25. august 2014 | den store bunke |
Det var i hvert fald min plan, da jeg gik til frisøren. Men det kunne hun ikke, og så blev det helt omvendt.
Mit hår er ikke sådan godt hår. Pjevset, har frisøren engang sagt om det. Der kunne hun nu godt have fundet et lidt mere følsomt ord, syntes jeg dengang. Og stadig. Men jeg har en værdifilosofi, der siger, at man i stedet for at ærgre sig over uheldigheder, som man alligevel ikke kan ændre på, skal fokusere på de træk, man godt kan lide. Hvis man for eksempel ikke bryder sig om sine fede knæ, må man i stedet glæde sig over sine pæne skuldre og fremhæve dem. Små greb, der flytter opmærksomheden, også i egenopfattelsen.
Så jeg glemmer pjevset hår og glæder mig over, at mit hår har sådan et fint farvespil i gråt og sølv. Det sagde frisøren selv.
23. august 2014 | Køkkenskriverier |
En kombination af et par hokkaidoer, vi fik foræret, en datter, der har fået opereret et par visdomstænder ud og derfor mest er til flydende kost, persille og limegrønt skærebræt gav farvemættede billeder.
Suppen smagte endda rigtig godt. Selv den meget lidt suppespisende 17-årige og den ellers kræsne 10-årige spiste med velbehag. Opskriften fandt jeg lige her.
18. august 2014 | den store bunke |
Dagens hjemlån fra biblioteket. Begge har været reserveret længe, og nu kom de.
Jeg vil så gerne læse Stillidsen, som så mange har talt og skrevet så godt om. Jeg ved bare allerede, at 19 timer og 36 minutters lyd har langt lettere gang på min jord end 837 analoge sider. Det er ærgerligt, men det er et faktum, sådan som mine læsevaner er blevet. Jeg læser mere i bilen end på sofaen.
Knud den store får jeg helt sikkert læst. Stillidsen er der nok størst sandsynlighed for, at jeg får læst, hvis jeg får den i eje, eller nogen tager sig sammen til at indlæse den til mig.
Alligevel glæder jeg mig stadig til dem begge to.
17. august 2014 | den store bunke |
Så blev det her endelig min udsigt. Der har ikke været mange stunder til afslapning den seneste måned. Flytningerne har tæret på vi-gi’r-den-en-skalle-kontoen, og der er sparet godt op på flyde-i-sofaen-kontoen. Det er så også den eneste konto, der er sparet op på…
Der er stadig kasser at pakke ud – men ikke nødvendigvis nu. Der er stadig ting, der endnu ikke har en plads – men det kan godt vente. I går havde vi familiebesøg til den første fremvisning, hvorfor vi tog et raid med oprydning fredag aften. De sidste sytten kasser er stablet pænt i et hjørne i et værelse og gør ikke vedvarende ondt i øjnene. Her ser “helt flot ud”, som Lasse sagde.
I dag er kongen af værktøjskassen taget på bukkejagt i Sverige, så der bliver heller ikke skruet og boret de næste dage. Knæk og bræk til ham. Han trænger til at sidde i et jagttårn i skovens ensomhed og meditere lidt. Han har gjort det godt.
Lasse og jeg er således alene hjemme, og vi skal ingenting i dag. Jeg har for første gang i mange uger givet mig selv helt fri og har bygget rede i sofaen med te, avis og alle de gadgets, jeg kan finde. Og finde ud af at betjene. Jeg er flyttet sammen med et Sonos-system, og har fået en hurtig introduktion, inden jægeren drog ud, så jeg ikke er helt fortabt.
Nu til mere te, mere avis og mere benene op. God søndag!
12. august 2014 | den store bunke |
Med sammenflytningen behøver vi ikke længere hver især at kunne alting og udfylde alle de roller, der er nødvendige for at drive en husstand. Ligesom der er en samlet huslejebesparelse, er der også en besparelse i arbejdsfordelingen. Vi har fordelt ansvaret ud fra, hvad vi kan lide, er gode til eller helst vil slippe for.
Jeg er for eksempel Head of laundry. Stillingsbetegnelsen har min veninde fundet på, – hun er den hjemme hos dem, men jeg er så begejstret for den, at jeg har taget den til mig. Vaskekoneloddet er ikke et kors. Jeg kan godt lide at ordne vasketøj, og jeg deler husstand med nogen, som hader det, så jeg fik jobbet uden modkandidater.
Og jeg skal da lige love for, at der har været travlt i vaskeriet, siden vi flyttede ind. Jeg har vasket næsten hver dag, og jeg er slet ikke i bund endnu.
Reglerne er få. Når mine klienter smider tøj til vask, skal de grovsortere efter farve i tre beholdere, så det er nemt for mig at se, hvornår der er nok til en maskine. Jeg hænger op (eller putter i tumbleren, som jeg endnu ikke har vænnet mig til, at vi har) og lægger sammen, men de skal selv lægge deres tøjstabler på plads. Sådan har jeg bestemt, at det skal være, og sådan gør de.
En anden dag kan I høre om, hvem der er blevet King of tools.
