22. juni 2017 | Udpluk |
• Det myldrer med studenter derude. Glade, lettede og lettere berusede studenter.
• Stolte forældre viser billeder af glade studenterpoder på de sociale medier, men jeg har lagt mærke til, at det ikke længere er moderne at sende de ungdommelige afslutningskarakterer med ud. Det er godt.
• Der er studenterkørsel i dag, og den første bortkomne studenterhue er blevet efterlyst på de sociale medier. Huen er fundet, lyder seneste opdatering på some. Det er også godt.
• Sidste år havde jeg selv en student. Det er ret rart bare at være fredelig tilskuer i år. Jeg husker det som en hektisk tid med eksamen, huepåsætning, studenterkørsel, fester og dimission. Det er også hektisk for stolte forældre.
• Især for mødre, der ser det som en del af mor-opgaven at overgå sig selv i velmenende råd til student, der skal på Roskilde Festival for første gang.
• Det var faktisk helt befriende – for begge parter – da han endelig var taget af sted til Roskilde.
• Han skal også på Roskilde Festival i år, og jeg er en rutineret mor, der næsten ikke har givet gode råd. Han ved, hvad han går ind til, og jeg ved det.
• Om lidt spørger jeg ham alligevel, om han ikke skal have sin billet printet ud.
• I næste uge skal Morten og jeg være alene hjemme. Det er helt sært.
• Nå ja, ikke helt alene. I morgen får vi feriehund, som bliver hos os i tre uger. Det bliver spændende. Jeg ved intet om hunde.
• I læser ikke ikke med her, vel, feriehundens ejere?
• Nu til noget helt andet.
• Man kan nemlig altid vise billeder af pæne blomster. Så nedenfor ser I først, hvad der gror op af et hul i kolonihaven, hvor der er gravet en træstub op, og bagefter en vase med rækkehushaveroser, som kun er en lille smule fedtede, efter at jeg har sprøjtet for lus.
• Han printer sin festivalbillet i morgen, siger han.
• Glædelig student, hvis I er nogle af dem, der har sådan noget.
21. juni 2015 | den store bunke |
I går var vi til en indflytterfest, hvor værtinden havde samlet, hvad hun kaldte sin inderkerne. Vi kendte kun få af de andre, og den slags kan jo blive til hvad som helst. Det blev en af de sjove og berigende oplevelser, hvor ukendte mennesker folder sig ud i løbet af aftenen og viser sig at rumme andet og meget mere end det allerførste indtryk, man fik, og hvor man selv bliver udfordret og er klogere, når man går, end da man kom. Mellemmenneskelig interaktion, når den er bedst.
Vi tager til Amsterdam i sommerferien. Fylder min Aygo med fire mennesker og næsten ingen bagage, for det er der ikke plads til, og så går det mod Holland, til tulipaner (er de egentlig ikke afblomstrede i august?), oste og kanaler i en grøn og skøn by. I dag har vi fået bekræftelse på vores airbnb-bookning. Vi skal bo i en Beautiful apartment med et amazing view. Det bliver godt, tror jeg. Udlejeren hedder Tabaksblat, det er altså også et fint navn. Men det bedste er, at med indkvartering på plads er der kun tilbage at glæde os.
Jeg ville lave et kryds og bolle-spil på stubben fra det piletræ, vi fik fældet i kolonihaven for et par uger siden. Det så jeg i Politiken i dag, at man kunne. Man skulle bare male to streger den ene vej på træstubben og to den anden vej og finde fem sorte og fem hvide sten, og så kunne man sidde i et par magelige stole og være nærværende og fredfyldte over et spil kryds og bolle. Det skal vi da ha’, tænkte jeg og forestillede mig, at jeg i stedet for maling kunne save fire ridser i stubben. Det kunne jeg bare ikke. Fukssvansen dansede henover den stenhårde overflade uden at få greb. Så der bliver ikke noget af nærværende og fredfyldt.
Det, der blev noget af, var at tage blomster med hjem til spisebordet. Fine, ikke? Papirkaos skyldes, at den selvstændige er tæt på årsafslutning i firmaets regnskab. Det giver en lang søndag med bilagsbunker og intens koncentration.
Så er det godt med blomster.
11. december 2014 | den store bunke |
Det var vores treårsdag i går. Tre år siden den første, legendariske date i Bilka. Da jeg kom hjem fra arbejde, fik jeg overbragt en hilsen fra Heidi fra Interflora i Harlev. Hun havde været noget slukøret, fik jeg fortalt, fordi hendes chauffør havde siddet i kø og ikke var nået frem til Galten, inden jeg kørte derfra.
I dag kom blomsterbudet frem i tide med en smuk buket, denne gang vedhæftet et par undskyld-chokoladehjerter. Den udløste et kollektivt “Nåårrhh” på tegnestuen, og flere af mine kvindelige kolleger var henne og tage billeder, som de sendte til deres mænd med et “Se, hvad Birgitte har fået…” og fik ikke andet end “Hun er godt nok heldig” og “De er sandelig flotte!” retur.
Meeeen…
Inden jeg kørte hjem, havde blomsterbudet været i Galten igen.
