Morten går rundt med lydbog i ørerne og støvsuger i hånden og har gulvvask og reolmaling forude. Jeg har lige strøget en skjorte og sat en vask over og har betaling af regninger, bagning og tømning af den sidste flyttekasse på programmet, og i aften har jeg tjans på Paletten, hvor vi har Uhrban Stöjband Celebrating The Last Waltz på scenen, en hyldest til The Band. Det glæder jeg mig til. Jeg vil også gerne nå i haven og høste rodfrugterne til vinterforråd.
Vi har skrevet en liste over dagens projekter. Det vil sige, JEG har skrevet en liste. Morten meddelte, da jeg gjorde det, at han for år tilbage har forsøgt at blive en listemand. Uden held. Godt han har mig til det nu så. Og set helt selvisk bringer listen ro i MIT hoved.
Måske når vi ikke det hele i dag. Så når vi det måske i morgen. Solen skinner, verden er mild og stemningen god.
Åh Birgitte. Jeg har sagt det før, men det er vist ingen skade at sige det igen: Jeg synes simpelthen så godt om din blog. Jeg får altid sådan en rar indre ro af at læse med hos dig, det er så fornøjelig og fin læsning.
Og så så jeg i øvrigt lige, at du er ved at lytte Den lille ven, som jeg også snart skal i gang med – hvad synes du om den? 🙂
Årh tak, den kommentar gør mig virkelig glad 🙂
Den lille ven gør bedre og bedre indtryk, jo længere jeg kommer i den. Den er lidt sær, men god og samtidig forstemmende i sin beskrivelse af de ufrivillige afstande mellem mennesker, der ikke magter at nå hinanden, enten af afmagt eller uvilje, og hvor ensomme børn og voksne kan være. Samtidig skæmmes min oplevelse af oplæseren. Tartt er ny for mig, og jeg vil så gerne læse Stillidsen, men nåede det ikke på den måned, jeg havde den fra biblioteket. Den er ikke indlæst, og hvis den bliver det, håber jeg ikke, Ann-Britt Mathisen får tjansen, for så magter jeg det ikke.
Men jeg tror, du vil synes om Den lille ven.