Månedens løber
I april er jeg månedens løber. Ja, det er altså noget, jeg selv har kåret mig til. Det kan man jo bare gøre. Det var længe siden, jeg havde været månedens løber, og der var ikke rigtigt nogle bedre kandidater i opløbsfeltet, syntes jeg. Så tak for hæderen.
Jeg har været månedens løber før. Den lokale løbeforening havde i en årrække et månedligt portræt på hjemmesiden. Der var ikke nogen særlig hyldest eller hæder i det, det var blot et bredt spektrum af medlemmer, der havde det tilfælles, at de løb på et eller andet niveau, og at de ville svare på en række givne spørgsmål, og at de kunne levere et billede af sig selv.
I marts 2011 var det mig. Her er hvad jeg mente dengang:
Hvad laver du, når du ikke løber?
Professionelt er jeg grafiker på reklamebureauet Par No 1 i Viborg. Privatlivet deler jeg med mine tre store børn – en i 7. klasse og to i gymnasiet. Jeg læser meget, og min læseklub bestående af seks veninder er et af mine stærke netvæk. Derudover er jeg frivillig hjælper på Paletten.
Hvornår og hvorfor begyndte du at løbe?
Jeg har løbet on and off i mange år, mest off – løb (!) hurtigt ind i undskyldninger som ”Jeg venter lige til i morgen/næste uge/foråret”, indtil jeg for to år blev stædig og begyndte at løbe regelmæssigt. Jeg downloadede avismaratons begynderprogram og fulgte det. 10 km ved avis-halvmaraton i juni 2009 var en milepæl, og jeg begyndte at lege med tanken om en halvmaraton. Den gennemførte jeg i september samme år, i øvrigt på en så god tid, at jeg siden kun har slået den med 1 sekund. Øv.
Hvor mange kilometer løber du om ugen?
Det svinger. Jeg følger stort set mit program fra avis-maraton, som øger distancerne hen over sæsonen. Jeg løber sjældent mere end dét, men ofte mindre.
Mål for i år og næste år?
Halvmaraton i juni og måske i september. Jeg vil gerne løbe halvmaraton i Berlin; det bliver måske næste år. Overordnet er mit mål bare at holde formen og løbet ved lige. Jeg har ikke ambitioner om at blive bedre og bedre, men jeg vil gerne blive ved med at være lige så god, som jeg er nu.
Hvad er du mest tiltrukket af i Avismaraton regi?
Fællesskabet! Efter min første sæson som Aktiv Løber Ny Tid vidste jeg, at jeg fint på egen hånd kunne træne mig op til lange løb, og jeg meldte mig derfor mere ind i løbeklubben for at udvide netværket og lære nye mennesker at kende. Og det går rigtig fint med dét: Ved den første fest, jeg var med til, kendte jeg én og vidste, hvem en anden var. Ved den seneste fest var antallet af kendisser mangedoblet – selvfølgelig i samme grad, som at flere ved, hvem jeg er.
I det daglige er torsdagsfællestræningen god. Jeg deltager så tit jeg kan, og jeg sætter stor pris på hovederne (og benene) i 6.00-gruppen. Det er der, jeg hører til, har jeg erkendt efter et kort og vildt vintereventyr med 5.30rne.
Din bedste løbeoplevelse?
Min første halvmaraton i september 2009 var stor. Også Hald Sø Rundt i maj samme år var en god oplevelse. Det var første gang, jeg løb så langt som 12,5 km.
Men det allerbedste er faktisk, når man opnår det dér helt specielle flow på løbeturene, hvor krop og hjerne skilles ad. Kroppen gør det, den nu skal, mens tankerne løber, flyder og flyver deres egne veje, og pludselig tænker man ”Hov, hvordan kom jeg hertil?”. SÅ er det fedt at løbe.
Nå jo, og 24-timersløbet! Det er noget af det sjoveste og hyggeligste i hele løbeåret!
Din værste løbeoplevelse?
Det er – jævnfør ovenstående – når man skal tænke over hvert eneste skridt på løbeturen. Så bliver det langt og surt.
Lang og sur var også Vestjysk Halvmaraton i november 2009. Uendelige lange lige strækninger i forblæste landskaber i råkulde, irriterende kvinder der ved 10 km kvidrede, at ’nu er vi på vej tilbage’, mens jeg tænkte ”Kan konerne ikke regne?!?”, lyst til at give op og gå. Alt sammen skyldtes, at jeg beruset af min succes i september troede, jeg var skidegod og derfor ikke forberedte mig ordentlig mentalt. I Mejdals labyrintiske villakvarterer, hvor højttalerne fra stadion hele tiden kunne høres, mens der blev ved at være lige langt til målet, kom Rolf Bücking og tog mig i hånden og sagde ”Kom nu, der er kun 300 m tilbage!”. Det gav fornyede kræfter til at krydse målstregen – i løb. Tak, Rolf.
Erfaringer med et helt maraton?
Ingen. Og får det aldrig. Jeg plejer at sige, at man aldrig får mig at se i 1. En helmaraton og 2. Kvindeløb. Det sidste fordi jeg ikke gider kun at kigge på kvinder, når jeg løber, det første fordi jeg ikke vil prioritere den tid, det tager at træne sig op til et så langt løb. Og så synes jeg i øvrigt, det i sig selv er flot at løbe 21 km! Det er langt nok til, at man stadig skal kæmpe for det, men ikke så langt, at man er helt smadret bagefter.
Har du et godt råd til nybegynderen?
Løb aldrig to dage i træk, var der en der sagde til mig, da jeg startede, – det har jeg fulgt, og det har vist sig at være en glimrende rettesnor.
Og ellers: Find et realistisk begynderprogram og følg det.
Foretrukne løbesko?
Jeg er faktisk kun på mit livs tredje par løbesko. Det er et par Asics 2140, som nu begynder at råbe på aflastning. Men hvilke jeg foretrækker næste gang afhænger af løbestilsanalysen. Og af prisen.
Har du nogle bestemte vaner inden et løb?
Jeg kommer heldigvis næsten altid i tanker om, at jeg skal huske at spise et par store Marsbarer lige inden jeg går i seng aftenen før et løb.
Er du løber om 5 år?
Det tror jeg bestemt. Der er heldigvis masser af løbekammerater, der også nok lige skal huske at prikke til en, hvis man falder lidt af på den.
Det var dengang.
Siden er der kommet fem år og mindst syv kilo til, og min nuværende form er en anden. Både hvordan jeg ser ud og hvad jeg kan. Men jeg er stadig løber. Det er man, hvis man løber, uanset om man kan løbe tre eller 21 kilometer.
Både arbejdet og privatlivet ser anderledes ud i dag. Jeg læser lige meget, nu blot med ørerne. Jeg løber ikke nær så meget og ikke længere i klubregi. Jeg har løbet halvmaraton i Berlin – for fire år siden på min karrieres hurtigste tid. Og jeg har faktisk også løbet kvindeløb, selv om jeg forsvor det. Og om halvanden måned gør jeg det igen. 10 km i Berlin. På den måde er jeg slet ikke til at regne med.
Resten af udtalelserne fra den gang holder vist nogenlunde stik. Også det med Marsbarerne.
Det er på grund af det der Frauenlauf, jeg træner lidt for tiden. Jeg har lige været ude. Her er det gamle Månedens Løber-billede og det fra i dag. Jeg er også gået fra orange til pink.
