8. januar 2015 | den store bunke |
Ej, men prøv lige at se, hvad der sker, når jeg parkerer sammen med de store biler. Lille Hviden kan simpelt hen ikke nå fra den ene ende til den anden. Kører jeg frem, så jeg holder på linje med de andre henne foran, er der mindst en meter fri parkering bagude. Bilen slipper ganske enkelt op før parkeringspladsen. Jeg kunne snildt få plads til en motorcykel også. Eller i hvert fald en knallert.
Den har samme bredde som de store biler, den er bare kortere. Hvis min gamle bil var en statelig kælk, gammeldags og lidt stiv i det, er min nye bil mere en bobslæde, lille, gesvindt og tæt på jorden.
8. december 2014 | den store bunke |
En lampe i instrumentbrættet begyndte pludselig at lyse. Den mindede lidt om en takket hestesko med et udråbstegn i. Tilsammen kom tre kvinder og to Allan’er frem til, at det er en indikator for lavt dæktryk, at der var præcis det rigtige tryk i dækkene, at det skyldtes skiftet til vinterdæk for to uger siden og at det ikke lod sig gøre at finde stedet, hvor man nulstiller systemet.
Jeg kørte videre med god samvittighed og korrekt dæktryk. Og lysende lampe. Og forundring over at eje en bil, der kan så meget.
Ringede til Ivan på værkstedet i dag og bad om en nulstilling. Du gør sådan og sådan, sagde han. Så gjorde jeg det. Selv. Og nu har min bil lært, hvilke dæk den har på.
Det var aldrig sket i min gamle bil. Den var alt for gammel til at lære den slags.
Serviceinformation: Resetknappen sidder i handskerummet, hvis I skulle få brug for lige at nulstille en Aygo Xpress.
6. november 2014 | Heldige mig |
# at jeg er en fattigrøv uden råd til investeringer, så jeg ikke nu har tabt en hulens masse penge på aktier i et firma, som en medarbejder angiveligt har besvindlet for 750 millioner penge.
# at vinterdækkene til Lille Hviden er kommet og nu bare skal skrues på.
# at jeg gav kollegerne en kageoplevelse lige lidt ud over, hvad de havde regnet med, da det var min tur til at sørge for torsdagskage. Shortbread. Bund, karamel, chokolade, godt.
# at jeg og den legendariske Ballerup Master Mixer efter endnu et formidabelt samarbejde snart kan fylde et par poser madpakkeboller i fryseren.
# at jeg skal til Fanø i morgen, på weekend sammen med bedsteveninderne og vores mænd, bo i den fineste italiensk inspirerede villa fra forrige århundreskift med udsigt over havet, gå ture, udforske øen, hygge og snakke.
# at det kun gav en skåret tallerken og tre små hakker i gulvet, da hele den underste og næsten fyldte kurv i opvaskemaskinen kørte hele vejen ud ad lågen og tippede på højkant på gulvet.
# at den ene af os er lige så begejstret for at slippe for at vaske gryder (og gulve), som den anden er for at slippe for alt vasketøjet. Hurra for samlivets supplerende kompetencer og præferencer.
# at jeg kan sove længere i morgen, fordi det ikke er nødvendigt at stå op klokken 6.
3. november 2014 | den store bunke |
Forleden skulle mine sønner besøge storesøster i Aarhus, og den søn, der har kørekort, anmodede om at låne en bil. Vi skulle ikke bruge nogen af bilerne den dag og sagde, at der var frit valg.
“Hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg helst låne din, mor, for den er der mest lir i.”
!!!
Det var aldrig sket i Hvide Ts tid.
16. september 2014 | den store bunke |
Det er uhørt. Fremmed. Sært. Nyt. Usædvanligt.
Hvad, hvad? Ja, at: 1) Jeg har haft den lille ny i ni en halv uge og har allerede kørt fem tusind kilometer og 2) Jeg har allerede vasket den for tredje gang.
Den samme distance rakte til trekvart år i min gamle bil, og det ville tage omkring fire år at få den vasket lige så mange gange.
The Times They Are sandelig a-Changin’…
Her er den, den lille, efter en omgang med både fælgrens, insektfjerner og standardvask. Noget dyrere i vask end Hvide T var. En af dagene må jeg have den kørt ind under balkonen og kaste en forlængerledning og en støvsuger ud over balustraden, så den også kan få en omgang indvendigt. Der er jeg nemlig bagud. Der er græs og alt muligt på måtterne.
Men se da lige, hvor den skinner. Så man kan spejle sig.
