2. oktober 2014 | den store bunke |
Forretningerne i min by holder Open by Night i aften. Lige neden for vores stuevinduer har man stillet et tremandsband, der spiller et bredt repertoire af 60’er- og 70’ermusik, fra Cliff Richard over country til Eagles. De gør det skam godt nok, det er bare højt. Og ikke ret langt væk. Jeg er lidt nødt til også at have fjernsynet skruet højt op for at kunne høre, hvad de siger i det.
Det er den slags, man godt ved og hverken skal eller vil beklage sig over, når man vælger at bosætte sig i en førstesalslejlighed i gågaden. Men det passer mig fint, at night i dag ikke betyder nat.
Så er Elvis og Clapton nemlig nok holdt op, når jeg senere i aften kommer hjem fra Paletten med ørerne fulde af Magtens Korridorer og øjnene fulde af animationssceneshow. Man har lovet os dette: I et samarbejde mellem tekniske eksperter fra Aalborgs Platform 4 og animatorer fra Viborgs Arsenalet bliver bandets traditionelle scenelys suppleret med levende billeder og forvandlet til en hæsblæsende multimedieoplevelse. Cool og anarkistisk rock’n’roll-animation indtager scenerummet, og billede og lyd spiller sammen på nye måder.
Og jeg glæder mig. Bagefter har jeg brug for ro.
30. september 2014 | Hørt og set i forbifarten |
Sommetider får man sagt det dummeste, når munden løber, før hjernen følger med.
Vi sidder i sofaen med hver sin computer, fordybede.
Morten: Må jeg læse en ting for dig?
Mig: Højt?
29. september 2014 | den store bunke |
Jeg har haft iPad i tre år. Jeg har aldrig opdateret styresystemet. I flere år har der stået et rødt ettal ved Indstillinger-ikonet og flimret med, at jeg kunne hente en opdatering. Der har det stået godt. “Hvorfor reparere noget, som fungerer fint?”, har en eller anden sagt. Det kunne have været mig.
For lidt siden installerede jeg iOS 8 på min iPhone.
Verden står endnu.
Nu er jeg ved at opdatere min iPad. Det er en stor aften.
Bagefter vil jeg opdatere til en ny version af mig selv. Den indeholder forbedringer og rettelser ligesom alle de andre opdateringer.
28. september 2014 | At have have
Jeg bliver fyldt med glad og tilfreds, når jeg er i kolonihaven. Der er primitivt, der er til tider rodet, der er altid noget at gøre, men der er også plads til at gøre ingenting. Vi er altid bagud med et eller andet, hvis man altså tager de briller på. Der er også rummeligt og højt til loftet, og der er ingen masterplan. Der er vage ideer om, hvad vi kunne gøre. Engang. Rydde bedet foran huset. Male huset. Udvide terrassen. Fælde nogle træer. Plante nogle træer. Det kommer, når det kommer.
Hver eneste gang, jeg er der, bliver jeg glad. Om det så bare er nogle få minutter for at hente grøntsager, eller det er flere timer med havesysler. Jeg drikker kaffe, hører bog og pusler med forefaldende arbejde. Det er ikke altid, jeg laver det, jeg havde i tankerne, da jeg tog hjemmefra, men det er ligemeget. Det er altid tilfredsstillende.
I dag lugede og høstede jeg. Gulerødder og persillerødder. Jeg har læst op på vinteropbevaring af rødder og husket på, hvad mine forældre gjorde, og jeg har snakket med min kollega, Gitte, som også har haft en landbrugsbarndom, og vi er enige om, at når både hendes far og min mor opbevarede gulerødder i tønder med sand, så er det det rigtige at gøre.
Og så cyklede jeg med kurven fyldt hjem til mere dejlig søndag.
27. september 2014 | den store bunke |
Morten går rundt med lydbog i ørerne og støvsuger i hånden og har gulvvask og reolmaling forude. Jeg har lige strøget en skjorte og sat en vask over og har betaling af regninger, bagning og tømning af den sidste flyttekasse på programmet, og i aften har jeg tjans på Paletten, hvor vi har Uhrban Stöjband Celebrating The Last Waltz på scenen, en hyldest til The Band. Det glæder jeg mig til. Jeg vil også gerne nå i haven og høste rodfrugterne til vinterforråd.
Vi har skrevet en liste over dagens projekter. Det vil sige, JEG har skrevet en liste. Morten meddelte, da jeg gjorde det, at han for år tilbage har forsøgt at blive en listemand. Uden held. Godt han har mig til det nu så. Og set helt selvisk bringer listen ro i MIT hoved.
Måske når vi ikke det hele i dag. Så når vi det måske i morgen. Solen skinner, verden er mild og stemningen god.
