet til en række dage med gode naturoplevelser med gode kammerater. I grønt med et strejf af orange. Fordi sådan er jagtens dresscode.
Det betyder, at jeg er græsenke. Det har også et strejf af grønt. Jeg slog ordet op, som jeg så tit slår ord op for måske lige at blive klogere på deres betydning og oprindelse og hvorfor-hedder-det-egentlig. Græsenken overraskede mig.
Det vidste jeg faktisk ikke. At en græsenke oprindeligt er en ’pige der er blevet forført i det fri og derefter forladt’. Nå. Men det er da synd. Det er heldigvis ikke, hvad der er overgået mig, så jeg skal da bare se at nyde at være hende, der en kort tid lever alene fordi hendes jægersmand er bortrejst til Sverige. Det står mig endda frit for at plukke og kombinere med et af de beslægtede ord i den lange liste, som ordnet.dk præsenterer for mig. Græsgrevinde, det er da lige mig.
Noget af det, græsgrevinder beskæftiger sig med, er at bestille lydbøger på biblioteket. Jeg var tæt på at rende tør for lytteratur til de daglige køreture og – endnu værre – kørte også på reservetank med hensyn til inspiration. Så kiggede jeg på må og få i Politikens tillæg Bøger fra i søndags og reserverede, hvad jeg fik lyst til, og hvad der kunne fås. Nu er det bare at vente og høre efter, når den tid kommer.
Og rydde et hjørne i fryseren til svensk dyrekød, måske? Håbet er grønt, og jeg har sagt knæk og bræk.
23. oktober 2014 | den store bunke |
Så har jeg et ord, vi kan skændes om. Jeg vil godt stå på mål for den måde, jeg udtaler bogstav på. Der er to måder med en markant forskel. Jeg siger båwstav. Andre siger båkstav.
Min ellers yndlingshjemmeside ordnet.dk/ddo siger sådan her. Ellers, fordi de i dette tilfælde er kommet til at glemme at give et lydeksempel på den rigtige udtale.
Jeg spørger retorisk og bedrevidende, hvad du kalder en trykt sag med mange sider, som du for eksempel læser en roman i. En båk? Nej, vel? Så kan de jo ikke hedde båkstaver, de tegn man staver med.
Båwstav! [ˈbɔwsdæw]
Bogstav.
Husk det. Eller skal jeg stave det for dig?
12. september 2014 | den store bunke |
Så havde jeg jo lavet de her etiketter til krydderiglassene.
Og tænk engang: den emsige sprogrevser har lavet en fejl!! Det blev påpeget af medlæsende datter, som er hjemme på weekend. “Jeg så billedet, og estragon var stavet forkert, syntes jeg… men du plejer jo at have styr på det, så jeg undersøgte det ikke”, sagde hun. Morten havde tænkt det samme. Jeg kiggede på glassets egen etiket. E-S-T-R-A-G-O-N. Hm. Buuuuh!
Men jeg var alligevel nødt til at tjekke det på min all time yndlingshjemmeside ordnet.dk/ddo. Der står “ estragon substantiv, fælleskøn. Og så står der lige bagefter: nu uofficiel, men almindelig stavemåde: esdragon
Jeg bekender mig tilsyneladende til den uofficielle stavemåde. Men jeg vil naturligvis lære mig den officielle herefter. For er der regler, skal man følge dem. Derom enedes jeg i går med min unge kollega, som er en lige så stor sprognørd som jeg. Al den valgfrihed, som er indført i retskrivningen, gider vi ikke. Når man for eksempel tillader valgfrihed mellem ’inden for’ og ’indenfor’, er det bare et udtryk for, at man har opgivet dem, der ikke kunne finde ud af reglerne, og sagt, at “nåm’n, så må I bare gøre, som I selv vil”. Og som kollegaen siger, så er det jo ikke længere flot, når man godt kan finde ud af det.
Estragon, estragon, estragon, estragon.
