14. august 2021 | den store bunke |
Jeg hader Marketplace. Faktisk alle former for salgsportaler på nettet. Det gælder også det at have en stand på et bagagerumsmarked eller i en genbrugsbutik.
Ikke for det, jeg vil skam gerne sælge mine brugte ting, forære dem væk eller bare komme af med dem. Jeg er bare ikke fan af det og heller ikke god til agere på brugtvaremarkedet. Jeg kender masser af mennesker, der elsker at finde gode loppefund, gå i genbrugsforretninger og handle på fysiske stande og digitale platforme. Det virker, som om de altid får solgt deres varer fordelagtigt og med det samme. Sådan går det ALDRIG for mig.
I november skilte jeg mig af med min Aygo, som indgik i handelen af min nye bil. Men vinterdækkene, som jeg ikke havde sat på den lille hvide, fordi jeg skulle af med den, har jeg stadig. Jeg satte dem første gang til salg i december. Der skete ingenting. Måske fordi alle allerede havde løst deres vinterkørsel for vinteren 2020. Forleden fik jeg øje på de små gode hjul igen og satte dem til salg. Muligvis heller ikke det optimale tidspunkt på året, men man ved jo aldrig. Eller, faktisk vidste jeg det godt. Ingen reaktioner fra almindelige mennesker.
Men robotprofilerne er tilsyneladende altid interesserede. “Hej Birgitte. Er denne vare stadig tilgængelig?”, spørger Pierre Ouattara, hvis profil har bare ti venner med afrikanske navne, og Chami Diakite fra Elfenbenskysten med hele 259 Facebookvenner. Når jeg svarer ja, vil de gerne købe og gerne allerede dagen efter, men så er der bare det, at de er så ophængt med arbejde, at de er nødt til at sende en kurer fra GLS eller FEDEX med en konvolut med kontanter, og når jeg har bekræftet beløbet, vil kureren tage varen med og sende den til dem, forklarer de. Jeg skal bare lige oplyse mit ’navn, fornavn, adresse, by, globale varens størrelse, e-mail-adresse’. På dette tidspunkt i den første korrespondance trak jeg mig med et “Nej tak, det bliver for mærkeligt, jeg afventer en anden køber.”
Siden er der kommet flere af den slags henvendelser, som jeg nu selvfølgeligbare afviser fra starten.
Men ingen interesse for vinterhjul fra almindelige, virkelige mennesker. Måske er september eller oktober et bedre tidspunkt at tilbyde verden mine fortrinlige dæk?
Medmindre I kender nogen, der lige står og mangler et sæt 14” Continental 165/65 R14T med omkring otte tusind kilometer bag sig? De er på fælge, og der er både bolte og kapsler med.
Eller måske kender I bare nogen, der vil købe af medlidenhed, fordi det er synd for mig, at jeg er så dårlig til at krejle.
16. december 2019 | den store bunke |
Det meste af dagen har jeg haft denne udsigt og lyden af slagregn på ruden. Gråt i gråt og vådt i vådt og aldrig lysere end dette. Det gode var, at jeg ikke skulle ud, for det var på ingen måde vejr til andet end at sidde indenfor og vende den anden kind til.
Den eksotiske pynt? Ja, den vandt jeg i pakkespil i starten af december, og det var her, den bedste placering var.
Et andet lyspunkt er, at jeg har fået vinterdæk på min bil. Min søde og dygtige kæreste ordnede det i går. I tørvejr. Lille Hviden kan nemlig sagtens holde på tværs i carporten. Måske løftede han den derind, jeg så ikke mellempositionerne.
Til alle dem, der har været bekymrede, altså: Jeg kører vintersikkert.
Dimsen, der stikker op fra bunden af billedet, er toppen af troldhaslen. Som jeg ikke har fået klippet endnu.
15. november 2019 | den store bunke |
Der er lige nu ti punkter på min huskenote på telefonen. Der har jeg en dynamisk liste, som jeg hele tiden opdaterer ved at påføre nye ting, jeg skal huske, og slette dem, jeg har håndteret. Noget står der i kort tid, det kan for eksempel være ’Købe ind’, andet kan være på listen i lang tid, for det måske bare er projekter, jeg gerne ville tage mig af, men godt ved jeg aldrig får gjort noget ved. ’Skure bruseniche’ kunne være et eksempel på den kategori.
Aktuelt har jeg disse kort- og langsigtede planer:
• Tjekke andre shorts
Det bliver snart. Costa Rica venter, og jeg har overvejet at købe et par zipoffbukser, så jeg har mere end ét par vandreshorts med. Den fornuftige stemme siger, at der må findes brugbare shorts i min garderobe, og at jeg skal spare de penge. Og bruge dem på noget andet.
• Ekstra neglelak
Det bliver muligvis i aften. Vi skal til fest i morgen. Nuværende neglelak er ikke slidt nok til at tage helt af og lægge nyt på. Løsningen er et friskt, ekstra lag oven på eksisterende. Jeg glemmer det, hvis jeg ikke skriver det ned.
• Pakker til Marketing
Fordi vi igen i år har decemberpakkespil i afdelingen på arbejde og inden december skal komme med to pakker til spillet. Min hjemkomst fra ferie kommer i karambolage med afleveringsfristen, så jeg skal have gjort noget på forhånd.
• Vinterdæk
Det skal vi jo. Snart. Vi har to biler, vi har dæk, vi har donkraft, og vi har kobberfedt. Hvad vi har mindre af, er tid til at få det gjort. Vi skal til fest, og vi skal købe udstyr til Mellemamerikaferie. Men altså. Vi skal jo. Måske i morgen. Eller søndag.
• Flytte egne ting i sykasse
Fordi jeg arvede min mors sykasse, som har været i hjemmet al den tid, jeg kan huske, og jeg har tilbragt mange timer som lille pige med at kigge på alle de ting, der var i den. Min plan er at rydde op i gamle knappenåle, trådruller, lynlåse, stoppegarn, fingerbøl og alt muligt andet og putte mine egne syting i kassen, så den kan komme til ære og værdighed igen.
• Rydde op i værksted
Jeg var godt i gang for halvandet år siden, men så skulle vi have skiftet rør, og så gik det i stå. Men nu skal der være orden. Hylder er savet til og venter bare på, at jeg går i gang med at indrette og lave indlysende systemer i reolerne. Når der kommer en af de lange vinterweekenddage, hvor vejret er til indesysler, og jeg ikke skal andet. Og har lyst.
• Hente kageskål i Aarhus
Fordi vi har sat noget af min mors porcelæn til salg. Det befinder sig hos min bror på Fyn, bortset fra en småkageskål, som jeg har solgt her i Viborg, og som bror nu har bragt til min niece i Aarhus – hvor jeg skal have den hentet, så jeg kan levere til køber. Det bliver, når det bliver.
• Sortere billeder
Det bliver aldrig. Alle de digitale billeder, som ligger på en harddisk og bare er navngivet med dato. Jeg ville godt have dem katalogiseret lidt bedre. Men der er fotos fra adskillige ÅR. Det bliver aldrig…
• Slå græs i Teglmarken
Fik ikke klippet græsset i slutningen af sæsonen, fordi der var en del med min mor, og fordi det regnede. Nu er det muligvis lidt sent på året at slå græs. Men punktet må blive stående, for jeg har jo ikke gjort det.
• Grave kolonihaven
Endnu en opgave jeg ikke har fået håndteret på grund af de seneste måneders andre gøremål. Og regn. Men det er egentlig ikke anderledes end hvert eneste år. Så punktet bliver stående. Nederst hvor det hører til.
6. november 2017 | den store bunke |
I løbet af november lykkes det hvert år min mor at få flettet noget med vinterdæk ind i vores telefonsamtaler. Det kommer op på det tidspunkt, hvor meteorologerne begynder at varsle om den første nattefrost og glatte morgenveje. Enten spørger hun, om jeg har fået vinterdæk på bilen, eller også har hun opgivet på forhånd og afslutter alle snakke om folk, der har skiftet til vinterdæk, med “… men dét har du jo ikke!”.
I år tværede jeg den ud fra starten. Troede jeg.
Da talen faldt på vejrudsigten, og jeg kunne høre, hun tog luft ind til det velkendte tema, kom jeg i hende i forkøbet og fortalte, at jeg aldrig har fået skiftet til sommerdæk i år, så det er ikke noget problem denne gang.
Svaret var: “Det har de altså ikke godt af!”
5. november 2016 | Udpluk |
- Vi har skiftet til vinterdæk på vores biler. Morten var den stærkarmede værktøjsfører, og jeg var den yndige og kompetente assistent. Donkraft, tak. Møtrikker, tak. Kobberfedt, tak. Systematiktak.
- Jeg var i Silvan forinden for at købe kobberfedt. Jeg fandt det selv. Hurtigt, endda. Og sparede 23,98, fordi de havde Momsfri Lørdag. Jeg er fan af Momsfri Lørdag.
- Efter hjulskift var jeg i T.Hansen og købe hjulkapsler til Lille Hviden. “14 tommer”, sagde jeg og lyste af indsigt og overskud i en butik, hvor kunderne kun var mænd. Hjemme opdagede jeg, at jeg også lyste af en oliestreg hen over næse og kind.
- Jeg fik vinterdæk på, før min mor nåede at sukke “Ja, du har jo ikke vinterdæk…” én eneste gang. Måske er hun skuffet nu.
- Lasse og jeg besøger min mor i morgen. “Ja, jeg gør altså ikke noget ekstra”, siger hun. Det gør hun nu nok alligevel, men hvis vi vil have rå agurk, skal vi selv tage det med.
- “Du bryder dig jo ikke om syltede rødbeder!”, siger hun også. … ???. Jeg kan ikke mindes at have givet udtryk for, at jeg ikke bryder mig om syltede rødbeder. Gad vide, hvad mere jeg ikke bryder mig om.
- Der er dømt bad inden afgang. Trods tiltagende dårligt syn får mor helt sikkert øje på selv de svageste spor efter maskinolie i mit ansigt.
- Glæder mig til have yngsten som behageligt selskab på lang køretur i kedeligt vejr. Det er aldrig til at forudse, hvilke veje og afstikkere snakken tager.
