13. september 2015 | den store bunke |
Vi er i slipstrømmen af fest, alkohol og sent i seng. Det var sjovt, hyggeligt og højtlydt i går og i nat.
I dag er også fin. Jeg har været oppe i otte timer. De seks har jeg tilbragt i sofahjørnet stort set uden at flytte mig. Jeg har gjort mig rigtig umage med at lave ingenting. Det er gået godt. Jeg har performet til en placering i toppen. Lige nu ser det ud til, at jeg lander på en andenplads. Guldet må gå til en, der ikke satte vigtige points til ved at læse en hel søndagsavis og en lang række blogs, tale i telefon med både mor og store søn, gennemføre otte niveauer i Candy Crush og følge Facebookfeedet i realtid.
Sølv er sejt. Jeg skal nok blive til noget.
2. april 2015 | den store bunke |

Jeg elsker det her. Kaffe, avis, langsom morgenmad, solindfald, ro, fordybelse, samtale. Det er den væsentlige grund til, at jeg beholder mit helligdagspapirPolitikenabonnement. Søndagsavis og længesidden ved spisebordet er en grundlæggende del af mig, af mit system, af hvad jeg synes jeg har ret til. Ikke at jeg hver søndag får læst avisen grundigt, men jeg har muligheden, og jeg gør det, hvis omstændighederne flasker sig, og den skal være der. I dag er den en ekstra torsdagsgave.
Nu skal jeg lige have en kop kaffe og et par siders tryksværte mere, og så skal jeg ud og grave i kolonihaven, med lydbog i ørerne.
Jeg har på fornemmelsen, at jeg rammer direkte ned i et let definerbart befolkningssegment.
26. oktober 2014 | den store bunke |
I foråret deponerede vi en time. I nat fik vi den tilbage.
Jeg brugte den til at tænke over, hvad jeg skulle bruge den til. Da jeg gik i seng, strejfede det mig, at jeg kunne løbe en tur, inden dagen rigtigt gik i gang. Morten skulle på jagt, jeg stod op samtidig med ham, og da han var taget af sted, virkede løbetanken ikke fristende. Jo, måske fristende, men jeg modstod. Jeg indså, at det rigtige valg var at hente avisen og give mig god tid med kaffe og morgenmad, opdatere styresystem på i-gadgets, opdatere mig selv i analogt og digitalt newsfeed. Om lidt tager jeg i kolonihaven og bruger nogle timer, blandt andet den ekstra, med arbejdshandsker på hænderne og lydbog i ørerne, mens jeg gør ting. Hvilke ved jeg aldrig, før jeg har gjort dem. Men der er noget at grave, noget at beskære, noget at hive op, hive ned, og så skal havemøblerne jo ind. Dem skal der gøres plads til.
Nå, men tingene gør jo ikke sig selv. Jeg har ellers ventet og ventet … en ekstra time.
Såee, sæt i gang.
8. maj 2014 | den store bunke |

I 1997 flyttede jeg i min første ejerbolig. Et fint rødt trediverhus i et godt kvarter. Vi boede der i to år, inden vi rykkede videre, fordi det alligevel blev for småt til børnefamilien, men da vi indtog huset, havde jeg egentlig en forestilling om, at det var mit skæbnehus.
For oppe på spidsloftet, under taget, lå en stak aviser. Det var hovedsageligt JyllandsPosten, men i stakken lå en enkelt Fyns Tidende. Det er min barndoms avis, den mine forældre holdt, og fundet af sådan en var i sig selv specielt, eftersom vi befandt os i Viborg.
Men det surrealistisk sære var, at avisen var fra lige præcis den søndag, jeg blev født. Ikke bare samme dato i et tilfældigt år, men selve min fødselsdag. Og det var den eneste avis fra den dag og den eneste fynske avis, som lå på loftet i det hus, vi havde købt.
Jeg har ingen som helst ide om, hvilken historie der ligger bag. Jeg kan ikke tænke mig til noget som helst “Det er nok fordi …”. Jeg besluttede bare, at det nok var forsynet eller noget andet højere, som havde sendt mig i retning af det hus, og så skulle vi sikkert være sammen for altid, huset og jeg. Det skulle vi ikke, men avisen tog jeg med mig.
Det var en meget varm sommer i 1959; det havde også været varmt for min mor at være gravid, og avisens forside er prydet af et foto, der viser en lille tulle, som sidder i sin barnevognskasse i vandkanten.
Sommeren var tør, høsten gik tidligt i gang, og en vældig hedebrand truede Borrislejrens 10.000 tdr. land store skydeterræn. Det er en af forsidehistorierne. En anden fortæller om en nordjysk landmand, der er død af bladanforgiftning under sprøjtning af frugttræer. “Man mener, at Andersen er blevet forgiftet af den forstøvede sprøjtevædske i den stillestaaende luft i haven. Han er faldet om, og i faldet har han revet laaget af beholderen, hvis indhold er løbet ud over ham.” Tragisk!

Man ventede besøg af den russiske ministerpræsident, og det fremgår af en anden forsidehistorie, at hovedansvaret for hr. Krustjevs liv og færden i Danmark var lagt i hænderne på rigspolitichef Heide-Jørgensen, og at over 2000 politifolk på en eller anden måde ville blive sat til at overvåge den russiske statsgæsts skridt under opholdet i Danmark. Og det selv om Krustjev havde anmeldt et følge på kun 20 personer, hvoriblandt hans hustru, hans to læger, hans massør, hans og fruens frisør, hans adjudantskab og et sekretariat.

Inde i avisen kan man blandt meget andet læse om klipningen af hækkene i Egeskov slotspark, et interview med Grete og Claus Walter, at dårlige nerver er en ret almindelig sygdom blandt vore soldater, om en slagteriarbejder der vil være Haarbys Zoo-direktør, om rok og rul-optøjer i Kolding efter premieren på filmen “Rock around the clock”, at Bahamontes som den første spanioler vandt Tour de France, at en dame havde været klemt fast i væltet bil ved Fuglsbølle kirke, at Kerteminde Bio spillede den dejlige farvefilm Familien Trapp, og at fjernsynet sendte følgende program: 9.00 og 13.30 Prøvebillede, 20.00 Aktuelt, 20.15 TV te’ vands; den første af 3 udsendelser paa sommerlørdage, 21.00 Søndagsvejret.
Og hvad med trafikken? Jo, nogle ting har aldrig ændret sig.

På motorsiden kan man læse, at det første eksemplar af Skodas sportsluksusmodel ’Felicia’ er kommet til landet.

Og på bagsiden er de tegneserier, som var noget af det første, jeg lærte at læse. Hunden Tjavs, Rasmus Klump og det københavnske cykelbud Carlt.

Fyns Tidende blev i 1969 blev købt af Fyens Stiftstidende, som drev avisen til 1979. Derefter var den bare en side i Fyens Stiftstidende, og efter yderligere ti år forsvandt den helt.
Men mit eget helt særlige eksemplar af avisen, som på forunderlig og uransagelig vis kom mig i hænde – hvad er chancen lige?, det passer jeg på.
5. januar 2014 | den store bunke |
Jeg holder Politiken om søndagen. Det er lige den ene dag, jeg kan overkomme at få læst papiravisen. Så vil jeg til gengæld også gerne have den. Egentlig står der i min abonnementsaftale, at den skal bringes helt op på tredje sal og puttes gennem brevsprækken i entredøren, men det har jeg for længe siden opgivet at få håndhævet.
Gadedøren i min ejendom er låst til klokken 6. Kommer avisen inden da, kan avisbudet ikke komme til at smide den i postkassen, som sidder indenfor. Så ligger avisen i en gul plasticpose udenfor på gaden. Så kan jeg være heldig at finde den der. Posen er en ny ting. En god ting. Førhen kunne jeg være heldig at finde en våd avis.
I dag fandt jeg ingen avis. Hverken udenfor eller i postkassen. Eller i en af de andres postkasser. Det er nemlig også før sket, at jeg har kunnet få fat i en flig af min avis i en andens postkasse og har kunne fiske den op. Men ikke i dag. Ingen avis.
Det er sket før. Og jeg har tænkt pyt, for jeg kan også læse søndagsaviserne online. I dag havde jeg allerede været online og igennem det meste af dagens avis, inden jeg kom i nærheden af min postkasse. Men der var artikler, jeg havde bestemt mig for at gemme, til jeg fik papirudgaven i hænderne. Og så besluttede jeg mig for at klage.
Jeg gik ind på Politikens selvbetjeningskundeservice og fandt Reklamationer. Og herfra var det nemt. Jeg var vildt overrasket over, hvor formaliseret et klageskema der er. Og undrer mig over, hvor mange aviser, der ikke når frem til abonnenterne, siden klageservice er så udbygget. Jamen, hvor bliver aviserne af? Hvad gør budene med dem? Eller er der nogen, der hugger vores aviser? Sidder der en morgenfulderik i Viborg og fryder sig med min avis? Og hvis man faktisk får sin avis, behøver man så at være så sippet? Men punkterne er vel på listen, fordi der er abonnenter, som krydser dem af?
Prøv at se alt det, man kan klage over:
Jeg har ikke modtaget min avis
Leveret for sent – ingen forsinkelsesmelding
Dårligt produceret eller mangelfuld Politiken
Avisen var våd
Leveret på måtten – skal igennem brevsprækken
Levér ikke i postkasse – skal helt ind til huset
Levér ikke i p-ks.anlæg – skal leveres på etagen
Politiken skal helt igennem brevsprækken
Politiken skal igennem brevsprækken på etagen
Politiken skal helt ned i postkassen
Modtog forkert produkt – skal have Politiken.
Jeg krydsede af ved første mulighed. Det eliminerede samtidig de resterende valg.
Gad vide, om jeg vinder noget.