Udpluk #4

• En tagtækker ringede søndag morgen, fordi han var blevet bedt om at kontakte en Birgitte Bjærge angående sommerhuset i Klegod. Jeg har ikke noget sommerhus, men jeg har åbenbart en navnesøster. Og søger man mit navn, får man kun Lasses telefonnummer. Det var sådan set synd, at han blev vækket vedrørende et sommerhus, vi ikke har.

• Det virkede som en god ide at lave en ingefærromtoddy og indtage den på terrassen i solen. Det virkede knapt så gennemtænkt, at jeg bagefter var nødt til at vente med at køre bil, til 5 cl rom var fordampet ud af mit legeme.

• Vi så et nyhedsindslag om fuglekiggere i Lille Vildmose. De studerede ørne. “Det er utroligt, at de kan det”, sagde Lasse, “de spotter et svævende komma og siger “Dét er en kongeørn!”…”

• Jeg øffer igen over en skuffende lydbogsindlæser. Han lyder som en pensioneret stewardesse, der med en aldrende skuespillers stemmeskoling er slået ind på en seniorkarriere som messepræst. John Irving bliver pint ihjel.

• Tak for bekymring, Apple. Altså den bekymring, jeg nu skal håndtere – over den hær af opladere, jeg har til alle mine gadgets. De tal og bogstaver, jeg skal kigge efter på stikkene, er alt for forbandet SMÅ, så nu er jeg nødt til at sidde og kigge på alle mine gadgets, mens de lader op, så jeg lynhurtigt kan skride ind, hvis det fæle tilfælde er ude.

• Er på vej til træf med to yndlingsekskolleger. Det gælder om at være hurtig, skarp og følsom, snakke om alting, grine larmende, ryge, spise og drikke. Vi er ligedamer på samtlige punkter, og onde tømmermænd i morgen er en uundgåelig realitet.

Modtager

I dag har jeg udelukkende bevæget mig i universer, som andre har lagt tilrette for mig.

Faktisk har jeg overhovedet ikke bevæget mig. Jeg har bare siddet stille og modtaget, hvad andre har skrevet.

Først læste jeg det meste af søndagsavisen. Som en række journalister og andre skribenter har gjort sig umage med at fylde med stof og historier, de har ment kunne interessere mig.

Derefter har jeg hele eftermiddagen siddet i en solstråle i køkkenet og er blevet gennembagt af varme, mens jeg først læste i en papirbog (Karitas uden titel af Kristín Marja Baldursdóttir) et par timer, og dernæst lyttede til en lydbog (Det syvende barn af Erik Valeur) et par timer.

Jeg rejste mig kun for at hente noget at spise og mere te, og det er alt, hvad jeg fysisk har gjort i dag.

Jeg har NYDT det.

Og det fortsætter. Om lidt skal jeg se Bedrag og bagefter så meget af Luftkastellet som blev sprængt, som jeg orker, inden jeg vælter i seng.

Disse linjer er alt, hvad jeg selv afsender i dag.

Modtaget?

 Bag fedtede ruder


Bag fedtede ruder

Udpluk #2

• Der var ABBA-tema på DRK. Ahhh! Jeg skal høre noget mere ABBA.

• Når jeg læser en velskrevet roman af høj sproglig kvalitet, får jeg lyst til selv at skrive.

• Hvorfor har jeg aldrig før læst noget af Erik Valeur? Det er smør for mine ører.

• Jeg har købt presenninger i dag. Engang holder jeg måske op med at tænke Prins Henning, lige efter at jeg har tænkt presenning.

• Der hvor jeg købte presenninger, var der en der hilste på mig, og jeg skulle lige komme i tanker om hvem han var. Optur. Det plejer at være omvendt: Mig der hilser på folk, som ikke kan huske mig.

• Stod i en butik og greb mig selv i at kigge på hjulkapsler. Men så gik jeg også ud igen. Jeg sender en mand. Vil ikke risikere et uudtalt “…. lille du”.

• Lille Hviden har rundet 45.000 kilometer og har fået lilletjekket på værkstedet. Der sendte jeg også en mand.

• Den første arbejdsuge efter juleferien gik godt nok hurtigt. Jeg nåede ikke at sove ret meget. På den måde er det, som det plejer.

• Facebook delte et femårsminde med mig i dag. Teksten var har fået det udstikkersæt, jeg så tit har savnet. Fra nu af laver jeg KUN runde kager.” Jeg har måske stukket tre runde kager ud på de fem år. Så meget havde jeg åbenbart ikke savnet det.

udstikkere

e-bog på iPad

Mens fodboldentusiaster langsomt bereder sig på at holde med Island under EM til sommer, fordi den eneste spiller i verden, som alle nævner udelukkende med hans fornavn, bare er bedst, har jeg vendt skuffelsen over, at eReolen kun kunne tilbyde Denne dag, et liv som e-bog og ikke som lydbog, til noget rart og komfi.

Med benene oppe og tilbagelænet i sofaen læser jeg for første gang i lang tid med øjnene. Jens Andersens Astrid Lindgren-biografi på min iPad. Det fungerer.

Samme app, men forskellige apparater. Lydbøger på telefon, ebøger på tablet. Alsidig berigelse. Point til mig, og jeg er videre i turneringen.

ebog

Stadig Alice – begejstrende og forstemmende

stadig alice copy

For tiden lytter jeg til Lisa Genovas Stadig Alice. Den er opslugende, tankevækkende og fantastisk velskrevet. Den handler om Alice, der er professor i psykologi og sprog ved Harvard University. Hun er begavet, skarp og højt respekteret, og hendes eksistens og selvbillede er i høj grad forbundet med hjernens arbejde. Som 50-årig bliver hun diagnosticeret med præsenil Alzheimers efter i nogen tid at have slået begyndende glemsomhedstegn hen med grunde som for meget arbejde, for lidt søvn og overgangsalder.

I den følgende tid bliver der flere og flere huller i hendes hukommelse, hun må holde op med at arbejde, og hendes hjerne skrider mere og mere. I takt med hendes mentale opløsning kæmper både hun selv og hendes familie med at erkende og acceptere sygdommen. Ord forsvinder fra hendes sprog, og hun får sværere ved at klare sig selv. Sommetider kan hun ikke genkende sine nærmeste, hun farer vild og kan ikke huske, hvad der er sket for et øjeblik siden. Med tiden bliver de tomme pletter i hjernen større end de virksomme områder.

Jeg er opslugt og berørt, når jeg sidder i min bil på vej til og fra arbejde med lydbogen i højttaleren. Jeg kører med en knude i maven og glemmer næsten at trække vejret. Det er så levende og illustrativt beskrevet, og det er så nemt at sætte sig ind i det mentale forfald, som Alice gennemlever, og selv gennemleve hendes usikkerhed og kvalme, når det i glimt går op for hende, at noget er helt galt, mens hun stadig er i stand til at sætte ord og tanker på og stadig i stand til erkende, at hun ikke længere er den, hun var. Og at det er en fremadskridende nedbrydning, som intet kan standse.

Kunne det være mig? Kan det blive mig? Er jeg disponeret? Det er nærliggende at analysere egne små glemsomheder og vurdere, om det bare er normale distraktioner eller de første tegn på en sygdom, der invaliderer mentalt. Låste jeg bilen? Hvad hedder det nu? Hvor lagde jeg? Har jeg allerede sagt det? Hvad gik jeg herind efter? Og hvordan ville jeg reagere, hvis det ramte mig? Hvordan ville jeg håndtere det, hvis det ramte nær mig?

Mange kender nogen, der er ramt af Alzheimers, og denne roman er god at få forstand af. På hvordan sygdommen påvirker både patient og pårørende, og på hvad det egentlig er, der gør et menneske og dets personlighed. Læs den.

Bogen er filmatiseret med Julianne Moore, der fik en Oscar for sin præstation som Alice. Den har fået fremragende anmeldelser, men jeg skal ikke se den endnu. Min oplevelse af bogen skal falde på plads først.