Jeg hader Marketplace. Faktisk alle former for salgsportaler på nettet. Det gælder også det at have en stand på et bagagerumsmarked eller i en genbrugsbutik.
Ikke for det, jeg vil skam gerne sælge mine brugte ting, forære dem væk eller bare komme af med dem. Jeg er bare ikke fan af det og heller ikke god til agere på brugtvaremarkedet. Jeg kender masser af mennesker, der elsker at finde gode loppefund, gå i genbrugsforretninger og handle på fysiske stande og digitale platforme. Det virker, som om de altid får solgt deres varer fordelagtigt og med det samme. Sådan går det ALDRIG for mig.
I november skilte jeg mig af med min Aygo, som indgik i handelen af min nye bil. Men vinterdækkene, som jeg ikke havde sat på den lille hvide, fordi jeg skulle af med den, har jeg stadig. Jeg satte dem første gang til salg i december. Der skete ingenting. Måske fordi alle allerede havde løst deres vinterkørsel for vinteren 2020. Forleden fik jeg øje på de små gode hjul igen og satte dem til salg. Muligvis heller ikke det optimale tidspunkt på året, men man ved jo aldrig. Eller, faktisk vidste jeg det godt. Ingen reaktioner fra almindelige mennesker.
Men robotprofilerne er tilsyneladende altid interesserede. “Hej Birgitte. Er denne vare stadig tilgængelig?”, spørger Pierre Ouattara, hvis profil har bare ti venner med afrikanske navne, og Chami Diakite fra Elfenbenskysten med hele 259 Facebookvenner. Når jeg svarer ja, vil de gerne købe og gerne allerede dagen efter, men så er der bare det, at de er så ophængt med arbejde, at de er nødt til at sende en kurer fra GLS eller FEDEX med en konvolut med kontanter, og når jeg har bekræftet beløbet, vil kureren tage varen med og sende den til dem, forklarer de. Jeg skal bare lige oplyse mit ’navn, fornavn, adresse, by, globale varens størrelse, e-mail-adresse’. På dette tidspunkt i den første korrespondance trak jeg mig med et “Nej tak, det bliver for mærkeligt, jeg afventer en anden køber.”
Siden er der kommet flere af den slags henvendelser, som jeg nu selvfølgeligbare afviser fra starten.
Men ingen interesse for vinterhjul fra almindelige, virkelige mennesker. Måske er september eller oktober et bedre tidspunkt at tilbyde verden mine fortrinlige dæk?
Medmindre I kender nogen, der lige står og mangler et sæt 14” Continental 165/65 R14T med omkring otte tusind kilometer bag sig? De er på fælge, og der er både bolte og kapsler med.
Eller måske kender I bare nogen, der vil købe af medlidenhed, fordi det er synd for mig, at jeg er så dårlig til at krejle.
