12. august 2015 | At have have, Hørt og set i forbifarten |
Under hvilke omstændigheder er følgende sms-korrespondance naturlig:
“Pis, som man siger … du er kørt med toilettet.”
“Aaaaaaaaaargh. Sry.”
?
Når det kemiske Porta Potti fra kolonihaven er blevet taget med for at blive tømt og efter tømning stadig ligger i bagagerummet i den enes bil, som kører rundt på Randerskanten, når den anden næste dag ankommer til kolonihaven for at tilbringe en lang, dejlig eftermiddag der.
6. juli 2015 | den store bunke, Hørt og set i forbifarten |
Christiansfeld er blevet optaget på UNESCOs prestigefyldte verdensarvsliste over steder, som har enestående betydning for menneskeheden og bør bevares. Det er godt gjort, og jeg var selv begejstret og imponeret over byen og dens historie, da jeg var der for et par år siden. Jeg fortalte om det her.
Jeg har lige set en reportage i fjernsynet om byens fejring af optagelsen på UNESCOs liste, med borgmesteren med guldbutterfly og verdens største honningkage og stor glæde og stolthed. Helt obligatorisk spurgte journalisten også et barn i en flok, om han vidste, hvorfor byen festede. Det gjorde han, og efter et stykke tid kom han også i tanker om det: “Det er, fordi vi er kommet på ANEKSOs seddel!”
4. juni 2015 | den store bunke, Hørt og set i forbifarten |
På arbejde kom vi i går til at snakke om, hvorvidt ’hesterytter’ er et ord. Arj! … men mnjooh, der er jo noget, der hedder cykelrytter, så hvorfor ikke hesterytter? Og gederytter!, sagde en. Nej!, sagde jeg. Jo!, sagde han, et entydigt eksempel på en gederytter er… Klods Hans!
Jeg er den, der ikke kan have den slags uvisheder hængende og slår det op i Den Danske Ordbog. Hesterytter er ikke et anerkendt ord. Gederytter heller ikke. Jeg søgte *rytter og opremsede listen af de anerkendte ord, der ender på -rytter. Ingen heste- og ingen gede-. Så ved vi det. Ingen valgfrihed, og det kan vi lide.
Men så skrev jeg alligevel gederytter i Googles søgefelt (gederytter, ikke gryderetter), og det viste sig, at internettet ikke er enig med Dansk Sprognævn. Gederytter findes. Der er hits. Jeg forstår ganske vist ingen af sammenhængene. ’Syngende gederytter’? ’Gederytter med erfaring med kartofler’? Jeg er en lille smule målløs. Jeg mangler ord.
Og det er tilsyneladende ikke alle ord, ordbogen kan hjælpe med.
2. juni 2015 | den store bunke, Heldige mig, Hørt og set i forbifarten |
Jeg kom hjem, efter at Morten var taget af sted. Da jeg åbnede min computer, var der lagt en seddel ind. Den blev suget op mod skærmen af et undertryk, da jeg åbnede låget.
Nazi??
“Hvorfor det?”, nåede jeg at tænke, inden luften lagde sig, og noten vippede ned på tastaturet.
Så var det slet ikke dét, han havde skrevet.
2. maj 2015 | At have have, Heldige mig, Hørt og set i forbifarten |
Jeg fik den fineste kompliment. På vej i kolonihaven på cykel med lydbog i ørerne passerede jeg en kvinde, der gik med en hund. Jeg hørte, hun råbte noget efter mig, og jeg stoppede op og slukkede for litteraturen.
”Dit hår er så smukt!”, gentog hun.
Jeg vidste godt hvem hun var. Og alligevel ikke. For mange år siden passerede vi hinanden på en sti. Jeg var på vej ned ad bakken med min førstefødte i klapvogn, hun på vej opad, trækkende med en cykel med to børn på. “Hvad hedder du?”, spurgte drengen. Jeg svarede, og han kvitterede med sit og sin lillesøsters navne og uddybede “Det er mig, der er (drengenavnet)”. “Hvis du skulle være i tvivl”, sagde kvinden smilende.
Siden har hun og jeg i mere end tyve år været på hilsefod, når vi har mødt hinanden i bybilledet. Bare hej og et smil, uden nogensinde at tale med hinanden. Førend i dag. Vi fulgtes ad de hundrede meter hen til haven, og stod lidt og snakkede, inden vi fortsatte hver til sit.
Det er ikke ret tit, man får komplimenter fra fremmede om hår og udstråling og det indtryk, man ellers kan gøre på andre. Eller ret tit, jeg selv uddeler roser til folk, jeg ikke kender. Man skulle gøre det noget oftere. Det gør glad.
Apropos ingenting og alting er her et billede af dét lykkelige øjeblik på året, hvor HELE flisegangen i haven er luget.
13. marts 2015 | Hørt og set i forbifarten |
Jeg fik engang et referat. Papiret kom ind af brevsprækken efter et afdelingsmøde i den boligforening, jeg boede i. Jeg havde ikke selv deltaget i mødet og kendte ikke forhistorien, men jeg elskede referatet fra første linje, og jeg har gemt det som et klenodie i alle de år. Jeg er vild med det.
Jeg kunne aldrig have fundet på alle de stjerneformuleringer selv!
