3. juli 2015 | At have have |
På en solrig feriedag i kolonihaven, – en dag, der slutter med spil og grill – kan man nå at sidde og ligge mange forskellige steder, alt efter hvordan sol og skygge vandrer i løbet af eftermiddagen. Med en bog. Analog eller digital. Eller et spil kalaha.
Men der blev også arbejdet. Hæk og høst. De første nye kartofler. Salatsymfoni – iceberg og rød og grøn romaine. Og hækken er på niveau med naboernes hække igen.
16. maj 2015 | At have have, den store bunke |
For tiden arbejder vi meget med at lære min mor at sige pyt. Hun er rigtig god til at finde alle bekymringer i verden, for hun ved, at hvis hun ikke tager dem på forskud, kan hun ikke være sikker på at få dem. Prøv at sige pyt og tage tingene, når de kommer, siger vi. Hvis de kommer. Det er den sværeste lektie, hun har.
Jeg talte med hende i eftermiddag og gjorde igen min datterlige trænerindsats på bekymringsområdet. Det gik nogenlunde, synes jeg, men hun er altså ikke nogen mønsterelev.
Bagefter tog jeg et smut op i kolonihaven for at kigge til afgrøderne. Forleden var jeg så glad, da jeg så, at salaten var piblet op i fine rækker små grønne spirer i køkkenhaven. Også rucolaen. Også der, hvor jeg tabte posen med frø.
Dét er der så nogen, der har gjort noget ved, konstaterede jeg i dag. Der er nippet grundigt der, hvor jeg tabte posen med frø. Og i det halve af rækken. Det er garanteret duer.
Nu kan jeg selv få lov at tage pythatten på.
19. september 2014 | Køkkenskriverier |
Havde jeg været madblogger, ville jeg selvfølgelig have givet en liste med rødbeder på femogtyve måder. Men jeg har heldigvis ikke låst mig fast på at redde andres husholdninger. Jeg uddeler bare glade amatørforslag baseret på egne små køkkensucceser. Sådan en havde jeg i går. Yngste drengebarn og jeg var enige om at spise lidt for meget, fordi det både smagte og pyntede.
Jeg gjorde det, at jeg skar 600 g rødbeder i grove tern og vendte dem i hvidløgsolie, honning, saften af en halv citron, salt og peber i den mængde, som jeg nu syntes, og bagte dem i ovnen ved 200° i 30 minutter. Imens ristede jeg et par spiseskefulde græskarkerner på panden med lidt ekstra salt. Da rødbederne var bagt, hældte jeg dem i et fad, smuldrede ca. 100 g god feta over, dryssede med græskarkernerne og grofthakket frisk koriander og strintede saften fra en halv citron over. Vi fik fiskefrikadeller til. Det kunne man godt.
Nå jo, der er en rødbedemåde mere. Morten lavede en rigtig god rødbedesuppe tidligere på ugen, men jeg har ingen anelse om, hvordan han gjorde, bortset fra at det var noget med rødbede, porre, ingefær, bouillon og en blender. Det var den dag, jeg lærte, at jeg skal skrue blenderen bedre sammen, når jeg har vasket den.
20. april 2014 | At have have |
Jeg har sået og plantet lidt her og lidt der og på forskellige dage og i lidt tilfældig rækkefølge og hvad jeg havde lyst til og tid til. Der var også noget i forvejen, og der må jo ikke være kartofler samme sted hvert år. Meget af det er på slump og lidt vilkårligt, og en del har jeg tænkt anderledes til at begynde med, end jeg endte med at gøre det. Jeg har også allerede glemt, hvornår jeg startede med hvad.
Så jeg har lavet et skema, så jeg kan huske hvad og hvornår. Så kan jeg også nemt svare på, hvornår jeg lagde kartofler, for det er jeg helt sikker på, at jeg vil blive spurgt om igen og igen. Ikke at nogen har spurgt endnu, men det er nok, fordi jeg er så hurtig til straks at få indføjet i enhver samtale, at jeg har lagt kartofler.
Der er plads til mere. Persillerod, pastinak, rødbeder, mere salat, mere spinat, flere jordbærplanter, et æbletræ. Men ikke ærter.
31. juli 2013 | At have have, Heldige mig |
Det er længe siden, jeg har skrevet et stykke indlæg om haven. Men det gror jo, skidtet. Også det der ikke er skidt. Noget gror os over hovedet. Noget går direkte i maverne på os. Det meste er lige til at glæde sig over. Her er en kavalkade.
Tomaterne er pludselig gået i rødt. De her er den første rigtige høst.
Var det noget med en børfuld rucola? Jeg tror måske nok, det er blevet sådan lige stort nok i det. Agtigt. Jeg har sået nyt i dag.
Astrids have. Med lathyrus i baggrunden, blomsterblanding i midten og svenske skovjordbær forrest.
Og så de der KÆMPEsolsikker, som ingen længere kan nå op til toppen af.
Mine solsikker når vist aldrig de 2-3 meter, som det blev lovet på frøposen. Det er kartofler ved siden af.
Solsikker er min yndlingsblomst. Jeg må lukrere på Astrids kæmper.
Hallo, rødbeder! I er rodfrugter! I skal blive nede i jorden! Hvorfor gør I ikke det?
Det her var det, jeg tog med hjem til aftensmaden og supplerede med agurk, hvidløg og laksefrikadeller.
Så havde vi et kongemåltid.
Fik nye gummistøvletter i fødselsdagsgave. De er brandsmarte!
