5. oktober 2020 | Udpluk |
- Kommer håndtrykket tilbage? Jeg ved det ikke. Ikke i samme omfang som før, i hvert fald, og dermed bliver det endnu sværere at få lært et ordentligt, fast håndtryk. Omtalt i det syvende punkt i dette gamle indlæg fra for godt fire år siden, da yngsten stadig boede hjemme.
- Hele selvsamme gamle liste over, hvad vi talte om over aftensmaden, understreger i øvrigt, hvorfor det var sådan en sand påstand, jeg indtil for nylig havde stående på min bogstavtavle.
- I relation til et andet punkt på listen kan jeg afsløre, at jeg ikke savner at måtte kramme. Jeg er ikke et kramme-til-højre-og-venstre-menneske, og nu kan jeg slippe, uden at det bliver akavet.
- Jeg er træt af udtrykkene ’… under coronaen’ og ’… på grund af corona’ i almindelighed og i særdeleshed af konsekvenserne af bemeldte virus. Alt det vi ikke kan, og nærmest har vænnet os til, at vi ikke kan.
- Men jeg vil godt ud at rejse. Og ikke kun til tilladte Grækenland og Italien med mundbind. Jo, det vil jeg også gerne – bare uden mundbind, men jeg har to brændende ønsker til destinationer, som jeg sådan ønsker snart kunne gå i opfyldelse. Jeg vil besøge min kusine i Belgien og min veninde i Australien, og begge steder er totalt no-go uden udsigt til ændringer.
- Jeg har været til MUS i dag. Og man skal huske, at man ikke må sige MUS-samtale, fordi s’et står for samtale. Så ville det jo være medarbejderudviklingssamtale-samtale. Det gik øvrigt fint. Jeg udvikler mig, som jeg skal, var vi enige om.
- Sofaen kalder.
24. september 2020 | Udpluk |
- Jeg prøver at finde positive aspekter ved Covid-19-situationen. Jeg har forsøgt med ’Man bruger færre penge’. Det er bare ikke rigtigt. Muligvis er det ikke virussens skyld.
- Mit sportsur har udviklet invasive menneskelige træk og er begyndt at give mine præstationer karakter. Undervejs på løbeturen udstødte det et bip og vurderede min indsats som ’Nogenlunde’ … jamen, tak, jeg syntes ellers lige, det gik godt.
- Flere gange hver dag flyver et hold ænder ind i haven og gnasker samtlige nedfaldsæbler. Det er en god deal. Tak, Team Gråand, I er et effektivt og skattet renovationshold.
- På lørdag skal min søn flytte, og jeg skal finde en gammel kernekompetence frem: Kunsten at køre med trailer uden at være nødt til at bakke. Man glemmer heller aldrig at kunne cykle, vel?
- Som barn var min fulde postadresse Birgitte Sørensen, Kærsenggaard, Uggerslev, Fyn, Danmark, Europa, Jorden, Mælkevejen, Universet. Det var åbenbart ikke til at vide, om nogen fra en anden galakse eller et andet univers kunne finde på at skrive til mig.
10. august 2020 | Udpluk |
- “Gamle mennesker bruger ikke græs til noget”, sagde min datter. Måske sagde hun “voksne mennesker”, men hun er selv voksen, så hun har sikkert sagt “gamle”. Jeg har funderet en del over påstanden. Husker børn, der leger og spiller bold på græsplæner, pjasker i badebassiner, teenagere der solbader. Og tænker på mig selv, der ganske rigtigt ikke bruger græsset til ret meget andet end at slå det. Men det er omvendt en lille vedligeholdelsesindsats i forhold til lugning af flere terrassefliser og blomsterbede.
- Jeg har haft første arbejdsdag efter tre ugers ferie. Det gik godt. Jeg kunne næsten huske hvad man gør, når man er på arbejde. Det faldt sammen med det halvårlige kickoff på firmaets store inhouse-messe, som giver en ekstra lang dag. Klokken var næsten 20, inden jeg var hjemme. Og så var det mørkt kort tid efter …
- Lyse nætter er tilsyneladende ovre.
- Varme nætter fortsætter lidt endnu, lader det til.
- Åben terrassedør ud til aftenmørket og en kølende vind er også kommet for at blive nogle dage. Aftener.
- Tilbage til første punkt.
- Jeg bruger nu også græsplænen til at gribe alle de æbler, der falder ned fra æbletræet. Det bugner af æbler i år. Det er en velsmagende sort, men desværre er træet ikke ret dygtigt til at lave dem pæne. De bliver knortede eller rådner og er fyldt med insekthuller. De egner sig bedst til at skære de bedste dele i tern på morgentykmælken eller koge til grød og mos til fryseren. Det sidste får jeg bare ikke brugt. Der er åbent for pluk-selv-afhentning, hvis nogen trænger. Alternativt kommer jeg bare til at bruge en masse tid og energi på at fjerne nedfaldet fra græsplænen, inden jeg kan slå den.
- Overskriften på dette indlæg kunne faktisk lige så godt have været Selvpluk.
11. september 2019 | Udpluk |
- Vi var til et arrangement i forbindelse med Aarhus festuge. Publikum var overvejende unge og yngre mennesker, og jeg tænkte spontant: “Hold op, hvor er der meget krøllet hår i verden!”
- Jeg gik i gågaden inde i byen og passerede min tandlæge, som lyste op og hilste med et smil. Jeg er alligevel lidt imponeret over, at hun under sit arbejde inde i en åben mund får lagret hele patientens ansigt – og genkender mig på gaden, hvor jeg endda havde munden lukket.
- Bliver mere og mere irriteret på min aktuelle lydbogsoplæser, som flere gange har forvirret mig med at sige ’desikkel-hus’ med tryk på sik. Det er en stil inden for kunst og arkitektur, kunne jeg regne ud fra sammenhængen, men jeg kunne simpelt hen ikke afkode ordet. Og han bliver ved – der er åbenbart mange af den slags huse i Stockholm. Nu er det gået op for mig, at det handler om epoken fin de siècle, som er tendenserne omkring år 1900. Nogen må lære den mand at udtale det ’dø sjægle’, så der ikke kommer støj i mine fintfølende ører.
- I min blodbank har de hængt en seddel op, hvor der står, at man skal spørge om lov, før man fotograferer, og at man aldrig må kunne se cpr-nummer på billederne. Er det blevet en ting at tage billeder, når man er i blodbanken?
- Mens jeg blev tappet, spurgte laborant 1 ud i lokalet, om der var nogen, som ville have mere at drikke. Laborant 2, som var ved at ordne min blodpose, spøgte: “En kop kaffe ville ikke være så ringe”. Laborant 1 vendte sig mod os, kiggede mig direkte ind i øjnene og sagde beklagende: “Åh det kan jeg desværre ikke klare”. Det var ikke MIG!
- Har bagt kager med tema til kollegakageklubben, hvor det er min tur til at sørge for kage. Temaet er Tilbage til rødderne med undertitlen Havens afgrøder klædt i glade 70’erfarver. En squashkage med chokolade – brun – og hokkaidocookies – orange. Først og fremmest minimerer jeg madspild og forbrug ved at bruge hjemmedyrkede ingredienser og rammer således også direkte ned i den aktuelle tidsånd.
- Tænk at det er 18 år siden dén 11. september.
