8. april 2014 | den store bunke |
På sådan en regnblæsende tirsdag aften er der ting, som trænger sig på positivlisten.
1. Yngsten er solbrun og tilfreds kommet hjem fra gymnasierejse i Sydspanien. Jeg lavede spaghetti alla putanesca til ham, han var glad og kvitterede med at pakke kufferten (helt!) ud og lægge tøj til vask. Nu har han installeret sig på værelset med gadgets og tv og spinder (forestiller jeg mig) af tilfredshed over igen at være i hjemlig ro.
2. Der er masser af te i mit yndlingskrus, som Laura gav mig i julegave.
3. Jeg har smidt mig i sofaen for at læse de sidste tredive sider i den bog, jeg ventede i lang tid på sidste sommer. Dengang nåede jeg kun halvdelen, inden den skulle afleveres på biblioteket, og den kunne ikke fornys. Jeg måtte stille mig i kø igen og har endelig fået den. Nu skal den snart afleveres igen, og jeg gør det ikke to gange uden at have læst den færdig. Den er nemlig god.
Så skål i mangote og ro på igen.
7. april 2014 | Maleblog |
Dette indlæg er en del af regnbuebloglegen.
Lampen over køkkenspisebordet hos mine forældre har, så længe jeg kan huske, været to orange halvkugler, den største som den øverste skærm og den lille omvendt nedenunder pæren. Ikke så meget opmærksomhed om den. Dens funktion var og er at lyse ordentligt over måltidet.
Og lige på delen med ordentligt lys syntes min mor ikke, at den slog til. Altså det med at sætte en 60 watt pære i og så dække den til med en emaljeret blikskål, der dæmpede lyset, det var da noget pjat. Og spild af energi. Så min praktiske mor tog en hvid plastiksildespand, lavede hul i bunden til pæren og i siderne til ophænget og erstattede den lille halvkugle med den. Således havde vi i mange år rigtig godt lys over spisebordet.
Nu er den lille skål heldigvis tilbage på sin plads, og lampen ligner igen det, den er: en Flowerpot.
Hvordan Verner Pantons Flowerpot overhovedet er havnet i huset, har jeg ingen anelse om. Mine forældre har aldrig været design- eller arkitekturinteressede. De havde pæne og gode kvalitetsting, købte sjældent noget skrammel og ville gerne betale, hvad det kostede for ordentligt kram, men de er aldrig gået efter tidens store designere.
Jeg gætter på, at det er gået til sådan her: De har trængt til en ny lampe over spisebordet og er taget op til Bjarke, elektrikerforretningen i nabolandsbyen, hvor vi købte alt vores lys og elektronik. Så har han lige fået en leverance af den nye Flowerpot. Den er designet i 1968, så det passer meget godt. De har syntes, den var pæn, og købt en orange. Det var tidens farve, og måske har det været den eneste, der var at få. Verner Panton er fra Fyn, det har måske talt ekstra for købet. Bjarke har måske oven i købet talt varmt for lampen. I hvert fald kom den med hjem. Den hang i køkkenet på gården, og den hang i køkkenet i aftægtshuset, hvor mine forældre flyttede hen, da størstebror og svigerinde overtog gården.
Da min mor for tre år siden skulle flytte i en mindre og mere ældrevenlig bolig, var der meget indbo, hun ikke skulle have med, og børnebørnene fik lov at gå nogle runder og ønske sig ting, de måske kunne få lov at arve. Flere af dem skrev “den orange lampe i køkkenet” på deres liste. Men nej, den var ikke til udlodning på det tidspunkt. Køkkenlampen skulle hun da have med.
Så nu hænger den i et andet køkken i et vidunderligt clash af stilarter sammen med bakkebånd og almueskab. Og alle andre end mor ved, hvilken skat hun ejer.
5. april 2014 | Køkkenskriverier |
Her er den ældste opskrift i min samling. Skrevet på første side i et lyserødt kladdehæfte, da jeg var 17. Jeg var ung-pige-i-huset i et år mellem folkeskolen og gymnasiet, og jeg bagte tit brunsviger til børnene og karlene på gården. Alle var glade.
Jeg har skrevet opskriften af efter et løsblad i en serie bageopskrifter, som Gluten og Amo mel udgav. Jeg har stadig samlingen med de eksemplarer, min mor havde fået ekstra af i Brugsen. Men brunsvigeropskriften var der ingen dubletter af, så den måtte jeg skrive af – til mit fremtidige virke som husmoder.
Alle ved jo, at en rigtig fødselsdagskage er lavet af brunsviger. I morgen fylder min mor 88 år og får besøg af de familiemedlemmer, som kan komme. Hun har selv købt ind til frokosten, men da jeg spurgte, om jeg ikke skulle bage en brunsviger til kaffen, slog hun straks til. Sidst hun bagte sådan en, var hun ikke tilfreds.
Så jeg har bagt. Nok, tror jeg. “2 runde brunsvigere” ganget med halvanden. Helle for et af de sukrede stykker i midten.
4. april 2014 | den store bunke |
Fredag er god ved mig. Solen skinner stadig, og i aften tager vi til Aalborg og spiser hos venner, og bagefter skal vi til koncert med Jamie Cullum i det nyåbnede Musikkens Hus, og jeg skal sidde med gåsehud hele aftenen.
Eller hønsekø’, som jeg troede som barn, at det hed, for det kalder min mor det fænomen, at hårene rejser sig på armene.
3. april 2014 | den store bunke |
Jeg var nummer et i køen til Maren Uthaugs roman som lydbog. Længe stod der “under udarbejdelse” ud for min bestilling på bibliotekets database. Og det gjaldt vist både lydbogen og selve biblioteket.
Men halløj, nu er de blevet færdige med at nyindrette biblioteket – det har endda stået i avisen, og Mogens Rex er blevet færdig med at læse ind, og jeg har hentet en frisk og jomfruelig dvd. Den glæder jeg mig til at få ørerne i.
