16. maj 2018 | den store bunke |
Hvorfor har vi ikke kørt vores biler ind i carporten? Hvorfor er de bare smidt lige ude foran?
Ja, det skyldes jo, at når bukkejagten går ind om onsdagen, og jægeren tager på udlandsrejse om fredagen, er der ikke levnet ham mange muligheder for at stå op midt om natten og sætte sig ud i et tårn inden daggry og vejre jagtlykke, – får han ram på noget, skal der jo også være tid til slagtning.
Der er faktisk kun en enkelt dag at gøre rigtig godt med. Jægeren drog ud i morges med årvågne øjne og sigtekornet indstillet på buk. Og ramte. Bum.
Dyret hænger i carporten.
Derfor.
21. januar 2016 | den store bunke |
Dette syn mødte mig, da jeg kom ned i parkeringskælderen. Først så jeg, at venstre baghjul var fladt. Øv. Men hov, venstre forhjul var OGSÅ fladt. Øvere. Jeg gik om på den anden side af bilen og konstaterede, at den var sunket jævnt ned hele vejen rundt. Øvest!
Der holdt måske femten biler dernede, og det var så lige på min, nogle lømler havde valgt at skrue på ventilerne. Alle fire. Men kun dét. Der var ikke knækket eller bulet eller baldret noget. Tak, lømler.
Jeg forstår bare på ingen måde, hvad sjovt der har været i det. Hvis de nu havde luret et sted for at se min reaktion, når jeg opdagede hærværket, så kunne jeg måske ane et formål med en mulig indbygget tilfredsstillelse. Men jeg så ingen lurere. De få andre mennesker i p-kælderen virkede bare sådan lidt gysende af lettelse over, at det ikke var deres biler, der var på hælene. Det kan selvfølgelig også have været, fordi det var den koldeste morgen i hundrede år.
Jeg kom på arbejde alligevel – i husstandens anden bil, og så har jeg en sød kæreste, som påtog sig at tilkalde hjemmehjælp. Bildoktoren kom med fire friske pust, og så var Lille Hviden rullende igen.
Det gode var, at jeg kom til at køre i en bil med varme i sædet.
13. januar 2015 | den store bunke |
Det handler slet ikke om P-pladser, men om himle. Himler? Himle. I det omfang, man insisterer på at sætte dem i flertal.
Med 15.000 km tilbagelagt på fortrinsvis midtjyske veje på et halvt år har jeg set en og anden himmel. Flotte himle. Mørke himle. Lyse. Morgenhimle. Solopgange, solnedgange, skyformationer, stråleglans, disede dramatiske fronter. Gråvejr og blåvejr og bygevejr. De er ubeskriveligt afvekslende, og jeg har mine favoritsteder med de fineste himmelkig undervejs. Det er jo ikke noget, man som sådan må tage billeder af. Eller. Det må man jo godt. Men man kører jo bil. Og med hænderne ti-i-to på rattet er det svært at fotografere. Og under ingen omstændigheder skal man fremvise fotos, som man alligevel er kommet af sted med at få taget. Eller. Nej. … HVIS man er kommet af sted med at tage et. Nogen kunne jo tro, at man fotograferer under kørslen med sig selv bag rattet. Næ næ. Så som regel fæstnes himlene bare på nethinden.
I dag fangede himlen over Låsby mit blik. Åh og ih og næh, tænkte jeg, mens jeg kørte, og da jeg nåede et sted, hvor jeg kunne holde ind og fedte med mit mobilkamera, havde skoven fået overtaget og dækkede for herligheden. Men det er jo også bare natur, og den kan man ikke fastholde i flade pixels, sagde jeg til mig selv og fortsatte.
Men det blev VED med at være pænt, og lige da jeg igen havde tænkt Neeiiij, materialiserede et blåt P-skilt sig, så jeg svingede Aygoen ind, rullede vinduet ned og blev strintet på af forbipasserende biler, mens jeg fedtede med pixels.
Fint, ikk’?
8. januar 2015 | den store bunke |
Ej, men prøv lige at se, hvad der sker, når jeg parkerer sammen med de store biler. Lille Hviden kan simpelt hen ikke nå fra den ene ende til den anden. Kører jeg frem, så jeg holder på linje med de andre henne foran, er der mindst en meter fri parkering bagude. Bilen slipper ganske enkelt op før parkeringspladsen. Jeg kunne snildt få plads til en motorcykel også. Eller i hvert fald en knallert.
Den har samme bredde som de store biler, den er bare kortere. Hvis min gamle bil var en statelig kælk, gammeldags og lidt stiv i det, er min nye bil mere en bobslæde, lille, gesvindt og tæt på jorden.
12. december 2013 | den store bunke |
På en måde holder Toyotaen fri i december.
I min by har politikerne givet parkeringen fri i midtbyen i december. Som en gave til byens handlende og deres kunder, som så ikke behøver at være begrænsede af at skulle nå tilbage til deres køretøjer på de to timer, de normalt må parkere. I stedet kan de købe julegaver, gå på museum og nyde julestemningen i ro og idyl.
Der er bare sket noget andet. De fleste parkeringspladser er optaget fra tidligt om morgenen – af butikkernes personale og beboere i midtbyen, tror politikerne og handelstandsforeningen – , så kunderne slet ikke kan finde nogen steder at holde, uanset om de skal nyde juleudsmykningen eller skynde sig til lægen.
Så alle er enormt sure. De forretningsdrivende er sure, kunderne er sure og kører et andet sted hen – måske til en helt anden by, hvor de kan få lov til at betale for at parkere, politikerne er sure, fordi det ikke gik som de havde tænkt. Jeg er også sur. For jeg bor i midtbyen og har en p-licens i min forrude. Jeg har betalt for at parkere i midtbyen i et helt år og er så nok cirka den eneste (okay, plus nogle andre), der betaler for at parkere i december, men jeg kan heller ikke finde parkeringsplads.
Det har haft den konsekvens for mig, kan jeg konstatere efter tolv dage med parkeringskaos og skriverier i lokalpressen, husstandsomdelt anmodning fra handelstandsforeningen til virksomheder og beboere om dog at parkere som vi plejer og ikke tage pladserne fra kunderne, at jeg overvejer meget nøje, om jeg har brug for at køre bil. For sniger jeg mig ud med den, er der ingen pladser, når jeg kommer tilbage. Men kunne jeg så ikke bare, når jeg alligevel ikke bruger den, stille vognen et andet sted her i december og overlade de gratis pladser til byens kunder? ….!?! Jamen, jeg har jo betalt…!
Jeg forstår så heller ikke helt regnestykket. Der er et antal parkeringspladser. Man må parkere længere tid end normalt. Hvordan skulle dét give plads til flere? Ikke engang i teorien giver det mening.
Eller?
Til gengæld får jeg cyklet en hel masse. Og det er jo godt.
