På arbejde kom vi i går til at snakke om, hvorvidt ’hesterytter’ er et ord. Arj! … men mnjooh, der er jo noget, der hedder cykelrytter, så hvorfor ikke hesterytter? Og gederytter!, sagde en. Nej!, sagde jeg. Jo!, sagde han, et entydigt eksempel på en gederytter er… Klods Hans!
Jeg er den, der ikke kan have den slags uvisheder hængende og slår det op i Den Danske Ordbog. Hesterytter er ikke et anerkendt ord. Gederytter heller ikke. Jeg søgte *rytter og opremsede listen af de anerkendte ord, der ender på -rytter. Ingen heste- og ingen gede-. Så ved vi det. Ingen valgfrihed, og det kan vi lide.
Men så skrev jeg alligevel gederytter i Googles søgefelt (gederytter, ikke gryderetter), og det viste sig, at internettet ikke er enig med Dansk Sprognævn. Gederytter findes. Der er hits. Jeg forstår ganske vist ingen af sammenhængene. ’Syngende gederytter’? ’Gederytter med erfaring med kartofler’? Jeg er en lille smule målløs. Jeg mangler ord.
Og det er tilsyneladende ikke alle ord, ordbogen kan hjælpe med.
Der er jo rigtig rigtig rigtig rigtig rigtig mange sammensatte ord, der ikke står i ordbogen, men det gør dem jo ikke nødvendigvis ukorrekte. Hvis aaaaalle sammensatte ord skulle med ville vi jo aldrig blive færdige :b
Det har du helt ret i. Med ‘anerkendt’ refererer jeg også kun til Dansk Sprognævn. Jeg er selv den første til at generere nye ordsammenstillinger og sammensatte ord, og jeg leger med ord med den største fornøjelse. Og sætter pris på nyskabende sprog, som aldrig når ordbøgerne. Men hvis der sættes spørgsmålstegn ved noget, er man næsten nødt til at have en “facitliste” at læne sig til, og her gør Den Danske Ordbog det bedst.
Men hvis du nu går ind på dansk sprognævns egen hjemmeside – dsn.dk – og slår hest op, så skriver de jo: i sammensætning: heste-, fx hestekøretøj, men man kan ikke slå hestekøretøj op – så de foreslår altså et ord, der reelt ikke findes, men i og med at dansk sprognævn selv foreslår det, findes det jo alligevel? :b Altså, er det så et ikke-anerkendt ord, fordi det ikke findes, hvis man slår det op på dsn, men anerkendt, fordi de trods alt selv foreslår det? 🙂
jeg synes jo ikke at hestekøretøj – eller hesterytter, for den sags skyld – er at lege eller lave nye sammenstillinger 🙂
Eller et andet eksempel – du kan slå hestekød op, men fx ikke hjortekød, men derfor er der jo altså stadig noget der hedder hjortekød :b Det findes jo, kød fra en hjort 🙂
(Det er bare fordi jeg synes selve diskussionen om hvornår ‘der er noget der hedder’ noget er ret interessant og ikke sådan helt at gennemskue, ikke for at sætte spørgsmålstegn ved dit indlæg :b)
Jeg synes også, diskussionen er interessant, og tror jo egentlig, at vi i sidste ende er enige. Og i Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo), som er min bibel blandt opslagsværker (udgivet af DSL – Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, ikke Dansk Sprognævn, undskyld!), findes både hestekøretøj og hjortekød som selvstændige opslagsord.
Prøv at skrive heste* i søgefeltet, og der kommer en liste med 64 sammensatte ord, der starter med heste-. Og skriv *kød, og der kommer en lang række slags -kød. 🙂