Dette indlæg er en del af regnbuebloglegen.

Lampen over køkkenspisebordet hos mine forældre har, så længe jeg kan huske, været to orange halvkugler, den største som den øverste skærm og den lille omvendt nedenunder pæren. Ikke så meget opmærksomhed om den. Dens funktion var og er at lyse ordentligt over måltidet.

Og lige på delen med ordentligt lys syntes min mor ikke, at den slog til. Altså det med at sætte en 60 watt pære i og så dække den til med en emaljeret blikskål, der dæmpede lyset, det var da noget pjat. Og spild af energi. Så min praktiske mor tog en hvid plastiksildespand, lavede hul i bunden til pæren og i siderne til ophænget og erstattede den lille halvkugle med den. Således havde vi i mange år rigtig godt lys over spisebordet.

Nu er den lille skål heldigvis tilbage på sin plads, og lampen ligner igen det, den er: en Flowerpot.

Hvordan Verner Pantons Flowerpot overhovedet er havnet i huset, har jeg ingen anelse om. Mine forældre har aldrig været design- eller arkitekturinteressede. De havde pæne og gode kvalitetsting, købte sjældent noget skrammel og ville gerne betale, hvad det kostede for ordentligt kram, men de er aldrig gået efter tidens store designere.

Jeg gætter på, at det er gået til sådan her: De har trængt til en ny lampe over spisebordet og er taget op til Bjarke, elektrikerforretningen i nabolandsbyen, hvor vi købte alt vores lys og elektronik. Så har han lige fået en leverance af den nye Flowerpot. Den er designet i 1968, så det passer meget godt. De har syntes, den var pæn, og købt en orange. Det var tidens farve, og måske har det været den eneste, der var at få. Verner Panton er fra Fyn, det har måske talt ekstra for købet. Bjarke har måske oven i købet talt varmt for lampen. I hvert fald kom den med hjem. Den hang i køkkenet på gården, og den hang i køkkenet i aftægtshuset, hvor mine forældre flyttede hen, da størstebror og svigerinde overtog gården.

Da min mor for tre år siden skulle flytte i en mindre og mere ældrevenlig bolig, var der meget indbo, hun ikke skulle have med, og børnebørnene fik lov at gå nogle runder og ønske sig ting, de måske kunne få lov at arve. Flere af dem skrev “den orange lampe i køkkenet” på deres liste. Men nej, den var ikke til udlodning på det tidspunkt. Køkkenlampen skulle hun da have med.

Så nu hænger den i et andet køkken i et vidunderligt clash af stilarter sammen med bakkebånd og almueskab. Og alle andre end mor ved, hvilken skat hun ejer.