26. maj 2016 | Udpluk |
• Over én eneste aftensmad nåede vi at tale om skriftlig studentereksamen før og nu, kuglepenne, lynlåse, velcro, tryklåse, cellofan, post-it sedler og et bredt spektrum af andre tilfældige opfindelser. Der gik en hel time med “Vidste I godt, at…”
• Jeg har fået fingre i figner. Jeg har snakket om den i næsten et år, og endelig kom Ficus Røsnæs til salg. Den skulle være mere hårdfør til vores klima end andre sorter, og jeg har store forventninger. Indtil videre kan den ikke kaldes et træ, ikke engang en busk. En figenplante.
• Apropos haven. Jeg vendte ryggen til den sidste weekend, fordi jeg var i Berlin, og straks har den kvitteret med en tårnhøj plæne og alt det ukrudt, den kunne finde på. Der er meldt krig.
• Berlin der. “Har du været i Berlin i weekenden?”, spurgte chefen interesseret og imødekommende i mandags. Et par sætninger senere skruede han sit vantro ansigt på: “Har du været i Berlin for at LØBE?!?” Øh ja. Og for at hygge og lave yoga og ose og spise og drikke og shoppe. Det hele gik godt. Jeg gennemførte i hvert fald det hele.
• Min rekord i tarteletspisning er 10. Det var i omkring 4. klasse til Birthes fødselsdag. Ti tarteletter, alligevel. Det er lidt svinsk.
• Det sidste har ikke noget at gøre med noget. Jeg kan ikke lige huske, hvorfor jeg kom til at tænke på tarteletter. Nu kan jeg højst spise tre. Da jeg gik i 4. klasse, kunne jeg også klatre i tovene helt op og røre loftet i gymnastiksalen. Det kan jeg heller ikke mere.
• Sådan ændrer ting sig med alderen. Min mor synes for eksempel ikke, det går så godt med at løse krydsord for tiden. Men det er, fordi de er ved at grave fjernvarmerør ned i vejen udenfor, siger hun. Så kommer krydsordevnerne nok tilbage, når de er færdige med at grave, tænker jeg.
• I morgen skal jeg se En mand der hedder Ove i biografen. Det har jeg lige så store forventninger til som til figentræet.
20. maj 2016 | den store bunke |
I det seneste døgn har jeg gjort mange ting, jeg ikke har prøvet før. I virkeligheden har jeg nærmest kun gjort ting, jeg ikke har prøvet før, i hvert fald ikke i den aktuelle udgave.
Jeg befinder mig i Berlin. Her har jeg været tre gange før. Så langt så godt med det bekendte.
Men jeg har aldrig på vejen til Berlin foretaget aftentandbørstningen i intens olielugt mellem en kæmpebus og en væg fuld af reservedele ved siden af en ordentlig dunk Svarfega i en bushangar i Vejle.
Eller vågnet et sted i Tyskland klokken seks om morgenen, mens solen stod op, efter seks timers rimeligt god søvn.
Eller spist morgenmad hos Käfer på toppen af Reichstag med solskinsudsigt ud over hele Berlin. Eller stået på terrassen samme sted og snakket i telefon med både min mor og hendes nye hjemmehjælper. Lækker brunch, de serverer der, i øvrigt.
Eller lavet yoga. Overhovedet før. Min veninde Marianne er en dygtig yogainstruktør. Yoga og løb er en god kombination, siger hun, og derfor var vi omkring tyve af morgendagens Frauenläufere, der gjorde godt med vores legemer i eftermiddag. Det var vi gode til.
Siddet renvasket og tæsketræt på 14. etage på luksuriøst hotelværelse med Marsbarer, Ritter Sport, kaffe og vin og aftenudsigt ud over temmelig meget Berlin.
Haft en så lyserød-og-grøn løbetrøje liggende parat sammen med startnummer, magneter og chip. I morgen eftermiddag og aften er Tiergarten fyldt med sådan nogen som os. Lyserøde, letfodede og larmende. Det bli’r en fest.
18. maj 2016 | den store bunke |
Det kan man faktisk synge på Bornholmervalsens melodi, og så kan man fortsætte med “…du’ min dejligste løbebyyyy”.
Jeg ved nu ikke, om Berlin rent faktisk er min bedste løbeby. Viborg er også ret okay. Men fakta er, at hey, jeg har helt glemt at forkynde for hele verden, at jeg i morgen aften sammen med nogle og tyve andre kvinder hopper på en bus til Berlin for at løbe 10 km Frauenlauf lørdag aften. Sådan lige. Jeg skal også spise morgenmad på toppen af Reichstag, kigge på byen, lave yoga (min første), ose, suge indtryk til mig, spise og drikke og hvad vi nu ellers finder på. Jeg glæder mig til det hele, ja, jeg gør.
Jeg har øvet mig i at løbe i lyserødt, for det har jeg luret, at kvinder tit gør, når de løber i store flokke med nummer på og har fået en løbetrøje med i købet.
Engang sagde jeg, at jeg aldrig ville løbe kvindeløb, for jeg ville også kigge på mænd, når jeg løb. Så blev jeg lokket til at løbe ALT for Damernes kvindeløb, og så røg dét forsæt. Så kan det også være lige meget. Kom an, Frauenlauf.
Og så var det i øvrigt GODT, jeg blev overtalt til at løbe Kalkmineløb for et par uger siden, for havde jeg ikke været derude, havde jeg aldrig opdaget, at Fusion har lavet tights med lommer på lårene. Misundelsesværdigt store lommer. Sådan nogle tights har jeg købt, og jeg er topbegejstret for den investering. I takt med at mobiltelefonerne blev større og større, blev løbebukselommerne mindre og mindre, og jeg hader-hader-hader at løbe med telefonholder på overarmen. Den napper i mit flæsk. Nu kan jeg stikke ledningen til høretelefonerne ned bag blusen og ned til telefonen i en dejlig lomme på låret. Man kan også bruge lommerne til gelposer og den slags energireserver, men jeg bruger dem altså til mine lydbøger.
Nå, men det er altså, hvad jeg skal bruge de næste dage til. Bald geht’s los.
30. april 2016 | Udpluk |
• Var på vandreskoindkøb i en butik, hvis to ligeværdige fokusområder er jagt og hvidevarer. Den er Harry Pottersk i sin opbygning – som de telte, de bor i ved Quidditch-mesterskaberne. Man går ind gennem en smal facade og fortsætter gennem en passage med vaskemaskiner, den vider sig ud i et større rum med flere hvidevarer, og til sidst træder man ind i en gigantisk hal med alt til jagt. Alt. Og man kan intet se udefra.
• Har fået vandrestøvler. Nu mangler jeg bare at vandre.
• Kaskaderende var et ord, vi hørte i radioen og efterfølgende slog op. De første mange hits ved googlingen indgik i forbindelsen kaskaderende flæsning. Det er noget med et balletskørt. Sådan kan man blive oplyst uden at forvente det.
• Elsker at have en kæreste, der er lige så hurtig og villig til at slå alt op, som vi kommer til at komme en lille smule i tvivl om, som jeg selv er.
• Hørte, at det var international arbejd-nøgen-i-haven-dag i dag. Var bange for, at de andre i haveforeningen måske var af den slags, som fejrede det, og besluttede at vente med at tage i haven til i morgen. Så viste det sig, at dagen falder den første lørdag i maj, og udfordringen er dermed udskudt til næste lørdag. Det bli’r spændende.
• Var ude at løbe i kuperet terræn i skoven. Der kom en mand løbende bagfra og råbte ”Nu skal du ikke blive forskrækket!”, og da han løb forbi mig i højt tempo, sagde han smilende “Det er en sej bakke, den her, synes du ikke?”, og jeg havde lige nøjagtigt luft til at svare: “Hhhhhhhhhhhhh….”
• Sverige skiftede fra venstrekørsel til højrekørsel den 3. september 1967. Var et af de mange emner, vi kom omkring over aftensmaden. Jeg kan faktisk godt huske det. Er jeg den eneste, der kan det?
• I øvrigt er vi begyndt at overveje Strassbourg som sommerferiedestination. Frankrig, Vogeserne, Alsace, familieferie, Lille Hviden. Det kunne godt blive godt. Flere udtalelser indikerede imidlertid, at det kunne blive endnu bedre, hvis et par af os gik i gang med øve os på vores fransk.
• And now over to something completely different: Hvad skal to veninder bruge en majlørdag i Berlin på, når vi stadig skal have kræfter til at løbe ti kilometer kl. 18 lørdag aften og i øvrigt har været i Berlin et par gange og dermed set det mest indlysende? Er der nogen, der vil dele ud af hemmelige perler?
3. april 2016 | den store bunke |
I april er jeg månedens løber. Ja, det er altså noget, jeg selv har kåret mig til. Det kan man jo bare gøre. Det var længe siden, jeg havde været månedens løber, og der var ikke rigtigt nogle bedre kandidater i opløbsfeltet, syntes jeg. Så tak for hæderen.
Jeg har været månedens løber før. Den lokale løbeforening havde i en årrække et månedligt portræt på hjemmesiden. Der var ikke nogen særlig hyldest eller hæder i det, det var blot et bredt spektrum af medlemmer, der havde det tilfælles, at de løb på et eller andet niveau, og at de ville svare på en række givne spørgsmål, og at de kunne levere et billede af sig selv.
I marts 2011 var det mig. Her er hvad jeg mente dengang:
Hvad laver du, når du ikke løber?
Professionelt er jeg grafiker på reklamebureauet Par No 1 i Viborg. Privatlivet deler jeg med mine tre store børn – en i 7. klasse og to i gymnasiet. Jeg læser meget, og min læseklub bestående af seks veninder er et af mine stærke netvæk. Derudover er jeg frivillig hjælper på Paletten.
Hvornår og hvorfor begyndte du at løbe?
Jeg har løbet on and off i mange år, mest off – løb (!) hurtigt ind i undskyldninger som ”Jeg venter lige til i morgen/næste uge/foråret”, indtil jeg for to år blev stædig og begyndte at løbe regelmæssigt. Jeg downloadede avismaratons begynderprogram og fulgte det. 10 km ved avis-halvmaraton i juni 2009 var en milepæl, og jeg begyndte at lege med tanken om en halvmaraton. Den gennemførte jeg i september samme år, i øvrigt på en så god tid, at jeg siden kun har slået den med 1 sekund. Øv.
Hvor mange kilometer løber du om ugen?
Det svinger. Jeg følger stort set mit program fra avis-maraton, som øger distancerne hen over sæsonen. Jeg løber sjældent mere end dét, men ofte mindre.
Mål for i år og næste år?
Halvmaraton i juni og måske i september. Jeg vil gerne løbe halvmaraton i Berlin; det bliver måske næste år. Overordnet er mit mål bare at holde formen og løbet ved lige. Jeg har ikke ambitioner om at blive bedre og bedre, men jeg vil gerne blive ved med at være lige så god, som jeg er nu.
Hvad er du mest tiltrukket af i Avismaraton regi?
Fællesskabet! Efter min første sæson som Aktiv Løber Ny Tid vidste jeg, at jeg fint på egen hånd kunne træne mig op til lange løb, og jeg meldte mig derfor mere ind i løbeklubben for at udvide netværket og lære nye mennesker at kende. Og det går rigtig fint med dét: Ved den første fest, jeg var med til, kendte jeg én og vidste, hvem en anden var. Ved den seneste fest var antallet af kendisser mangedoblet – selvfølgelig i samme grad, som at flere ved, hvem jeg er.
I det daglige er torsdagsfællestræningen god. Jeg deltager så tit jeg kan, og jeg sætter stor pris på hovederne (og benene) i 6.00-gruppen. Det er der, jeg hører til, har jeg erkendt efter et kort og vildt vintereventyr med 5.30rne.
Din bedste løbeoplevelse?
Min første halvmaraton i september 2009 var stor. Også Hald Sø Rundt i maj samme år var en god oplevelse. Det var første gang, jeg løb så langt som 12,5 km.
Men det allerbedste er faktisk, når man opnår det dér helt specielle flow på løbeturene, hvor krop og hjerne skilles ad. Kroppen gør det, den nu skal, mens tankerne løber, flyder og flyver deres egne veje, og pludselig tænker man ”Hov, hvordan kom jeg hertil?”. SÅ er det fedt at løbe.
Nå jo, og 24-timersløbet! Det er noget af det sjoveste og hyggeligste i hele løbeåret!
Din værste løbeoplevelse?
Det er – jævnfør ovenstående – når man skal tænke over hvert eneste skridt på løbeturen. Så bliver det langt og surt.
Lang og sur var også Vestjysk Halvmaraton i november 2009. Uendelige lange lige strækninger i forblæste landskaber i råkulde, irriterende kvinder der ved 10 km kvidrede, at ’nu er vi på vej tilbage’, mens jeg tænkte ”Kan konerne ikke regne?!?”, lyst til at give op og gå. Alt sammen skyldtes, at jeg beruset af min succes i september troede, jeg var skidegod og derfor ikke forberedte mig ordentlig mentalt. I Mejdals labyrintiske villakvarterer, hvor højttalerne fra stadion hele tiden kunne høres, mens der blev ved at være lige langt til målet, kom Rolf Bücking og tog mig i hånden og sagde ”Kom nu, der er kun 300 m tilbage!”. Det gav fornyede kræfter til at krydse målstregen – i løb. Tak, Rolf.
Erfaringer med et helt maraton?
Ingen. Og får det aldrig. Jeg plejer at sige, at man aldrig får mig at se i 1. En helmaraton og 2. Kvindeløb. Det sidste fordi jeg ikke gider kun at kigge på kvinder, når jeg løber, det første fordi jeg ikke vil prioritere den tid, det tager at træne sig op til et så langt løb. Og så synes jeg i øvrigt, det i sig selv er flot at løbe 21 km! Det er langt nok til, at man stadig skal kæmpe for det, men ikke så langt, at man er helt smadret bagefter.
Har du et godt råd til nybegynderen?
Løb aldrig to dage i træk, var der en der sagde til mig, da jeg startede, – det har jeg fulgt, og det har vist sig at være en glimrende rettesnor.
Og ellers: Find et realistisk begynderprogram og følg det.
Foretrukne løbesko?
Jeg er faktisk kun på mit livs tredje par løbesko. Det er et par Asics 2140, som nu begynder at råbe på aflastning. Men hvilke jeg foretrækker næste gang afhænger af løbestilsanalysen. Og af prisen.
Har du nogle bestemte vaner inden et løb?
Jeg kommer heldigvis næsten altid i tanker om, at jeg skal huske at spise et par store Marsbarer lige inden jeg går i seng aftenen før et løb.
Er du løber om 5 år?
Det tror jeg bestemt. Der er heldigvis masser af løbekammerater, der også nok lige skal huske at prikke til en, hvis man falder lidt af på den.
Det var dengang.
Siden er der kommet fem år og mindst syv kilo til, og min nuværende form er en anden. Både hvordan jeg ser ud og hvad jeg kan. Men jeg er stadig løber. Det er man, hvis man løber, uanset om man kan løbe tre eller 21 kilometer.
Både arbejdet og privatlivet ser anderledes ud i dag. Jeg læser lige meget, nu blot med ørerne. Jeg løber ikke nær så meget og ikke længere i klubregi. Jeg har løbet halvmaraton i Berlin – for fire år siden på min karrieres hurtigste tid. Og jeg har faktisk også løbet kvindeløb, selv om jeg forsvor det. Og om halvanden måned gør jeg det igen. 10 km i Berlin. På den måde er jeg slet ikke til at regne med.
Resten af udtalelserne fra den gang holder vist nogenlunde stik. Også det med Marsbarerne.
Det er på grund af det der Frauenlauf, jeg træner lidt for tiden. Jeg har lige været ude. Her er det gamle Månedens Løber-billede og det fra i dag. Jeg er også gået fra orange til pink.
