3. juni 2016 | den store bunke |
Jeg skal lige love for, at der er gang i midtbyen i aften. Vi bor lige midt i smørhullet. Vi har vores fede førstesals kæmpeterrasse midt mellem to gågader, og byens centrale torv ligger lige omme på den anden side af de tage, vi ser fra lejligheden.
Der er open by night i Viborg i aften, og trofaste læsere vil vide, at vi før har følt os generet af lydmuren fra en dj ved frisørsalonen ovre på den anden side af gaden. Men det er ikke tilfældet i aften. Faktisk har vi overhovedet ikke hørt noget til dem derovre denne gang. Vi sidder nemlig ude på terrassen, som vender mod gården, og i aften overtrumfes de desuden i den grad af lokalradioen, der holder Open Air-koncert på føromtalte centrale torv. Og det er højt!!
Men det er lige meget. Vi har siddet på vores føromtalte fede førstesalsterrasse og spist grillmad og drukket vin og snakket, mens vi har hørt Michael Learns To Rock (de spillede godt og vel tyve numre, der LØD som The Actor, uden at det var den. Den kom først som ekstranummer), og Bjørnskov (som ikke kunne ret mange numre), og nu er det Djämes Braun, og det er stadig højt.
Men fedt.
Sommer og rødvin gør én så vennesæl og rummelig. Og så er det et ekstra plus at kunne sidde og være storbysmart på egen terrasse med fødderne oppe på bordet, en byfest omme bag karréen og sit eget trådløse netværk inden for rækkevidde.
Vi kan godt lide det!
29. april 2016 | den store bunke |
DER ER OPEN BY NIGHT I BYEN LIGE NU! HØRTE I DET? OPEN BY NIGHT! KOM OG BLIV KLIPPET!
Ja, undskyld, at jeg er nødt til at råbe så højt, men frisørsalonen lige overfor har hyret en fyr til at stå og spille så megamonsterhøjt, at vi ikke rigtigt kan høre noget heroppe i lejligheden på første sal, medmindre vi råber. Vores stue vender mod gaden, og sofaen står op til vinduet. Fjernsynet har sjældent været skruet så højt op, men ellers kan jeg ikke høre det, og jeg kan heller ikke samtale med nogen, der står i køkkenet fire meter væk fra, hvor jeg sidder.
Til gengæld kan jeg høre musik fra 90erne og nullerne, som jeg egentlig havde glemt og egentlig var helt godt tilfreds med at have glemt.
Det sker hver gang, der er Open by Night. De stiller to kæmpehøjttalere op uden for salonen på gågaden, så de vender ud mod de forbipasserende – og os. Sidste gang var vi nede og anbefale, at der blev skruet en smule ned, fordi vi var voldsomt generet af lydstyrken. Så blev der også venligt skruet ned, men det har de glemt denne gang. Eller måske gik de bare ud fra, at de sure genboer var flyttet siden sidst. Det er vi ikke. Og vi er faktisk ikke sure, vi bliver bare lidt stressede af hele tiden at skulle råbe ”HVAD?” til hinanden heroppe.
Jeg forstår egentlig ikke, hvem musikken er for. Kommer der flere kunder ind og bliver klippet, hvis de får blæst hjernen igennem af høj musik eller får varm kakao med flødeskum fra en bod udenfor? Eller var det bare en god ide, at jeg ikke valgte at blive handelsdrivende i midtbyen, for det har jeg da SLET ikke forstand på? Jeg går ikke engang ud i mylderet, når forretningerne holder aftenåbent, selv om jeg bor midt i det, for jeg vil faktisk hellere handle, når der ikke er så mange mennesker.
Nå, men hvis I overvejer at bosætte jer på en gågade, anbefaler jeg at undersøge, hvordan handelstandsforeningen og de enkelte forretninger agererer på store handelsdage og –aftener, og hvor der er koncerter og gadeunderholdning. Fordi så ved man det. Ellers er det ligesom at købe hus på en trafikeret vej på en bilfri søndag i 1973.
Vi nærmer os heldigvis lukketid, og nu gider gutten ikke engang stå og høre på sig selv længere, men har ladet anlægget stå og brøle fortidens toner ud i nabolaget helt selv. Måtte det regne ned i hans ledninger.
CLOSED BY NIGHT! GODNAT!
28. november 2015 | den store bunke |
Så gik jeg da heldigvis glip af Black Friday- og Open By Night-infernoet – og forresten også skøjtebaneåbning og juletræstænding på torvet, fordi jeg havde travlt med gyldne øjeblikke.
Jeg var på adventsgaveturne til de to store hjemmefraflyttede børn i Aarhus. En pose med fire guldpakker til hver af dem. Og en lille pose med to bagerkager til hvert sted. På den måde fik jeg kaffe, kage og snak først hos Laura, og dernæst kaffe, kage og snak hos Niels. Dobbelt godt tænkt af mig.
Niels foreslog et spil Scrabble, og jeg sagde ja tak. Det er længe siden jeg har spillet krydsordspil, som ikke var Wordfeud på en tablet. Ældstesøn er en god modstander, som godt gider gøre sig umage i pointjagten og finde de bedste steder at lægge sine bogstavbrikker.
På vejen hjem kørte jeg for tredje dag i træk med slukket lydbog og jodlede i stedet løs på Sneflokke kommer vrimlende. Det er verdens sjoveste melodi at digte på, og tre dages rimeri har lønnet sig. Min sang er færdig og printet og klar til afsyngelse i morgen sammen med to tossede damer. Jeg glæder mig virkelig til at se de guldkorn, vi tilsammen har fået dynget op.
Adventskransen er også rørt sammen. Jeg kom nemt om ved det. Vi går minimalistisk i år.
2. oktober 2014 | den store bunke |
Forretningerne i min by holder Open by Night i aften. Lige neden for vores stuevinduer har man stillet et tremandsband, der spiller et bredt repertoire af 60’er- og 70’ermusik, fra Cliff Richard over country til Eagles. De gør det skam godt nok, det er bare højt. Og ikke ret langt væk. Jeg er lidt nødt til også at have fjernsynet skruet højt op for at kunne høre, hvad de siger i det.
Det er den slags, man godt ved og hverken skal eller vil beklage sig over, når man vælger at bosætte sig i en førstesalslejlighed i gågaden. Men det passer mig fint, at night i dag ikke betyder nat.
Så er Elvis og Clapton nemlig nok holdt op, når jeg senere i aften kommer hjem fra Paletten med ørerne fulde af Magtens Korridorer og øjnene fulde af animationssceneshow. Man har lovet os dette: I et samarbejde mellem tekniske eksperter fra Aalborgs Platform 4 og animatorer fra Viborgs Arsenalet bliver bandets traditionelle scenelys suppleret med levende billeder og forvandlet til en hæsblæsende multimedieoplevelse. Cool og anarkistisk rock’n’roll-animation indtager scenerummet, og billede og lyd spiller sammen på nye måder.
Og jeg glæder mig. Bagefter har jeg brug for ro.
