5. april 2020 | At have have, den store bunke |
Man opdager det på flere måder.
Én måde er at se sig omkring ude i naturen. Indrømmet, det er ikke hver dag, jeg kommer derud. Der HAR været dage, hvor telefonens skridttæller har vist, at jeg kun har gået 187 skridt på et helt døgn. Blandt andet fordi jeg ikke har gået med min telefon på mig, og det har jeg ikke af den enkle årsag, at jeg ikke er gået ret langt væk fra, hvor den lå.
Men jeg har lige købt nye vandrestøvler, og de skal gås til. Derfor har skridttælleren både i går og i dag vist langt højere tal – og jeg har set træerne vise grønt.
Det var alt for varmt at have jakke på. Næsten også for varmt at gå med den om livet.
Ud fra dette billede kunne man nemt komme til at tænke, at jeg endda havde været ude og trave i strandsand. Men det kunne ikke være mere forkert.
Det er crumble før bagning!
Vi havde rabarber i fryseren, opdagede Lasse og lod forstå, at så var der rabarbercrumble på ønskesedlen.
Og det er et andet tegn på forår, at man kan indtage eftermiddagskaffen på terrassen.
18. marts 2019 | den store bunke |
Sådan ser en første solskinsdag efter helårsregn ud.
Efter mange dage i bil var jeg i dag på cykel på arbejde. Og da jeg kom hjem igen, fejrede jeg, at min Londonbelastede lilletå ikke gør ondt mere (det tog en uge!), ved at snøre vandrestøvlerne og gå en tur i omegnen. Det blev til fire raske kilometer.
Søudsigt og sol i øjnene gør glad.
En smertefri tå gør dobbelt glad.
16. december 2017 | den store bunke |
Landet ligger sådan, at om cirka fem måneder putter vi vandrestøvlerne i rygsækkene, og når vi tager dem op og snører dem fast på fødderne, er vi i Utah.
Jeg ved ikke rigtigt, hvilken udtale jeg skal lægge mig fast på. Når jeg udtaler det Jutaarhh, kigger folk spørgende på mig, og når jeg prøver at sige det på en mere dansk måde, ser de på mig med et blik, der siger “Hvem Jutta?”
Men Utah. Det vestlige USA. Mormoner. Der hvor Donny Osmond kommer fra – hvis man er så gammel, at man kan huske ham. Nationalparkerne Canyonlands og Grand Staircase Escalante.
Det er netop i disse to nationalparker, vi skal vandre. Tre dage i den ene og tre dage i den anden, og der er rasende pænt begge steder. Se bare.
Det vil være rigtig godt at få trænet. At få gået. At få nogle kilometer i fødderne. Både fordi det vil komme os til gode, når vi går i gang derovre, og fordi det jo helt generelt er godt at røre sig. Vi er ikke fantastisk gode til at få det gjort.
Men i dag var en flot dag, og i dag gik vi otte kilometer.
Det er ganske vist ikke amerikanske kløfter og taffelbjerge, men få kilometer fra hvor vi bor ligger et meget smukt dansk istidslandskab med søer og bakker, og der gik vi ud.
Så er vi i gang.
30. april 2016 | Udpluk |
• Var på vandreskoindkøb i en butik, hvis to ligeværdige fokusområder er jagt og hvidevarer. Den er Harry Pottersk i sin opbygning – som de telte, de bor i ved Quidditch-mesterskaberne. Man går ind gennem en smal facade og fortsætter gennem en passage med vaskemaskiner, den vider sig ud i et større rum med flere hvidevarer, og til sidst træder man ind i en gigantisk hal med alt til jagt. Alt. Og man kan intet se udefra.
• Har fået vandrestøvler. Nu mangler jeg bare at vandre.
• Kaskaderende var et ord, vi hørte i radioen og efterfølgende slog op. De første mange hits ved googlingen indgik i forbindelsen kaskaderende flæsning. Det er noget med et balletskørt. Sådan kan man blive oplyst uden at forvente det.
• Elsker at have en kæreste, der er lige så hurtig og villig til at slå alt op, som vi kommer til at komme en lille smule i tvivl om, som jeg selv er.
• Hørte, at det var international arbejd-nøgen-i-haven-dag i dag. Var bange for, at de andre i haveforeningen måske var af den slags, som fejrede det, og besluttede at vente med at tage i haven til i morgen. Så viste det sig, at dagen falder den første lørdag i maj, og udfordringen er dermed udskudt til næste lørdag. Det bli’r spændende.
• Var ude at løbe i kuperet terræn i skoven. Der kom en mand løbende bagfra og råbte ”Nu skal du ikke blive forskrækket!”, og da han løb forbi mig i højt tempo, sagde han smilende “Det er en sej bakke, den her, synes du ikke?”, og jeg havde lige nøjagtigt luft til at svare: “Hhhhhhhhhhhhh….”
• Sverige skiftede fra venstrekørsel til højrekørsel den 3. september 1967. Var et af de mange emner, vi kom omkring over aftensmaden. Jeg kan faktisk godt huske det. Er jeg den eneste, der kan det?
• I øvrigt er vi begyndt at overveje Strassbourg som sommerferiedestination. Frankrig, Vogeserne, Alsace, familieferie, Lille Hviden. Det kunne godt blive godt. Flere udtalelser indikerede imidlertid, at det kunne blive endnu bedre, hvis et par af os gik i gang med øve os på vores fransk.
• And now over to something completely different: Hvad skal to veninder bruge en majlørdag i Berlin på, når vi stadig skal have kræfter til at løbe ti kilometer kl. 18 lørdag aften og i øvrigt har været i Berlin et par gange og dermed set det mest indlysende? Er der nogen, der vil dele ud af hemmelige perler?
