Lyden af stilhed

I dag holder vi det stille. I hvert fald først på dagen.

Det kan godt være, jeg er fyldt tres, men jeg er ikke holdt op med at fylde musikoplevelser i mit liv, og i denne weekend har de lagt sig i en smule overflod. Derfor lader vi op imellem oplevelserne i dag.

I går var der Fyrværkerifestival i Viborg – otte musiknavne over 12 timer og 17.000 stykker publikum. Og til i aften købte vi for et stykke tid siden i kådhed og en smule tankeløshed billetter til en dobbeltkoncert med Mads Langer og Tina Dickow i Musikhusparken i Aarhus. Derfor stener vi søndagen væk, indtil vi skal i gang igen.

Det var en virkelig fed dag i går. Der var to scener, hvor der blev spillet skiftevis. Alt det vi gerne ville se var koncentreret på den ene scene, placeret i et kæmpestort mastetelt, så der holdt vi os. I rækkefølge var det Saveus, Johnny Madsen, Tina Dickow og Magtens Korridor, og det lykkedes os at være på forreste række – helt fremme ved hegnet – til alle fire koncerter. Da Saveus spillede, var der næppe andre end mig oppe foran, der var fyldt tres. Ved den næste koncert var der næsten ikke nogen, der IKKE var. Ved de to sidste var det ret blandet.

Vi fik fire store – og meget, meget forskellige oplevelser. Højdepunktet for mig var Tina Dickow med band, skarpt fulgt af … nej, der er ingen grund til at liste op; der var energi og nerve i det hele, og det var supergodt.

Da vi gik op til festivalen, havde jeg – helt ud af ingenting – introen til Carpark Norths Transparent and Glasslike på hjernen, måske fordi de spillede på Fyrfest sidste år. Da vi var på vej hjem i nat, spurgte Morten, hvad jeg nu havde kørende i hovedet. Uden tøven svarede jeg Lorteparforhold, uden at man skal lægge noget i dét. Nu må vi se, hvilket lydtæppe jeg kommer hjem med sent i aften.

I øvrigt kan jeg konstatere, at vippen med benet i takt til musik af telefonens sundhedsapp opfattes som skridt. I går gik jeg således lidt over fire kilometer fremad og rytmetrampede cirka seks kilometer på stedet.

Ha’ en dejlig søndag. Min er stille, både hvad angår lyd og fremdrift.

By night

Forretningerne i min by holder Open by Night i aften. Lige neden for vores stuevinduer har man stillet et tremandsband, der spiller et bredt repertoire af 60’er- og 70’ermusik, fra Cliff Richard over country til Eagles. De gør det skam godt nok, det er bare højt. Og ikke ret langt væk. Jeg er lidt nødt til også at have fjernsynet skruet højt op for at kunne høre, hvad de siger i det.

Det er den slags, man godt ved og hverken skal eller vil beklage sig over, når man vælger at bosætte sig i en førstesalslejlighed i gågaden. Men det passer mig fint, at night i dag ikke betyder nat.

Så er Elvis og Clapton nemlig nok holdt op, når jeg senere i aften kommer hjem fra Paletten med ørerne fulde af Magtens Korridorer og øjnene fulde af animationssceneshow. Man har lovet os dette: I et samarbejde mellem tekniske eksperter fra Aalborgs Platform 4 og animatorer fra Viborgs Arsenalet bliver bandets traditionelle scenelys suppleret med levende billeder og forvandlet til en hæsblæsende multimedieoplevelse. Cool og anarkistisk rock’n’roll-animation indtager scene­rummet, og billede og lyd spiller sammen på nye måder.

Og jeg glæder mig. Bagefter har jeg brug for ro.