14. december 2019 | Udpluk |
- Der står noget vrøvl på min te-termokande. Nogle ville hævde, at det er mig, der bruger termokanden forkert. Men i min opfattelse er termokander til te hvide og termokander til kaffe sorte. Det er på farven, man kender forskel og griber ud efter den rigtige kande. Altså er det producenten, der har gjort forkert.
- Det er længe siden, jeg har lavet mig en kande te bare til at nyde en kold decembereftermiddag. Havde glemt hvor koseligt det er. Havde også glemt lyden af termokanden, der står og suger luft ind. Eller slubrer ud, eller hvad det er den gør.
- Da jeg havde øjne og hænder oppe i kaffe- og teskabet, opdagede jeg en uåbnet dåse med noget farlig fint kakao beregnet til varm chokolade. Det må jeg prøve, når jeg er færdig med min nybryggede te, eller i morgen, som jo sikkert også hedder ’en kold decembereftermiddag’. ’Kold’ er den eneste ubekendte, og ’decembereftermiddag’ er nok til varm chokolade.
- På siden af dåsen står – med guldbogstaver på mørkebrun bund – opskriften på sådan en gang eksklusiv chokolade. Nedenunder står der Nu kommer den bedste del! Læn dig tilbage og nyd, hvor fyldig og lækker varm chokolade kan være. Se, dét var en dygtig tekstforfatter.
- Andre tekstforfattere ville tilføje Tag en hjemmebagt småkage til.
- Det var faktisk en god ide.
- Også til te.
29. marts 2016 | den store bunke |
I morgen kommer mødregruppen på besøg. Det betyder blandt andet, at jeg skal beværte. Med vin og snacks, kaffe og kage. Kage, hmm… Kan du huske, om det var til mødregruppen eller læseklubben, jeg bagte den der æblekage med mandellåg?, spurgte jeg Morten. Njarj, sagde han, for han ville ikke være sådan en, der bare har styr på den slags. Og i hvert fald ikke sådan en, der kom til at huske forkert. Men du har sikkert skrevet om det på bloggen.
Og det har jeg nemlig. På den måde er bloggen et godt opslagsværk. For godt et år siden bagte jeg to æblekager med mandellåg. Til mødregruppen og til mine roomies. Og i et lidt ældre indlæg kan jeg se, at de også engang har fået muffins.
Men så går det jo ikke med den æblekage. Ikke to gange i træk. Den er ellers både nem og god. Og jeg har stadig marcipan fra dengang i november, hvor mødregruppen besøgte en fraflyttet medmor i Haderslev og ved samme lejlighed kørte til grænsekioskerne, fordi det er en slags lige i nærheden, og jeg forkøbte mig i mandler og marcipan.
Nå, jeg stikker internettet en stribe søgeord, for eksempel “nem kage med marcipan”, så kvitterer det nok med noget, som andre har været begejstret for.
Og ganske rigtigt. Nu er det bare at skrive en indkøbsseddel og stikke noget i ovnen i morgen, når mødrene til de 22-årige stikker hovederne sammen.
12. august 2015 | At have have, den store bunke, Heldige mig |
Nu er jeg den eneste i husstanden, som stadig holder ferie. Na-na-na-na-nah.
Morten gik vist i gang med at arbejde allerede i søndags, Astrid startede i 6. klasse i mandags, og mens jeg sidder og skriver, går jeg ud fra, at Lasse er startet i 3.g i dag. “Går ud fra”, fordi der er den der sære, sære skik – eller uskik, hvis I spørger mig – at natten før 3.g’erne starter i skolen er de i byen hele natten. I hvert fald oppe. Han tog af sted sidst på eftermiddagen i går, og jeg har ikke set ham siden. Jeg må gå ud fra, at han nu sidder og hænger i et solbeskinnet klasselokale sammen med sit kobbel, og jeg går også ud fra, at han bare skal sove, når han kommer hjem. Godt det ikke er mig.
Jeg tager i haven. På programmet er fortsat lugning. På sådan et stykke jord, der er overladt til sig selv i nogle uger grundet først indevejr og siden ferie, sker der ting. Planter holder ikke bare op med at gro, når man vender ryggen til. Heldigvis gælder det både krudt og ukrudt. De reglementerede afgrøder vokser, som de skal. Ukrudtet vokser, som det ikke skal, og det vil gerne bestemme. Jeg har været i gang med at rette op på det i et par dage, og heldigvis har jeg både tid og lyst til at fortsætte, og vejret er med mig.
Faktisk er jeg en af de priviligerede i år: Det har været rigtig flot sommervejr i alle mine tre ferieuger. Heldige mig. I de uger i juli, hvor det pisregnede og blæste, sad jeg trygt indenfor på arbejde med ryggen til vinduerne.
Jeg nyder timerne i haven. Skuffejern, knofedt og pilleri, lydbog i ørerne og så i gang. Jeg starter med at koge vand til termoflasken, så det også er nemt at holde kaffepauser, når jeg synes, og det synes jeg tit. En madpakke med, og så er eftermiddagen åben for havetanten. I kan se mig, hvis I kigger ind over hækken. Kom ind, så gi’r jeg kaffe.
Gymnasiasten skal jo alligevel have fred hjemme.
26. oktober 2014 | den store bunke |
I foråret deponerede vi en time. I nat fik vi den tilbage.
Jeg brugte den til at tænke over, hvad jeg skulle bruge den til. Da jeg gik i seng, strejfede det mig, at jeg kunne løbe en tur, inden dagen rigtigt gik i gang. Morten skulle på jagt, jeg stod op samtidig med ham, og da han var taget af sted, virkede løbetanken ikke fristende. Jo, måske fristende, men jeg modstod. Jeg indså, at det rigtige valg var at hente avisen og give mig god tid med kaffe og morgenmad, opdatere styresystem på i-gadgets, opdatere mig selv i analogt og digitalt newsfeed. Om lidt tager jeg i kolonihaven og bruger nogle timer, blandt andet den ekstra, med arbejdshandsker på hænderne og lydbog i ørerne, mens jeg gør ting. Hvilke ved jeg aldrig, før jeg har gjort dem. Men der er noget at grave, noget at beskære, noget at hive op, hive ned, og så skal havemøblerne jo ind. Dem skal der gøres plads til.
Nå, men tingene gør jo ikke sig selv. Jeg har ellers ventet og ventet … en ekstra time.
Såee, sæt i gang.
23. september 2014 | Køkkenskriverier |
Der er én ting, som ikke har genereret en besparelse ved at flytte to husholdninger sammen. Tværtimod. Vi bruger heeeeelt enormt meget kaffe. I forvejen var instant kaffe den foretrukne kaffeform begge steder frem for malet kaffe, men nu er forbruget eksploderet. Der står kaffe på hver anden indkøbsliste, og dåsen er konstant foruroligende tæt på tom.
Det skyldes udelukkende det faktum, at køkkenet huser en Quooker. Sådan en indretning, hvor man tapper kogende vand direkte fra hanen. Af den grund er alle vores elkogekedler stillet i hangar, og det er så usigeligt nemt at brygge en kop kaffe. Specielt den 17-årige går amok og har øget sit kaffeindtag med omkring titusind procent. Fordi det er så nemt. Heldigvis er han ikke nået den alder, hvor kaffedrikning har indflydelse på søvnen. Han kan stadig sove på alle tider af døgnet.
Husk mig lige på, at jeg skal købe kaffe i morgen. Igen.
